Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/327

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
313
1253. Islandſke Begivenheder. Hemmeligt Forlig mellem Thorgils og Sturla.

menkomſt Sted mellem Thorgils og Sturla, fremdeles i al Hemmelighed, paa en Holme nordligſt i Faxefjorden[1], hvor kun tre Mænd vare tilſtede paa hver Side. Her fralagde Thorgils ſig ganſke den Beſkyldning, at han ſkulde have villet efterſtræbe Sturlas Liv, og heller ikke var Sturla længer paaſtaaelig i dette Stokke, ſaa at Thorgils tydeligt nok kunde ſee, at han oprigtigt ønſkede Forlig. Thorgils foreſlog at Preſten Paal Hallsſøn, en Broder af Sturlas Svigermoder Joreid Hallsdatter[2], ſkulde afſige Forligsbetingelſerne, men Sturla, ſom ikke ønſkede at gjøre flere end højſt nødvendigt viſe paa, at han var kommen paa en god Fod med Thorgils, overlod denne Selvdom. Thorgils beſtemte en temmelig høj Bod for Stavholtferden, ti Hundreder for Sturla alene og fem for hver af de Mænd, han havde haft i Følge med ſig; dette var ſaaledes i alt 210 Hundreder. Sturla ſagde intet herimod, men advarede Thorgils for hans Fiender, og kysſede ham, idet han ſagde ham Farvel. Men ved Afſkeden tog Thorgils hans Haand og ſagde: „nu har du, Frænde, indrømmet mig, hvad min Ære fordrede, nemlig Selvdom; jeg har ogſaa paalagt dig en Bod, der vel er ſtor, men ikke overdreven; dog, da jeg veed, at du ikke bar flere Penge, end du vel behøver, vil jeg ikke at denne Gjeld ſkal ſtaa os imellem, og eftergiver dig den derfor ganſke, ſaa at hverken jeg eller mine Arvinger ſkulle kunne fordre den, hvorledes end vort Forhold ſenere bliver“. Sturla takkede ham ſærdeles for dette Frændſkabs- og Venſkabs-Stykke, og de indgik endog et Forbund med hinanden om at underſtøtte hverandre gjenſidigt af al Magt. Derpaa vendte Sturla tilbage, efter at have beſøgt den før omtalte Paal Preſt, for at kunne foregive, at den hele Rejſe kun var foretagen i dette Øjemed[3].

Ved denne beſynderlige, hemmelige Overeenskomſt, der i Ordets egentlige Forſtand kan kaldes en Familietractat, havde Sturla og Thorgils ſluttet et perſonligt Venſkabs- og Forſvars-Forbund, der, ſaa vidt man kan ſkjønne, ikke ſkulde have noget med deres politiſke Forhold at beſtille. I det mindſte opgav ikke Thorgils derved ſin Hengivenhed for Kongen eller kølnede hans Iver for at befordre Kongens Interesſer, lige ſaa lidet ſom Sturla opgav ſin Forbindelſe med Ravn og Gisſur. Men Sagen var den, at de blotte perſonlige Beſtræbelſer for nogenledes at

    Mening: han bad Veſtar endelig ikke at tro noget ſaadant, og ſkjenkede ham en Øxe ſom Tegn paa ſin Agtelſe for hans Raſkhed.

  1. Dette var en af de ſaakaldte Eldholmer ſøndenfor Havfjord-Aaen ved Hnappadal ſtrax nordveſtenfor Hitardal.
  2. Om Joreid Hallsdatter og Ingemund Jonsſøns Forſøg paa at bortføre hende, ſe Sturlunga Saga IV., jvfr. ovenfor III. 855, Noten.
  3. Sturlunga Saga, VIII. 24.