Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/353

339

1255. Islandske Begivenheder. Thorgils lyst i Ban.

men lagde dog til, at skulde han endelig tjene en, ønskede han ingen heller end Thorgils. Sturla og Asbjørn Illugessøn talte paa det ivrigste for Thorgils. Men just som Forhandlingerne stod paa, kom der en Prest, udsendt af Biskop Henrik, og oplæste et Brev, hvori der stod at han lyste Thorgils, Thorvard og alle deres Ledsagere i Ban, fordi de havde kæmpet mod Eyjulf og Ravn; han forbød hver og een i Heredet at modtage Thorgils, under Bans Straf. Saa fuldstændigt havde Biskop Henrik gjort Mordbrænderen Eyjulfs Sag til sin egen. Bønderne vovede nu slet ikke at befatte sig med Thorgils, men denne sagde at han ikke lod sig skræmme derved; han skulde nok prøve sin Lykke, naar Lejlighed gaves, uden at ense hvad Biskoppen sagde. Mødet blev imidlertid bævet, uden at Thorgils fik sin Vilje sat igjennem, og da der strax efter indløb Budskab om at Ravn skulde have faaet Hjelp af Thorleif i Garde og samlet en betydelig Styrke vester i Dalene, vovede Thorgils ikke at blive der længer, men drog vestover, efter at han forgjeves havde opfordret Thorvard til at følge med. Finnbjørn derimod gjorde ham Følge. Da Thorgils kom til Vestkysten, fik han høre at Rygtet var overdrevet: Navn havde mødt Thorleif paa Arnavatnshejden og opfordret ham til at følge med sig nord mod Thorgils, men Thorleif havde vægret sig ved at drage ud af Heredet, og Ravn havde derfor begivet sig hjem til Sandafell. Thorgils og Sturla rede ligeledes hjem, hver til sit, og skiltes med stor Kjærlighed fra hverandre. Men en Maaneds Tid derefter brød Thorgils atter op, fik Sturla i Følge med sig, reed i Mulm og Mørke om Natten over til Midfjorden, og derfra nord til Skagafjorden, hvor han, trods Biskoppens strenge Forbud mod at holde Samkvem med ham, fik Asbjørn Illugessøns Tilladelse til at slaa sig ned paa hans Gaard, Vidvik, og siden stevnede et nyt Møde paa Vallalaug, hvor Bønderne fremmødte talrigt, og denne Gang, efter Broddes ivrige Opfordring, med stor Fleerhed antoge ham til Høvding. Brodde foreholdt dem blandt andet, at Misforstaaelsen mellem Thorgils og Biskoppen neppe vilde vare længe, og at de for øvrigt vilde finde det meget vanskeligt at blive Thorgils kvit, om de end nok saa meget ønskede det. Efter Broddes Forslag blev det derhos vedtaget at yde ham Saudetold, der ogsaa temmelig ordentligt blev præsteret, og Thorgils blev indtil videre boende paa Vidvik, hvor der nu var megen Lystighed og Glæde, med Leeg og Dans, uden at man brød sig stort om at Biskoppen lod Kirken lukke i Laas og Interdict lyse over Gaardens Beboere. Der fortælles, charakteristisk nok, at blandt de mange Gjester, som en Søndag kom for at holde Morskab, var endog en Prest fra Hole, der øm Formiddagen havde forrettet Gudstjenesten ved en Kirke i Nabolaget, men nu dansede paa Vidvik saa det var en Lyst at see til, ja vakte endog