landede ved Sønderlandet, dog først, som det synes, efter Thingtiden[1]. Saa snart Biskop Henrik erfarede bane Ankomst, reed han strax syd over Hejderne til ham, og satte ham vistnok endnu mere op mod Gissur, end han allerede var det forud. Det forstod sig vel af sig selv, at den Bansættelse, Biskop Henrik havde lyst over ham, nu ogsaa udstraktes til Skaalholts Biskopsdømme, og da Bansættelser nu havde langt andet at betyde, end i Biskop Gudmunds Tid, bragtes Gissur derved i den største Forlegenhed. Begge Biskopper trængte saaledes.ind paa ham, og truede ham saa haardt, at han ingen anden Udvej saa for sig, end at adlyde Kongens Bud; hans Afrejse skulde skee fra Ørebakke, i de første Dage af August; det lader endog til, at han skulde sejle bort paa det samme Skib, som havde bragt Biskop Sigvard til Landet. Han beskikkede derfor sit Huus og ordnede fine Anliggender saagodt skee kunde. Odd Thorarinssøn bekræftede han i Bestyrelsen af Skagafjorden; Forvaltningen af sine Fædrenebesiddelser paa Sønderlandet overdrog han til en af sine Venner, Thord Arnthorssøn Tott, der nys havde egtet hans Halvbroder Einars Datter Herdis; han paalagde dem begge, baade Odd og Thord, gjensidigt at understøtte hinanden mod Eyjulf og Ravn. Disse tænkte endnu for Gissurs Afrejse at overrumple ham, og drog i det Øjemed afsted fra Saudafell med 70 Mand, – saa aabenbart viste Ravn at han ikke agtede det nys sluttede Forlig, – men da de hørte at han var nede ved Ørebakke og strax skulde afsejle, torde de ikke vove sig saa langt ind i det vel befolkede Hered, og vendte tilbage igjen. Ikke længe efter afsejlede Gissur, ledsaget af nogle faa Venner. Odd Thorarinssøn, der nogle Uger forud var kommen til Sønderlandet, skiltes ikke fra ham førend Skibet gik til Sejls. Da var det blevet aftalt imellem dem, at Odd skulde fore det egentlige Overtilsyn med alt hvad der vedkom Gissur der paa Øen[2].
Gissur landede ved Hørdelands Kyst, og da han her fik høre, at Kongen var paa Østlandet, – han havde denne Sommer været nede ved Elven, og haft den frugtesløse Sammenkomst med Kong Christopher, hvorom der ovenfor er berettet, men var nu i Tunsberg, hvor han agtede at tilbringe Vintren – forlod han Skibet, fik sig en Byrding, og sejlede østefter for at begive sig til ham. Skibet, hvorpaa han var kommet, fortsatte derimod Rejsen til Bergen, hvor Thord Kakale just
