Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/346

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
332
Haakon Haakonsſøn.

Folk, idet han foregav, at han kun vilde ride hen for at møde Sturla, hvilken han allerede før havde underrettet om Forehavendet og bedet holde ſig færdig til at følge med. Da Sturla, ſom ſtrax var rede, havde forenet ſig med ham, ſøgte de førſt at faa Thorleif i Garde fat, for at hindre ham fra at gjøre dem Skade og lade ham undgjelde for ſit fiendtlige Sindelag imod dem, men de fandt ham ikke, da han juſt havde forladt Bø, hvor han var i Beſøg hos ſin Broder Bødvar, før deres Ankomſt hid. De gjennemſøgte Gaarden, ſkjønt Thorgils rigtignok gjorde Undſkyldninger hos Bødvar, med hvem han ſtod paa en meget venſkabelig Fod, og ſom ej alene tilgav ham den Ulejlighed, han gjorde ham, men endog ytrede megen Utilfredshed med at Thorleif ſluttede ſig ſaa nøje til Ravn og Eyjulf, og tilbød ſin Medvirkning, om han kunde faa ham omſtemt. Derfra begav Thorgils ſig til Reykjaholt, i hvis Nærhed, oppe under Fjeldene, Mødet med Thorvard ſkulde finde Sted. Paa Reykjaholt ſaa det i Førſtningen ud til at ville komme til voldſomme Optrin, da Egil flygtede til Kirken og Thorgils truede med at røve alt hvad der fandtes, men omſider ſluttedes ved Sturlas Medvirkning fuldkomment Forlig og Venſkab mellem Frænderne, og Egil lovede endog Thorgils at advare ham imod al Fare, der maatte true ham, ſkjønt han dog ſiden undſkyldte ſig for at være med paa det foreſtaaende Tog, paa Grund af ſit tidligere venſkabelige Forhold til Ravn[1]. Kort efter reed man op til Raudsgil, det aftalte Sted, hvor Thorvard allerede oppebiede Thorgils[2]. I Følge med ham var ogſaa hans Frænder, Finnbjørn Helgesſøn (der altſaa fremdeles blev det gisſurſke Parti tro), dennes Broder Agmund Helgesſøn, og flere, i alt 100 Mand. Det var nemlig Beſtemmelſen, at hvis Thorvard og Thorgils kunde blive enige om alle Vilkaar, ſkulde man umiddelbart derfra drage nordefter. Abbed Brand og Bødvar i Bø indfandt ſig, ſom det ſynes, temmelig uventet, ſtrax efter. Thorvard forelagde nu Thorgils det Spørgsmaal, om det var hans Alvor at underſtøtte ham, og bad ham betænke, baade hvad han ſkyldte ſit Frændſkab til Odd, og hvad han havde at lade Ravn og Eyjulf undgjelde for. Det ſidſte Argument var vel del, der havde meſt at betyde for Thorgils. Han ſvarede dog, at han fandt Sagen noget betænkelig, og førſt ønſkede at overlægge derom

  1. Sturlunga Saga, IX. 23, 24.
  2. Mødet var beſtemt til Margretemesſedag, der ellers i Kalendarierne er den 20de Juli. Men paa Island, hvor denne Dag beſtemtes til Thorlaks Translationsfeſt, flyttedes Margretemesſe til 13de Juli. Derved lader det ſig forklare, at der her kan tales om Margretemesſe, flere Dage før Slaget naa Tveraa-Øre, der dog, ſom det vil ſees, holdtes den 19de Juli, eller Dagen før den egentlige, rette Margretemesſe.