Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/368

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
354
Haakon Haakonssøn.


ikke druknede, bleve dræbte af Finnerne, paa to Fruentimmer nær, der først 16 Aar efter kom til Norge, hvoraf man næsten maa slutte, at de have været holdte i et Slags Fangenskab[1].

41. Gissur Thorvaldssøn udnævnes til Jarl paa Island. Hans tvetydige Holdning. Hallvard Guldsko sendes to Gange over til Island, og bringer de enkelte Fjerdinger til at underkaste sig Norges Konge.


Efterretningen om Thorgils Skardes Drab maa være kommen til Norge med de første Skibe, der om Vaaren 1258 droge over fra Island. Den naaede rimeligviis Kong Haakon, da han kort før Pintsetid var kommen tilbage fra sit nye Møde med Borge Jarl, og de islandske Anliggender udgjorde nu vistnok ingen uvæsentlig Deel af de Sager, som han under dette Sommerophold i Bergen skal have besørget og bragt i Orden[2]. Siden Snorre Sturlassøns Død og i Særdeleshed siden Thorgils Skat-des Fremtræden havde hans Sag øjensynligt haft god og sikker, om end ikke rivende Fremgang. Hertil bidrog ikke det alene, at saa mange af Høvdingerne vare hans haandgangne Mænd, og at man nu lagde en ganske anden Vegt paa Haandgangne-Forholdet end for, saa at endog den Islænding, der indgik det, i dette Henseende ansaaes at have underkastet sig og sine Besiddelser norsk Ret; men fornemmelig, at Begrebet om Kongedømmets Indstiftelse ved Gud og dets absolute Magtfuldkommenhed nu Man, tilligemed Datidens hele Cultur, Tænkemaade, Forestillinger og Fordomme, havde slaaet saa dybe Rødder i Folke-Opinionen paa Island, at endog de, der ivrigst opponerede mod Kongens Myndighed til at treffe Forføjninger angaaende Bestyrelsen af Hereder paa Øen, neppe følte sig ganske trygge herved eller beroligede i sin Samvittighed, hvor vidt de ogsaa virkelig heri handlede Ret, medens andre derimod, som vi have seet, ligefrem gave at forstaa, at man maatte modtage og besvare Kongens Budskab med Ærbødighed, og at det var en utilbørlig Handling at undertrykke eller foragte hans Breve. Kongespejlet, og vistnok ogsaa andre Skrifter, hvor Kongedømmet forherligedes, var en yndet Læsning paa Island; i Prædikener taltes om Kongers og Kejseres Myndighed, som

  1. Islandske Annaler. Sturlunga Saga siger kun, at Graabussen omkom med hver eneste Sjæl ombord, uden at nævne noget om Finmarken. Men dette Sted i Sturlunga Saga er vel ogsaa skrevet for de oven omtalte 16 Aar, da de tvende Fruentimmer kunde berette, hvorledes det var gaaet; i Mellemtiden hørte man intet fra Skibet og troede vel derfor at det var sunket med Mand og Muus.
  2. Se ovenfor S. 176, jfr. Haakon Haakonssøns Saga Cap. 296.