Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/368

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
354
Haakon Haakonsſøn.


ikke druknede, bleve dræbte af Finnerne, paa to Fruentimmer nær, der førſt 16 Aar efter kom til Norge, hvoraf man næſten maa ſlutte, at de have været holdte i et Slags Fangenſkab[1].

41. Gisſur Thorvaldsſøn udnævnes til Jarl paa Island. Hans tvetydige Holdning. Hallvard Guldſko ſendes to Gange over til Island, og bringer de enkelte Fjerdinger til at underkaſte ſig Norges Konge.


Efterretningen om Thorgils Skardes Drab maa være kommen til Norge med de førſte Skibe, der om Vaaren 1258 droge over fra Island. Den naaede rimeligviis Kong Haakon, da han kort før Pintſetid var kommen tilbage fra ſit nye Møde med Borge Jarl, og de islandſke Anliggender udgjorde nu viſtnok ingen uvæſentlig Deel af de Sager, ſom han under dette Sommerophold i Bergen ſkal have beſørget og bragt i Orden[2]. Siden Snorre Sturlasſøns Død og i Særdeleshed ſiden Thorgils Skat-des Fremtræden havde hans Sag øjenſynligt haft god og ſikker, om end ikke rivende Fremgang. Hertil bidrog ikke det alene, at ſaa mange af Høvdingerne vare hans haandgangne Mænd, og at man nu lagde en ganſke anden Vegt paa Haandgangne-Forholdet end for, ſaa at endog den Islænding, der indgik det, i dette Henſeende anſaaes at have underkaſtet ſig og ſine Beſiddelſer norſk Ret; men fornemmelig, at Begrebet om Kongedømmets Indſtiftelſe ved Gud og dets abſolute Magtfuldkommenhed nu Man, tilligemed Datidens hele Cultur, Tænkemaade, Foreſtillinger og Fordomme, havde ſlaaet ſaa dybe Rødder i Folke-Opinionen paa Island, at endog de, der ivrigſt opponerede mod Kongens Myndighed til at treffe Forføjninger angaaende Beſtyrelſen af Hereder paa Øen, neppe følte ſig ganſke trygge herved eller beroligede i ſin Samvittighed, hvor vidt de ogſaa virkelig heri handlede Ret, medens andre derimod, ſom vi have ſeet, ligefrem gave at forſtaa, at man maatte modtage og beſvare Kongens Budſkab med Ærbødighed, og at det var en utilbørlig Handling at undertrykke eller foragte hans Breve. Kongeſpejlet, og viſtnok ogſaa andre Skrifter, hvor Kongedømmet forherligedes, var en yndet Læsning paa Island; i Prædikener taltes om Kongers og Kejſeres Myndighed, ſom

  1. Islandſke Annaler. Sturlunga Saga ſiger kun, at Graabusſen omkom med hver eneſte Sjæl ombord, uden at nævne noget om Finmarken. Men dette Sted i Sturlunga Saga er vel ogſaa ſkrevet for de oven omtalte 16 Aar, da de tvende Fruentimmer kunde berette, hvorledes det var gaaet; i Mellemtiden hørte man intet fra Skibet og troede vel derfor at det var ſunket med Mand og Muus.
  2. Se ovenfor S. 176, jfr. Haakon Haakonsſøns Saga Cap. 296.