Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/353

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
339
1255. Islandſke Begivenheder. Thorgils lyſt i Ban.

men lagde dog til, at ſkulde han endelig tjene en, ønſkede han ingen heller end Thorgils. Sturla og Asbjørn Illugesſøn talte paa det ivrigſte for Thorgils. Men juſt ſom Forhandlingerne ſtod paa, kom der en Preſt, udſendt af Biſkop Henrik, og oplæſte et Brev, hvori der ſtod at han lyſte Thorgils, Thorvard og alle deres Ledſagere i Ban, fordi de havde kæmpet mod Eyjulf og Ravn; han forbød hver og een i Heredet at modtage Thorgils, under Bans Straf. Saa fuldſtændigt havde Biſkop Henrik gjort Mordbrænderen Eyjulfs Sag til ſin egen. Bønderne vovede nu ſlet ikke at befatte ſig med Thorgils, men denne ſagde at han ikke lod ſig ſkræmme derved; han ſkulde nok prøve ſin Lykke, naar Lejlighed gaves, uden at enſe hvad Biſkoppen ſagde. Mødet blev imidlertid bævet, uden at Thorgils fik ſin Vilje ſat igjennem, og da der ſtrax efter indløb Budſkab om at Ravn ſkulde have faaet Hjelp af Thorleif i Garde og ſamlet en betydelig Styrke veſter i Dalene, vovede Thorgils ikke at blive der længer, men drog veſtover, efter at han forgjeves havde opfordret Thorvard til at følge med. Finnbjørn derimod gjorde ham Følge. Da Thorgils kom til Veſtkyſten, fik han høre at Rygtet var overdrevet: Navn havde mødt Thorleif paa Arnavatnshejden og opfordret ham til at følge med ſig nord mod Thorgils, men Thorleif havde vægret ſig ved at drage ud af Heredet, og Ravn havde derfor begivet ſig hjem til Sandafell. Thorgils og Sturla rede ligeledes hjem, hver til ſit, og ſkiltes med ſtor Kjærlighed fra hverandre. Men en Maaneds Tid derefter brød Thorgils atter op, fik Sturla i Følge med ſig, reed i Mulm og Mørke om Natten over til Midfjorden, og derfra nord til Skagafjorden, hvor han, trods Biſkoppens ſtrenge Forbud mod at holde Samkvem med ham, fik Asbjørn Illugesſøns Tilladelſe til at ſlaa ſig ned paa hans Gaard, Vidvik, og ſiden ſtevnede et nyt Møde paa Vallalaug, hvor Bønderne fremmødte talrigt, og denne Gang, efter Broddes ivrige Opfordring, med ſtor Fleerhed antoge ham til Høvding. Brodde foreholdt dem blandt andet, at Misforſtaaelſen mellem Thorgils og Biſkoppen neppe vilde vare længe, og at de for øvrigt vilde finde det meget vanſkeligt at blive Thorgils kvit, om de end nok ſaa meget ønſkede det. Efter Broddes Forſlag blev det derhos vedtaget at yde ham Saudetold, der ogſaa temmelig ordentligt blev præſteret, og Thorgils blev indtil videre boende paa Vidvik, hvor der nu var megen Lyſtighed og Glæde, med Leeg og Dans, uden at man brød ſig ſtort om at Biſkoppen lod Kirken lukke i Laas og Interdict lyſe over Gaardens Beboere. Der fortælles, charakteriſtiſk nok, at blandt de mange Gjeſter, ſom en Søndag kom for at holde Morſkab, var endog en Preſt fra Hole, der øm Formiddagen havde forrettet Gudstjeneſten ved en Kirke i Nabolaget, men nu danſede paa Vidvik ſaa det var en Lyſt at ſee til, ja vakte endog