Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/346

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
332
Haakon Haakonssøn.

Folk, idet han foregav, at han kun vilde ride hen for at møde Sturla, hvilken han allerede før havde underrettet om Forehavendet og bedet holde sig færdig til at følge med. Da Sturla, som strax var rede, havde forenet sig med ham, søgte de først at faa Thorleif i Garde fat, for at hindre ham fra at gjøre dem Skade og lade ham undgjelde for sit fiendtlige Sindelag imod dem, men de fandt ham ikke, da han just havde forladt Bø, hvor han var i Besøg hos sin Broder Bødvar, før deres Ankomst hid. De gjennemsøgte Gaarden, skjønt Thorgils rigtignok gjorde Undskyldninger hos Bødvar, med hvem han stod paa en meget venskabelig Fod, og som ej alene tilgav ham den Ulejlighed, han gjorde ham, men endog ytrede megen Utilfredshed med at Thorleif sluttede sig saa nøje til Ravn og Eyjulf, og tilbød sin Medvirkning, om han kunde faa ham omstemt. Derfra begav Thorgils sig til Reykjaholt, i hvis Nærhed, oppe under Fjeldene, Mødet med Thorvard skulde finde Sted. Paa Reykjaholt saa det i Førstningen ud til at ville komme til voldsomme Optrin, da Egil flygtede til Kirken og Thorgils truede med at røve alt hvad der fandtes, men omsider sluttedes ved Sturlas Medvirkning fuldkomment Forlig og Venskab mellem Frænderne, og Egil lovede endog Thorgils at advare ham imod al Fare, der maatte true ham, skjønt han dog siden undskyldte sig for at være med paa det forestaaende Tog, paa Grund af sit tidligere venskabelige Forhold til Ravn[1]. Kort efter reed man op til Raudsgil, det aftalte Sted, hvor Thorvard allerede oppebiede Thorgils[2]. I Følge med ham var ogsaa hans Frænder, Finnbjørn Helgessøn (der altsaa fremdeles blev det gissurske Parti tro), dennes Broder Agmund Helgessøn, og flere, i alt 100 Mand. Det var nemlig Bestemmelsen, at hvis Thorvard og Thorgils kunde blive enige om alle Vilkaar, skulde man umiddelbart derfra drage nordefter. Abbed Brand og Bødvar i Bø indfandt sig, som det synes, temmelig uventet, strax efter. Thorvard forelagde nu Thorgils det Spørgsmaal, om det var hans Alvor at understøtte ham, og bad ham betænke, baade hvad han skyldte sit Frændskab til Odd, og hvad han havde at lade Ravn og Eyjulf undgjelde for. Det sidste Argument var vel del, der havde mest at betyde for Thorgils. Han svarede dog, at han fandt Sagen noget betænkelig, og først ønskede at overlægge derom

  1. Sturlunga Saga, IX. 23, 24.
  2. Mødet var bestemt til Margretemessedag, der ellers i Kalendarierne er den 20de Juli. Men paa Island, hvor denne Dag bestemtes til Thorlaks Translationsfest, flyttedes Margretemesse til 13de Juli. Derved lader det sig forklare, at der her kan tales om Margretemesse, flere Dage før Slaget naa Tveraa-Øre, der dog, som det vil sees, holdtes den 19de Juli, eller Dagen før den egentlige, rette Margretemesse.