Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/359

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
345
1256. Isl. Begivenheder. Thorgils Herre over Nordlandet.

i de fire Aar, Biſkop Henrik levede hos ham, ſkyldes ſikkert iſær dennes Raad og Indſkydelſer.

Den førſte Frugt af disſe var rimeligviis den, at Kongen om Sommeren 1256 ſendte en anden Ivar, ved Navn Ivar Arnljotsſøn, ſandſynligvis een af ſine Hirdmænd, over til Island med Budſkab og aabent Brev, hvori han formeligt overdrog Thorgils Beſtyrelſen af Eyjafjorden ſaavel ſom alle de øſtenfor beliggende Hereder, lige til Øſtfjerdingens Grændſe. Skagafjorden med de veſtlige Hereder adlød allerede Thorgils; ſaaledes herſkede han nu over hele Nordlændingefjerdingen. Hans Yndeſt tiltog Dag for Dag, thi nu, da han ikke længer fandt nogen Modſtand, fik han bedre Lejlighed til at lægge ſine mange elſkværdige Sider for Dagen. Om Høſten 1256 gjorde han et overmaade ſtort Gjeſtebud, hvortil han indbød alle de bedſte Heredsbønder. Her blev der bevertet ypperligt, og Gaver uddeelte med ſaadan Ødſelhed, at ikke en eneſte af de talrige Gjeſter drog tomhændet bort. Formedelſt dette Gilde, ſiges der, blev han ogſaa meget hædret af Bønderne, af hvilke de fleſte nu til Gjengjeld indbøde ham til ſig, ſaa at han om Vintren formeligt rejſte omkring paa Vejtſler og fik de herligſte Gaver: i Heredet herſkede den ſtørſte Glæde, og Bønderne ſyntes at de havde ſavnet Himlen ſelv, ſiden de havde faaet en ſaadan Høvding, der forekom dem at være den gjenfødde Kolbein unge, hvis Minde var dem uforglemmeligt. Saa lykkelig følte man ſig neppe i Veſtfjordene, hvor Fiendſkabet mellem Ravn og Sturla atter brød ud, og hvor den førſte om Vaaren 1256, ledſaget af Eyjulfs Broder Asgrim, endog overfaldt Sturlas Gaard Stadarhool i Haab om at treffe ham ſelv der, hvilket dog ikke lykkedes dem. Navn var fremdeles den mægtigſte i Veſtfjordene, men kunde dog ikke længer maale ſig med Thorgils, der nu uimodſigeligt var Øens meſt formaaende og meſt populære Mand[1].

40. Thord Kakales Død og Thorgils Skardes Drab.


Thord Kakale og Gisſur Thorvaldsſøn opholdt ſig imidlertid fremdeles i Norge, hver i ſin Sysſel, og det fortælles udtrykkeligt om Thord, at han gjorde ſig meget afholdt i ſin, nemlig Skida- eller Skiens-Sysſel. De deeltoge begge, ſom kongelige Sysſelmænd, i Kongens Tog til Halland om Sommeren 1256, og udmerkede ſig meget[2]. Thord var blandt dem, der gjorde Landgang og herjede ved Getkjerr, ſaaledes ſom det ovenfor er nævnt. Efter endt Felttog vendte han tilbage til Skien, hvor det lader til at han havde flere af ſine Venner og Landsmænd hos ſig, i det mindſte var Kolfinna Thorvaldsdatter fra Vatnsfjorden, Snorre

  1. Sturlunga Saga IX. 41—44. Haakon Haakonsſøns Saga Cap. 284.
  2. Sturlunga Saga IX. 54, X. 20. Jvfr. ovenfor S. 154.