Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/323

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
309
1253. Islandſke Begivenheder. Thorgils i mislig Forfatning paa Stad.


Biſkoppen kunde ſaaledes ikke ved ſin Hjemkomſt til Hole bringe Thorgils nogen tilfredsſtillende Efterretning, og Thorgils, ſom merkede at hans Ophold der med mange Folk forvoldte Biſkoppen alt for ſtore Udgifter, ſkjønt den gjeſtfrie Mand ſelv ikke lod ſig forlyde med noget, beſluttede at drage bort, og modtog derfor med Glæde Abbed Brands Tilbud, at flotte til ham paa Skaalholt indtil videre. Da han havde været der en Stund, fik han det ſaaledes ordnet med ſin Fader Bødvar, at denne flyttede til en af ſine andre Gaarde, Eyre, veſtenfor Helgafell[1], men overlod Thorgils Stad, hvor han hidtil havde boet, og hvor Thorgils nu om Vaaren opſlog ſin Bolig, idet han tildeels maatte laane ſig frem hos Bønderne for at ſkaffe ſig den nødvendige Beſætning. Han maatte nu for det førſte ganſke ſlaa Tanken om at blive Herre i Borgarfjorden af Hovedet. Et Slags Forſøg paa at viſe ſig ſom ſaadan gjorde han ved Althinget, idet han ſendte en Fuldmægtig i ſit Sted for at fare med Reykholtingernes og Jøklemændenes Godord, ſom det heed, det vil ſige repræſentere ham ſom Beſtyrer af disſe tvende borgarfjordſke Godord, men uagtet Gisſur ſelv og hans Sønner vare paa Thinget med 700 Mand, drev dog Thorleif, der havde faaet Underſtøttelſe af Ravn, det til at nævne alle Dommene for de borgarfjordſke Godord, og det uagtet Ravn ikke engang var tilſtede paa Althinget, men kun havde underſtøttet Thorleif med Folk, og med ſin mægtige Indflydelſe. Gisſur ſvigtede Thorgils aabenbart. Saaledes havde Thorgils for det førſte udſpillet ſin Rolle, og maatte bolde ſig ſaa godt han kunde paa Stad, uden at deeltage ſtort i Dagens politiſke Begivenheder.

35. Partierne forandre Stilling. Gisſur forligt med Ravn og Sturla. Hemmeligt Forlig mellem Sturla og Thorgils.


Aarſagen, hvorfor Gisſur tog ſig ſaa lidet af Thorgils, tvert imod det Løfte, han havde givet Kongen, var vel for en ſtor. Deel, at han ikke i ſig ſelv havde noget tilovers for, eller nogen Tillid til ham, ſom Sturlung, og derhos nu ſeneſt maatte finde hans Beſtræbelſer for at gjøre ſig til Herre i Skagafjorden højſt nærgaaende; men fornemmelig maa man dog tilſkrive det den Omſtændighed, at Gisſur ſlet ikke meente det alvorligt med at befordre Kongens Sag, men alene havde modtaget hans Beſkikkelſe for derved des lettere ſelv at ſkaffe ſig ſelv Magten. I

  1. Dette maa ej forvexles med Eyre i Arnarfjorden, Ravns Gaard; det er Etne paa Sydſiden af Breidafjorden.