Anarchiet herskede i den fuldeste Udstrækning og med alle sine uadskillelige Følger. Vi ville strax see endnu mere iøjnefaldende Beviser derpaa.
Eyjulf Thorsteinssøn var, som vi vide, Gissur Thorvaldssøns afsagte Fiende, og kunde isærdeleshed ikke glemme ham, at han havde jaget ham fra Skagafjorden. Han brandt af Længsel efter at tage Hevn for dette, og da vi finde, at han mere og mere nærmede sig Biskop Henrik, og at der snart endog dannede sig et særdeles nøje Venskab mellem dem, skjønt der nys forhen havde været et saa heftigt Fiendskab mellem dem, kan man vanskelig tilbageholde den Formodning at han og Biskoppen temmelig tidligt have aftalt Planer mod Gissurs Liv; flere Omstændigheder bestyrke dette. Desuden ophidsedes Eyjulf mod Gissur af sin Hustru Thurid, der fordrede at han skulde tage Hevn over hendes Fader Sturlas Banemand[1], saavel som af Kolbein Gran og Are Ingemundssøn, der nu havde taget deres Tilhold hos ham. Man synes temmelig tidligt at være kommen overeens om at benytte den Lejlighed, det forestaaende Bryllup paa Flugumyre tilbød, til at prøve et lumsk Overfald paa Gissur, og med Hensyn hertil lagde man nu sine Planer. Brylluppet skulde staa Søndagen den 19de October, og Gissur gjorde overordentlige Forberedelser dertil, for at det skulde blive saa prægtigt som muligt. Han indbød en Mængde Bønder fra Skagafjorden og Eyjafjorden, foruden dem, der skulde komme med Sturla og Ravn vestenfra, og med hans Sønner søndenfra. Hall havde aflagt et Besøg hos sin Trolovede, der opholdt sig hos Mormoderen Joreid paa Sælingdalstunga og udstyredes rigeligt, saavel af vende, som af Faderen Sturla, hos hvem Hall ligeledes ved samme Lejlighed tilbragte nogle Dage i bedste Velgaaende. Efterhaanden begyndte de Indbudne at samle sig i Skagafjorden, uden dog strax at begive sig til Flugumyre, hvor de først skulde tomme Løverdag Aften. Ravn tog ind paa Videmyre. Her fik han et Besøg af Eyjulfs Bro-
- ↑ Thurid var en uegte Datter af Sturla: hendes Moder var Vigdis Gilsdatter, Sturlunga Saga IV. 36. Vigdis, som senere var gift med en anden Mand ved Navn Ufeig, opholdt sig med ham hos Eyjulf, da ogsaa de paa Gissurs Befaling havde maattet flytte fra Skagafjorden. En smuk Helligdag, fortælles der, da Eyjulf og de øvrige sad ude paa Gaarden og talte sammen, spurgte Eyjulf Svigermoderen for Spøg: „hvorfor mon Gissur ikke vilde have dig boende i Skagafjorden?“ Datteren Thurid, hans Hustru, tog strax Ordet og svarede: „fordi han troede enhver gammel Kjerling ligere til at hevne min Fader end dig, der mangler Mands Mod og Hjerte“. Eyjulf svarede intet, men blev blodrød.
