Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/36

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
22
Haakon Haakonsſøn.

befandt ſig i Throndhjem, hvor han havde tilbragt Vinteren, gjorde ſtrax de nødvendige Forberedelſer. Førſt og fremſt meddeelte han den vigtige Efterretning til Erkebiſkoppen, med Anmodning om at han vilde ſammenkalde Lydbiſkopperne, Abbederne, og de øvrige meeſt anſeede Gejſtlige til Bergen den foreſtaaende Sommer, for at de allerede ved Cardinalens Ankomſt kunde være forſamlede til det af Paven antydede Møde og ſelv indkaldte han til ſamme Tid og Sted alle Lendermænd, Lagmænd, Sysſelmænd og Hirdmænd ſaavel ſom de bedſte Bønder, anbefalende dem at møde frem i deres bedſte Puds og Udruſtning. Derhos ſendte han Skibe ſaavel til England, ſom til andre Lande, for at indkjøbe det fornødne af ſaadanne udenlandſke Artikler, hvoraf der ej fandtes tilſtrækkeligt Forraad i Norge, til Cardinalens ſømmelige Underholdning og det foreſtaaende Kroningsgilde. Om Vaaren begav han ſig, ledſaget af Knut Jarl og mange andre anſeede Mænd, fra Throndhjem til Bergen, for her perſonligt at lede Forberedelſerne til Cardinalens Modtagelſe[1].

Cardinal Villjam, ſom Paven havde udnævnt til ſin Legat i Norden var, ſkjønt Italiener (Piemonteſer) af Fødſel, ſærdeles ſkikket dertil. Thi uagtet han ivrigt ſøgte at fremme Kirkens Vel, og derhos ved ſit chriſtelige Sind og ſin rene Vandel havde vundet almindelig Højagtelſe, forenede han dog hermed en for de Tider ſjelden Liberalitet og forſtandig Maadeholdenhed. Og hertil kom, hvad der iſær var af Vigtighed, at han allerede tidligere havde i vigtige kirkelige Hverv tilbragt lange Tidsrum i Europas nordlige Egne, og derved ſtiftet nøje Bekjendtſkab med de nordiſke Nationer. Thi allerede i 1224, ſom Biſkop af Modena, blev han af Pave Honorius ſendt til Lifland ſom Legat, ej blot for dette Land alene, men ogſaa, ſom det i Beſkikkelſesbrevet af 31te December heder, for Holſten, Eſtland, Langeland, Samland, Kurland, Wirland, de „gulandſke“ Øer, Bornholm, Riga og Gotland[2]; han ankom til Lifland om Vaaren 1225, udviklede en ſtor og fortjenſtfuld Virkſomhed der, organiſerede ſaa at ſige Landets Beſtyrelſe, og optraadte næſten ſom verdslig Statholder, drog om Sommeren 1226 over Gotland[3] til Preusſen, hvor han blev indtil 1228, lærte ſig endog det preusſiſke Sprog,

    lode kun komme „Bud fra Lendermændene,“ Flatøbogen derimod ſiger at Sendemændene ſelv kom, urigtigt tilføjende „fra Rom“ i Stedet for fra „Byen.“

  1. Haakon Haakonsſøns Saga Cap. 249.
  2. Raynaldi Annales, 1224, No. 38.
  3. To af ham i Visby paa Gotland den 6te Juli 1226 udſtedte Breve ere optagne i Liljegrens Dipl. Svec. I. No. 232 233. Det er viſtnok urigtigt, naar disſe Breve henføres til 1225, ſe Suhms Hiſtorie af Danmark III. S. 532.