der Asgrim, der uden videre aabenbarede ham, at Eyjulf og Rane Kodraanssøn agtede at overfalde Gissur og hans Sønner umiddelbart efter Brylluppet og brænde ham inde, om de ikke kunde faa ham fældet paa anden Maade. Asgrim anmodede Ravn i deres Navn om at gaa i Ledtog med dem, saaledes at han med sine Mænd paa et givet Tegn skulde styrte over Gissur inde i Huset, medens de andre angrebe udenfra. At Gissurs Fiender saaledes vovede at henvende sig til Ravn, der ej alene nys havde sluttet Forlig med Gissur, men nu endog var en af hans Gjester, viser noksom at de kjendte sin Mand, og ikke tvivlede om at hans Had til Gissur var sterkere end hans Redelighed. Maaskee at der endog havde fundet foreløbige, hemmelige Tilnærmelser Sted mellem Eyjulf og Ravn, og at man nu kun nærmere rykkede ud med Sproget. Ravn misbilligede vel, siges der, en saa rædsom Plan, og vilde selv, som Gissurs Gjest, ikke have noget dermed at skaffe, men han lovede dog at holde reen Mund, hvilket jo i Virkeligheden var det samme som at understøtte Mordbrænderne. Gissur viste denne Gang ikke sin sædvanlige Forsigtighed. Han synes at have følt sig aldeles tryg i Bevidstheden om sin Magt og det heldige Udfald af fine Underhandlinger, ligesom det ogsaa lader til, at hans Glæde over det gode Giftermaal, hans Søn gjorde, og den Fred og Enighed, som denne Forbindelse vilde oprette mellem de to hidtil saa fiendtlige Ætter, Haukadals-Ætten og Sturlunga-Ætten, var aldeles uskrømtet og derfor maaskee forledede ham til at betragte alt med mindre mistænkelige Blik end sædvanligt. Løverdag Aften indtraf Gjesterne, i alt meget over 120, og fandt den herligste Modtagelse[1]. Da alle vare komne til Sæde, stod Gissur op, bevidnede sin Glæde over at see Landets bedste Mænd forsamlede under hans Tag i Fred og Enighed, efter at de mange og store Stridigheder, som forhen havde hersket imellem dem, nu heldigviis vare bilagte; han henvendte sig særskilt til Sturla og Ravn, idet han udtalte det Haab, at Forliget, som nys var sluttet mellem dem, vilde blive godt overholdt, og at dette Gjestebud fuldkommen vilde besegle det gode Forbund og Svogerskab; for Sikkerheds Skyld vilde han dog, tilføjede han, sætte Grid mellem alle de Tilstedeværende, og saaledes fremsagde han nu den gamle højtidelige Gridsformnlar. Den følgende Dag, som var den egentlige
- ↑ I Sturlunga Saga berettes vidløftigt, hvorledes Bænkene vare ordnede, og hvorledes Gjesterne vare skillede til Sæde. Der er meget, som i mindre Maalestok minder om Kroningsgildet 1247, og man seer i det mindste, at den gamle Skik med de to Rader Bænke i Skaalen og Ildsted i Midten.nu var aflagt. Her var der sex Rade Bænke og enda en Deel Stole, langt fra Kirken. Man havde Lamper eller Lysekroner, hængende i Taget. Skaalen var 26 Alen lang, 12 Alen bred.
