Hvor magtpaaliggende Paven lod det være sig at vinde Kongens Hengivenhed, sees deraf at han ogsaa ved et særskilt Brev af 6te November betænkte Kongens Klerk, Chorsbroder Bjørn, den ene af Gesandterne, med særdeles Begunstigelser, og, som han udtrykkeligt ytrede, for Kongens Skyld. Vel tales der ogsaa i Brevet om Bjørns „rosværdige Forhold og fortjenstfulde Liv,“ men dernæst heder det, hvad man tydeligt kan see er Hovedsagen, at Paven „tager Hensyn til sin kjære Søn Kong Haakon, i hvis Klerk han egentlig vil hædre ham selv“, og derfor tillader Bjørn, ved Siden af de Beneficier uden Sjælesorg, som han allerede havde, at modtage endnu et, der var forbundet med Sjælesorg, uanseet den Concilbestemmelse, der forbød det. Sandsynligviis havde Kongen allerede lovet ham et saadant til Belønning for vel udført Hverv[1].
Allerede af det oven omtalte Fuldmagtsbrev seer man for Resten, at Legatens Hverv ikke alene var at krone Kongen, men ogsaa at undersøge Kirkens Tilstand, saavel i Norge som i Sverige, og at treffe de Forføjninger, han til dens Ophjelpelse maatte finde nødvendige. Dette antydes ogsaa i Communicationsbrevet til begge Landes gejstlige og verdslige Øvrigheder, saavelsom i Brevet til Kongen af samme Dag. Paven opfordrer Høvdingerne til at adlyde hans Befalinger og Paamindelser, anmoder Kongen om ærbødigt at modtage Legaten og hjelpe til at hans fromme Raad vorde satte i Kraft, o. s. v.; Paven truer endog dem, der maatte vise sig gjenstridige, med at bekræfte den Dom, Legaten maatte fælde over dem, og lade den strengt iagttage, indtil Vedkommende havde givet tilbørlig Satisfaction.
Med disse Breve kom ud paa Vinteren, altsaa i Begyndelsen af 1247, de kongelige Sendebud hjem til Norge; efter en anden Beretning skulle de endnu være blevne en Stund tilbage, og kun have sendt Bud til Kongen om Cardinalens forestaaende Komme[2]. Kongen, som da
- ↑ Dipl. Norv. I. 34. Her anvendes saaledes den bekjendte, forhadte Clausul non obstante &c., hvilken Innocentius IV. først optog i sine Breve, og som vakte megen Misnøje, see Matth. Paris. S. 542, 547, 571.
- ↑ Haakon Haakonssøns Saga Cap. 248. Skaalholtsbogen og to andre Codices
biskoppen saavel som Biskopperne i Bergen og Stavanger, at han havde taget Dronningen og hendes Morgengave under sin Varetægt. Dette viser saaledes, at de hende som Livgeding overdragne Gaarde laa i Frostathings- og Gulathings-Lagen.
