Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/364

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
350
Haakon Haakonsſøn.

for den uelſkværdige Thorvard. Denne henvendte ſig flere Gange til Thorgils i ſamme Anledning, men altid med lige daarligt Held, og ved enhver ſaadan Sammenkomſt var Thorgils desuden langt mandſterkere end han, faa at det ikke kunde nytte at bruge Magten. Det var tydeligt nok, at Thorvard ærgrede ſig til det yderſte, men han var for klog til at indlade ſig i nogen Ordvexling, og disſe forſkjellige Møder løb derfor tilſyneladende nok ſaa vel af. Dog forefaldt der ſtundom mistænkelige Omſtændigheder. Saaledes efter det ſidſte Mode, da Thorvard allerede var et Stykke borte, og den umistænkſomme Thorgils ſtrax ſendte ſaa mange af ſine Folk bort i forſkjellige Erender, at han kun beholdt nogle faa tilbage hos ſig; man ſaa da Thorvard og hans Mænd ſtandſe og ligeſom betænke ſig en Stund, om de ſkulde vende tilbage eller ej, men dog tilſidſt at drage videre: Thorgils’s Mænd paaſtode, at det upaatvivleligt havde været deres Agt at overfalde ham, hvis de havde troet det raadeligt, men Thorgils ſagde at han ikke vilde høre tale om noget ſaadant. Han vendte tilbage til Skagafjorden, hvor han fremdeles levede højt, og holdt prægtige Gilder, fornemmelig et Julegjeſtebud, hvor atter Gaver i Mængdeviis bleve.uddeelte ved Afſkeden. Strax efter Julen drog han igjen paa en Forretningsreiſe til Eyjafjorden, uagtet hans Venner fraraadede ham det paa det indſtændigſte og advarede ham for Thorvard. Han var døv for alle Advarſler, og ſvarede at han ikke vilde tænke anderledes om Thorvald, end han driſtede at andre ſkulde tænke om ham ſelv. Han troede ſig desuden ſaa meget mere ſikker med Henſyn til Thorvard, ſom denne, efter Sigende, ſtod i Begreb med at foretage en Rejſe til Veſtfjordene, for at have en Sammenkomſt med Ravn Oddsſøn. Da Thorgils kom til Eyjafjorden, indfandt Thorvard ſig hos ham og fornyede ſin Fordring, men med ſamme Udfald ſom før; dog tilbød Thorgils ham nu et Diſtrict paa en anden Kant af Nordlandet, kun ikke i Eyjafjorden; men Thorvard ſvarede ſtødt, at naar han ej fik Eyjafjorden, kunde det være det ſamme. Da de ſkiltes ad, tog Thorvald Veien ud over i Fjorden, for, ſom det heed, ſtrax at drage til Mødet med Ravn. Men en af Mændene i hans Følge vendte under et eller andet Paaſkud tilbage, gav ſig i Tale med Thorgils, og lokkede ud af ham, at han agtede at overnatte hos ſin Svoger Gudmund paa Gaarden Ravnagil, en Miils Vej nordenfor Grund. Berg Aamundesſøn, Thorgils’s Ven, ytrede at Thorgils heller burde ride til Tveraa Kloſter og overnatte der, da han ikke havde de bedſte Tanker om Thorvards Ærlighed; men Thorgils lo ham ud, og drog til Ravnagil. Her blev han meget venligt modtagen, men da der ej var Plads til alle hans Mænd, fordeeltes disſe paa de nærmeſte Gaarde i Nærheden. Om Aftenen bad Verten ham vælge, hvad man ſkulde have til Morſkab, enten Dans,