Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/330

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
316
Haakon Haakonsſøn

der Asgrim, der uden videre aabenbarede ham, at Eyjulf og Rane Kodraansſøn agtede at overfalde Gisſur og hans Sønner umiddelbart efter Brylluppet og brænde ham inde, om de ikke kunde faa ham fældet paa anden Maade. Asgrim anmodede Ravn i deres Navn om at gaa i Ledtog med dem, ſaaledes at han med ſine Mænd paa et givet Tegn ſkulde ſtyrte over Gisſur inde i Huſet, medens de andre angrebe udenfra. At Gisſurs Fiender ſaaledes vovede at henvende ſig til Ravn, der ej alene nys havde ſluttet Forlig med Gisſur, men nu endog var en af hans Gjeſter, viſer nokſom at de kjendte ſin Mand, og ikke tvivlede om at hans Had til Gisſur var ſterkere end hans Redelighed. Maaſkee at der endog havde fundet foreløbige, hemmelige Tilnærmelſer Sted mellem Eyjulf og Ravn, og at man nu kun nærmere rykkede ud med Sproget. Ravn misbilligede vel, ſiges der, en ſaa rædſom Plan, og vilde ſelv, ſom Gisſurs Gjeſt, ikke have noget dermed at ſkaffe, men han lovede dog at holde reen Mund, hvilket jo i Virkeligheden var det ſamme ſom at underſtøtte Mordbrænderne. Gisſur viſte denne Gang ikke ſin ſædvanlige Forſigtighed. Han ſynes at have følt ſig aldeles tryg i Bevidſtheden om ſin Magt og det heldige Udfald af fine Underhandlinger, ligeſom det ogſaa lader til, at hans Glæde over det gode Giftermaal, hans Søn gjorde, og den Fred og Enighed, ſom denne Forbindelſe vilde oprette mellem de to hidtil ſaa fiendtlige Ætter, Haukadals-Ætten og Sturlunga-Ætten, var aldeles uſkrømtet og derfor maaſkee forledede ham til at betragte alt med mindre mistænkelige Blik end ſædvanligt. Løverdag Aften indtraf Gjeſterne, i alt meget over 120, og fandt den herligſte Modtagelſe[1]. Da alle vare komne til Sæde, ſtod Gisſur op, bevidnede ſin Glæde over at ſee Landets bedſte Mænd forſamlede under hans Tag i Fred og Enighed, efter at de mange og ſtore Stridigheder, ſom forhen havde herſket imellem dem, nu heldigviis vare bilagte; han henvendte ſig ſærſkilt til Sturla og Ravn, idet han udtalte det Haab, at Forliget, ſom nys var ſluttet mellem dem, vilde blive godt overholdt, og at dette Gjeſtebud fuldkommen vilde beſegle det gode Forbund og Svogerſkab; for Sikkerheds Skyld vilde han dog, tilføjede han, ſætte Grid mellem alle de Tilſtedeværende, og ſaaledes fremſagde han nu den gamle højtidelige Gridsformnlar. Den følgende Dag, ſom var den egentlige

  1. I Sturlunga Saga berettes vidløftigt, hvorledes Bænkene vare ordnede, og hvorledes Gjeſterne vare ſkillede til Sæde. Der er meget, ſom i mindre Maaleſtok minder om Kroningsgildet 1247, og man ſeer i det mindſte, at den gamle Skik med de to Rader Bænke i Skaalen og Ildſted i Midten.nu var aflagt. Her var der ſex Rade Bænke og enda en Deel Stole, langt fra Kirken. Man havde Lamper eller Lyſekroner, hængende i Taget. Skaalen var 26 Alen lang, 12 Alen bred.