Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/338

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
324
Haakon Haakonsſøn.

førſte den bedſte Lejlighed. Gisſur dulgte heller ikke ſin Ærgrelſe over at han havde ladet ham ſlippe ſaa let[1]. Ravn ſkyndte m„ ſaa hurtigt han kunde, hjem til Saudafell, hvor han, for at ſkaffe ſig Fred for det førſte, indledede Underhandlinger med Thorgils, og indgik endog et Forlig med ham, hvori han for ſig og ſine underkaſtede ſig Thords Selvdom angaaende Stavaholtsferden. Men det var heller ikke hans Henſigt at holde dette Forlig længere end han fandt det fordeelagtigt.

Odd Thorarinsſøns førſte Foretagende efter at have overtaget Beſtyrelſen over Skagafjorden, var at foranſtalte en Expedition mod Rane Kodraansſøn, der nu havde ſøgt ſin Tilflugt ude paa Grimsø. Det lykkedes ham at overrumple Rane og fælde ham efter et kjekt Forſvar (29de Mai 1254). Siden gjorde han et Tog over til Eyjafjorden mod Eyjulf Thorſteinsſøn, men uden at kunne faa ham fat, dog fandt Eyjulf ſig derved foranlediget til at drage til Veſtfjordene, og forene ſig med ſin Svoger Ravn. Paa Althinget, der ſtrax efter holdtes, blev Gisſurs Søgsmaal fremmet, og Eyjulf med femten Mordbrændere dømt fredløſe. I Fredløshedsdommen indbefattedes ogſaa Eyjulfs Fader, Thorſtein Jonsſøn i Hvamm, fordi han havde vidſt om det paatænkte Overfald, men ikke aabenbaret det[2].

Imidlertid var der, ſom man let kan forſtaa, indløbet heel foruroligende Beretninger til Norge om Begivenhederne paa Island, og Biſkop Henrik undlod viſtnok ikke at ſkildre Gisſurs Ferd paa den ufordeelagtigſte Maade. Det var rimeligviis en Frugt heraf, at Kong Haakon i Løbet af Sommeren ſendte Biſkop Sigvard tilbage til Island med det ſærdeles Hverv, at drive hans Anliggende paa Althinget, og medgav ham mange Skrivelſer, hvorved ſaavel Gisſur, ſom en heel Deel andre, rimeligviis de fleſte af hans Modſtandere, indſtevnedes til at møde for Kongen i Norge[3]. Denne Gang ſendte Kongen ogſaa en verdslig Agent med ham fra Norge, nemlig en vis Sigurd Silkeauga, rimeligviis en Hirdmand, der ſtilledes ved Biſkoppens Side for at ſee ham paa Fingrene[4]. Det var førſte Gang, at Kongen bragte denne Fremgangsmaade i Anvendelſe; ſiden ſkede det hyppigere. Biſkop Sigvard

  1. Han kunde ikke begribe, ſagde han ſenere, hvad der dengang gik af ham, thi det havde været hans beſtemte Henſigt at lade Ravn gribe, og enten blinde eller gilde. Sturlunga Saga, IX. 9.
  2. Sturlunga Saga, IX. 12.
  3. Det er dog muligt at et af Brevene har bekræftet Eyjulf i Beſiddelſen af Eyjafjorden, i det mindſte paaberaabte Eyjulf ſig, ſom det nedenfor (S. 336) vil ſees, Kongsbrev desangaaende.
  4. Haakon Haakonsſøns Saga Cap. 283.