Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/325

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
311
1253. Islandſke Begivenheder. Forlig mellem Gisſur, Ravn og Sturla.

han udvælge ſin Broderſøn Teit Einarsſøn[1], hvilket næſten vækker Tanken om, at det ikke var Sygdom alene, ſom bragte Olaf Thordsſøn til at takke af; thi ved Forhandlingerne paa Stavaholt, om hvilke Gisſur viſtnok var vel underrettet, havde Olaf viiſt ſig Thorgils alt for hengiven, og, hvad mere er, alt for beredvillig til at forſone vant med Tanken om at underſtøtte et Overfald paa Gisſur, til at denne kunde være vel ſtemt imod ham og ønſke hans Vedbliven i Lagmands-Embedet. Men hiin Demonſtration imod Ravn og Sturla ſkede dog nok hovedſageligt for at gjøre dem noget bange, og følgelig mere medgjørlige; thi endnu i Løbet af Sommeren, ſtrax efter Althings-Tiden, begyndte Gisſur at indlede Forſøg med dem om Forlig, og de gjorde heller ingen Vanſkeligheder, ſaa at det virkelig kom til et Møde mellem dem paa Breidabolſtad i Rutafjorden, hvor begge Partier indfandt ſig over med Iil Mand. Fra begge Sider ſynes man at trave været lige begjærlige efter at komme til Enighed, thi Forliget, ſiges der, kom yderſt let i Stand; Betingelſerne bleve endnu ikke afgjorte, da man enedes om at overlade dette til Abbed Brand. Og for at Forliget endog kunde,blive til et virkeligt Forbund, bejlede Hall, Gisſurs Søn, til Sturlas ſmukke, kun fjortenaarige Datter Ingebjørg, hvis Haand ogſaa ſtrax blev ham lovet, og Brylluppet beſtemt at ſkulle ſtaa paa Flugumyre Vinternat, til hvilken Feſt det faldt af ſig ſelv, at Navn baade af Gisſur og Sturla blev indbuden. Altſaa havde den kloge Gisſur forſtaaet at opløſe det farlige Forbund, der hidtil havde beſtaaet mod ham mellem Veſterlandets Herrer og Rane Kodraansſøn ſaavel ſom Eyjulf Thorſteinsſøn, uden derfor at trave maattet ty til Thorgils’s Hjelp. Partiernes Stilling paa Øen var forandret. Gisſur havde opgivet Kongens, og Ravn og Sturla Thord Kakales Sag for at møde hinanden paa halvvejen og forbinde ſig: med hinanden til Udvidelſe af deres egen Magt. Eyjulf Thorſteinsſøn og Rane holdt endnu faſt ved Thords Sag af perſonlig Hengivenhed for ham„ men ligeledes uden at trave Kongens Gavn nærmeſt for Øje. De eneſte oprigtige Tilhængere af Kongen bar Thorgils, Biſkop Henrik og Abbed Brand. Hvad Stilling Finnbjørn Helgesſøn indtog, vides ikke; han ſynes at trave voldt ſig rolig i ſin Udkant, hvorfra han maaſkee agiterede i den nordlige Deel af Øſtfjerdingen. Det vilde vel ellers ikke have tynget ſtort i Vegtſkaalen, om han havde taget Parti.

Thorgils ſynes imidlertid at have haft ſærdeles vanſkeligt for at komme ud af det paa Stad, paa Grund af den Mængde Folk, han

  1. Sturlunga Saga, VIII. 18, 19. Teits Fader Einar var en Søn af Thorvald Gisſursſøns førſte Egteſkab med Jora Kløingsdatter.