Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/349

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
335
1255. Isl. Begivenheder. Thorgils og Thorvard drage mod Eyjulf og Ravn.

Brodde Thorleifsſøn Thorgils fuldſtændig Beſked, da han henvendte ſig til ham om Hjelp; han undſkyldte ſig tillige med ſin fremrykkede Alder og henviſte ham til Asbjørn Illugesſøn. Denne var efter tidligere givet Løfte rede til at være med, men havde, ſkjønt han var en af de meſt anſeede Bønder, ikke bedre Vaaben end et uſelt Sverd og en Bukler; Thorgils maatte laane ham en Brynje. I alt fik de ikke mere end 20 Mand, og dog ytrede hver Kjerling, de kom forbi paa Gaarden, det Ønſke til Gud at det maatte lykkes dem at gjøre Ende paa Navns og Eyjulfs Uvæſen.

Ravn og Eyjulf havde imidlertid i Haſt ſamlet Folk. Eyfjordingerne viſte juſt ingen Lyſt til at efterkomme deres Opbud og alle Storbønderne bleve ſiddende hjemme, men det lykkedes dem dog at bringe meget over 240 Mand ſammen, alle ſærdeles vel bevæbnede. De holdt ſig i den ydre Deel af Eyjafjorden, indtil de fik nærmere Efterretning om Fiendens Bevægelſer. Thorgils og Thorvard lagde Vejen over Hørgaardalshejden og kom Søndag Morgen den 18de til Horgaardalen, hvorfra de reed ned til Fjorden og ſydefter langs med denne. Da alle de enkelte Fløite vare ſamlede, holdt baade Thorvard, Thorgils og Sturla Opmuntringstaler for ſine Mænd, og det er ret betegnende, at Thorvard allerede nu lod ſig forlyde med, at han ikke ſkulde have ſaa meget imod at ſlutte Forlig med Eyjulf paa anſtændige Vilkaar, hvis han ej hindredes derfra ved ſin Forpligtelſe til Thorgils. Da de kom ind til det inderſte af Fjorden, uden endnu at ſee noget til Ravns og Eyjulfs Hær, lejrede de ſig før Natten paa den flade Thorunnar-Ø, der ligger i Udløbet af Aaen[1], efterat have udſtillet Vagter paa alle Kanter. Deres ſamlede Styrke var ikke fuldt tvende Hundreder eller 240; den var altſaa betydeligt ringere end Navns og Eyjulfs.

Disſe havde lejret ſig paa Højderne ſtrax øſtenfor Øen, uden at kunne ſees, og ſøgte i Førſtningen at udſprede den falſke Efterretning, at de vare dragne længer mod Øſt, for ſiden deſto mere uforvarende at komme over deres Fiender. Men Sturla gjennemſkuede Liſten. Imidlertid havde Bønderne i Heredet henvendt ſig til Abbed Eyjulf i Thema om at megle Fred; han begav ſig førſt til Ravn og Eyjulf for at høre deres Betingelſer, og derpaa til Thorvald og Thorgils, der nu af ham fik nøjagtig Beſked om hvor Fienderne ſtode; han bad dem tillige at tage ſig vel i Agt. De Tilbud, han førſt fremſatte paa Navns og Eyjulfs Vegne, lød ſaaledes, at deres og Thorvards Mellemværende ſkulde

  1. Denne Ø havde ſit Navn efter Landnamsmanden Helge magres Huſtru Thorun hyrna, Ketil Flatnevs Datter (ſe ovenfor I. 1. S. 504, 533, jvfr. II. 1. Stamtavle 14), ſom her fødte Datteren Thorbjørg Holmaſol (Landnam. III. 12).