i de fire Aar, Biskop Henrik levede hos ham, skyldes sikkert især dennes Raad og Indskydelser.
Den første Frugt af disse var rimeligviis den, at Kongen om Sommeren 1256 sendte en anden Ivar, ved Navn Ivar Arnljotssøn, sandsynligvis een af sine Hirdmænd, over til Island med Budskab og aabent Brev, hvori han formeligt overdrog Thorgils Bestyrelsen af Eyjafjorden saavel som alle de østenfor beliggende Hereder, lige til Østfjerdingens Grændse. Skagafjorden med de vestlige Hereder adlød allerede Thorgils; saaledes herskede han nu over hele Nordlændingefjerdingen. Hans Yndest tiltog Dag for Dag, thi nu, da han ikke længer fandt nogen Modstand, fik han bedre Lejlighed til at lægge sine mange elskværdige Sider for Dagen. Om Høsten 1256 gjorde han et overmaade stort Gjestebud, hvortil han indbød alle de bedste Heredsbønder. Her blev der bevertet ypperligt, og Gaver uddeelte med saadan Ødselhed, at ikke en eneste af de talrige Gjester drog tomhændet bort. Formedelst dette Gilde, siges der, blev han ogsaa meget hædret af Bønderne, af hvilke de fleste nu til Gjengjeld indbøde ham til sig, saa at han om Vintren formeligt rejste omkring paa Vejtsler og fik de herligste Gaver: i Heredet herskede den største Glæde, og Bønderne syntes at de havde savnet Himlen selv, siden de havde faaet en saadan Høvding, der forekom dem at være den gjenfødde Kolbein unge, hvis Minde var dem uforglemmeligt. Saa lykkelig følte man sig neppe i Vestfjordene, hvor Fiendskabet mellem Ravn og Sturla atter brød ud, og hvor den første om Vaaren 1256, ledsaget af Eyjulfs Broder Asgrim, endog overfaldt Sturlas Gaard Stadarhool i Haab om at treffe ham selv der, hvilket dog ikke lykkedes dem. Navn var fremdeles den mægtigste i Vestfjordene, men kunde dog ikke længer maale sig med Thorgils, der nu uimodsigeligt var Øens mest formaaende og mest populære Mand[1].
Thord Kakale og Gissur Thorvaldssøn opholdt sig imidlertid fremdeles i Norge, hver i sin Syssel, og det fortælles udtrykkeligt om Thord, at han gjorde sig meget afholdt i sin, nemlig Skida- eller Skiens-Syssel. De deeltoge begge, som kongelige Sysselmænd, i Kongens Tog til Halland om Sommeren 1256, og udmerkede sig meget[2]. Thord var blandt dem, der gjorde Landgang og herjede ved Getkjerr, saaledes som det ovenfor er nævnt. Efter endt Felttog vendte han tilbage til Skien, hvor det lader til at han havde flere af sine Venner og Landsmænd hos sig, i det mindste var Kolfinna Thorvaldsdatter fra Vatnsfjorden, Snorre
