Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/323

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
309
1253. Islandske Begivenheder. Thorgils i mislig Forfatning paa Stad.


Biskoppen kunde saaledes ikke ved sin Hjemkomst til Hole bringe Thorgils nogen tilfredsstillende Efterretning, og Thorgils, som merkede at hans Ophold der med mange Folk forvoldte Biskoppen alt for store Udgifter, skjønt den gjestfrie Mand selv ikke lod sig forlyde med noget, besluttede at drage bort, og modtog derfor med Glæde Abbed Brands Tilbud, at flotte til ham paa Skaalholt indtil videre. Da han havde været der en Stund, fik han det saaledes ordnet med sin Fader Bødvar, at denne flyttede til en af sine andre Gaarde, Eyre, vestenfor Helgafell[1], men overlod Thorgils Stad, hvor han hidtil havde boet, og hvor Thorgils nu om Vaaren opslog sin Bolig, idet han tildeels maatte laane sig frem hos Bønderne for at skaffe sig den nødvendige Besætning. Han maatte nu for det første ganske slaa Tanken om at blive Herre i Borgarfjorden af Hovedet. Et Slags Forsøg paa at vise sig som saadan gjorde han ved Althinget, idet han sendte en Fuldmægtig i sit Sted for at fare med Reykholtingernes og Jøklemændenes Godord, som det heed, det vil sige repræsentere ham som Bestyrer af disse tvende borgarfjordske Godord, men uagtet Gissur selv og hans Sønner vare paa Thinget med 700 Mand, drev dog Thorleif, der havde faaet Understøttelse af Ravn, det til at nævne alle Dommene for de borgarfjordske Godord, og det uagtet Ravn ikke engang var tilstede paa Althinget, men kun havde understøttet Thorleif med Folk, og med sin mægtige Indflydelse. Gissur svigtede Thorgils aabenbart. Saaledes havde Thorgils for det første udspillet sin Rolle, og maatte bolde sig saa godt han kunde paa Stad, uden at deeltage stort i Dagens politiske Begivenheder.

35. Partierne forandre Stilling. Gissur forligt med Ravn og Sturla. Hemmeligt Forlig mellem Sturla og Thorgils.


Aarsagen, hvorfor Gissur tog sig saa lidet af Thorgils, tvert imod det Løfte, han havde givet Kongen, var vel for en stor. Deel, at han ikke i sig selv havde noget tilovers for, eller nogen Tillid til ham, som Sturlung, og derhos nu senest maatte finde hans Bestræbelser for at gjøre sig til Herre i Skagafjorden højst nærgaaende; men fornemmelig maa man dog tilskrive det den Omstændighed, at Gissur slet ikke meente det alvorligt med at befordre Kongens Sag, men alene havde modtaget hans Beskikkelse for derved des lettere selv at skaffe sig selv Magten. I

  1. Dette maa ej forvexles med Eyre i Arnarfjorden, Ravns Gaard; det er Etne paa Sydsiden af Breidafjorden.