Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/360

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
346
Haakon Haakonsſøn.

Sturlasſøns Datterdatter, paa den Tid i Beſøg hos ham. Som han ſeent en Aften langt ud paa Høſten ſad og drak med ſine Mænd, kom der Bud fra Kongen, med Brev til ham, i hvilket Kongen lod ham vide, at han nu agtede at give ham Orlov ud til Island, og der at gjøre ham til den ſtørſte Mand. Herover blev der da almindelig Glæde; Thord ſagde at det var den kjæreſte Efterretning han kunde modtage, og at han var Kongen ſaare taknemmelig for hans Naade. Den glade Tidende blev hilſet med fornyet Bægerklang, og Thord erklærede, at naar han førſt var kommen hjem, ſkulde aldrig nogen faa ham fra Island igjen. For os ſynes det underligt, at han i en anſeet og formaaende Stilling, i en af Norges frugtbareſte og yndigſte Egne, og hvor han dog kun hørte ſit Modersmaal om ſig, ſkulde længes ſaaledes tilbage til ſin fjerne, barſke Ø; men Fædrelandskjærligheden overvandt ogſaa hos ham, ſom hos de fleſte, alle andre Henſyn, og derhos ſtod den lokkende Udſigt for hans Øje, at blive den førſte og mægtigſte Mand paa Øen. Han afbrød omſider den almindelige Lyſtighed ved at ſige, at han ikke befandt ſig ganſke vel, og lod ſig bringe til Sengs. Men han rejſte ſig ikke mere fra Lejet, thi Sygdommen tog meget ſnart en ſlem Vending, og gjorde efter faa Dages Forløb Ende paa hans Liv titte October). Hans ſidſte Øjeblik maa dog have været forſodede ved det ſikre Haab, at han, hvis han overſtod Sygdommen, ſnart ſkulde gjenſee ſit Fædreland, og det maatte tillige have været en Tilfredsſtillelſe for ham, at vide ſig ſaa elſket og hædret af fine Omgivelſer: man var enig om, at ſaa Islændinger havde været ſaa perſonligt elſkværdige, ſom han. Han blev ogſaa begraven med megen Højtidelighed, ſandſynligviis ved Skiens Kirke[1]. Unegtelig er han, ſkjønt langtfra pletfri, dog en af de reneſte og ædleſte Charakterer blandt hele den brogede Mængde, der under den bevægede Sturlunge-Tid paa Island udfolder ſig for vore Blik. Hvad der bevægede Kongen til atter at ſkjenke ham ſin Naade, ſiges ikke udtrykkeligt. Han havde viſtnok udmerket ſig i Halland, men det havde ogſaa Gisſur, og dette maatte tynge lige ſaa meget i Vegtſkaalen for den ene, ſom for den anden. Snarere maa man formode, at Biſkop Henrik har raadet Kongen at ſende ham ud, for at danne en Modvegt mod Thorgils, ſkjønt det ſynes, ſom om dette maatte lede til ny og blodig Borgerkrig, da de For-

  1. Sturlunga Saga IX. 54. Thords Dødsdag angives i Nekrologiet hos Finn Jonsſøn, Tab. 1., aftrykte i Langebeks Script. rer. Dan. II. S. 516. Der ſiges af enkelte nyere, at Kongen ſkulde have tænkt paa at gjøre Thord til Jarl over Island: herom ytrer dog Sagaen ikke et eneſte Ord, og den Idee, at udnævne en Jarl over Island, opſtod ſikkert ikke hos Kongen førend umiddelbart før Gisſurs Ophøjelſe til denne Værdighed.