Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/324

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
310
Haakon Haakonsſøn.

ſamme Mon ſom han følte, at dette lykkedes ham, blev han ogſaa ligegyldigere for Kongens Interesſer, eller tog ſaa at ſige Maſken af, og Thorgils havde vel den hele Tid forekommet ham alt for ivrig. Af denne Grund begyndte ogſaa den gode Forſtaaelſe mellem Gisſur og Biſkop Henrik at aftage. Biſkoppen, der ligeſom Thorgils var Kongens Sag hengiven, men meget klogere, havde ikke vanſkeligt for at gjennemſkue Gisſur, og derved opſtod en Kulde, ſom temmelig ſnart gik over til formeligt Uvenſkab. Det førſte Spor dertil ſaa man, da Biſkoppen, ſom det allerede er berettet, ſøgte at hjelpe Thorgils til Herredømmet i Skagafjorden; det næſte maaſkee, da han ſøgte at forlige ham med Ravn og Sturla, Gisſurs Fiender. Gisſur ſøgte derimod ſiden efter, ſom vi ville ſee, at faa Ravn og Sturla over paa ſit Parti mod Thorgils: det bedſte Beviis paa, at han nu ikke længer havde andet end ſine egne Interesſer for Øje. Men han ventede klogeligt, indtil Thorgils ved ſin Fremfuſenhed havde gjort ſig ſelv uſkadelig for det førſte[1]. Han havde midlertid indſeet Nødvendigheden af at opſlaa ſin Bolig i Skagafjorden, hvis han vilde være ſikker paa at beholde Herredømmet der, enten for ſine aabenbare Fiender Eyjulf Thorſteinsſøn og Rane Kodraansſøn, eller for Thorgils’s Tilhængere. Til den Ende havde han allerede ſtrax efter Julen kjøbt Kolbeins forrige Hovedgaard, Flugumyre, af hans Enke Helga Sæmundsdatter, eller rettere af Biſkoppen, hvem hun havde overdraget den, og nedſat ſig der om Vaaren, overdragende ſit Forſtanderſkab paa Sønderlandet til ſine Sønner, Hall og Isleif. Eyjulf Thorſteinsſøn lod han ſige, at han ikke ønſkede ham boende i Skagafjorden; og Eyjulf vovede ikke andet end at fortrække; han nedſatte ſig paa Madrevalle i Horgaardal, hvor Biſkoppen overlod ham Gaarden, der egentlig tilhørte den der ſtaaende Kirke, til Beboelſe: et endnu tydeligere Tegn paa Biſkoppens forandrede Sindelag mod Gisſur[2]. Paa Flugumyre indrettede Gisſur ſig meget prægtigt, og førte et ſtort Huus. Han reed, ſom nys nævnt, meget mandſterk til Thinget, medens kun faa Høvdinger indfandt ſig fra de veſtlige Hereder, ikke engang Lovſigemanden, Olaf Hvitaſkald, der fraſagde ſig ſit Embede, i ſom det heed, for Vanhelſes Skyld. Sturla og Ravn kom heller ikke, af Frygt for Ufreden, ſom man ſagde; og Gisſur lod lyſe Søgsmaal mod dem og alle de øvrige, der havde været med dem paa Stavaholtstoget, fordi de havde efterſtræbt hans Liv. Til Lagmand i Olafs Sted lod

  1. Sturlunga Saga, VIII. 16—18.
  2. Sturlunga Saga, IX. 1. Dette Madrevalle er den ſamme ſtore Gaard paa hvilken Gudmund den mægtige boede for 250 Aar tilbage, og ſom af ham er bleven navnkundig. Senere (i 1296) oprettedes et Kloſter der.