ham endog forlade Heredet, da man ellers ikke vilde lade dem i Fred. Biskoppen, som indsaa, at der under disse Omstændigheder ej var at tænke paa for Thorgils at vinde noget Herredømme i Skagafjorden, og som vel heller ikke skjøttede om at lægge sig ud med Gissur for hans Skyld, tilbød sig nu at underhandle paa hans Vegne med Ravn og Sturla om Forlig, for at han atter, om muligt, kunde komme til Borgarfjorden. Thorgils modtog Tilbudet – han havde egentlig intet andet Valg – og det blev tillige bestemt, at Biskoppen skulde sammenkalde et Møde af Bønderne i Heredet, og tale Thorgils’s Sag, om det lod sig gjøre. Thord Hitnesing skulde paa Thorgils’s Vegne ledsage Biskoppen, men Thorgils selv blive tilbage i Skagafjorden. Biskoppen tiltraadte strax Rejsen, skjønt det var Vintertid og ikke godt at komme frem. Fra Rutafjorden sendte han Bud til Ravn og Sturla, at de skulde møde ham i Borgarfjorden, og da han var kommen over Hejden og ned til Reykjaholt, sendte han ligeledes Bud til Skaalholt efter Abbed Brand, for at ogsaa han skulde være tilstede ved Modet. Navn og Sturla lovede strax at komme, selv femtende, og betingede sig, at heller ikke Biskoppen maatte komme mandsterkere, derimod maatte gjerne saa mange af Heredsbønderne indfinde sig, som vilde. Mødet skulde holdes paa det sædvanlige Sted, nemlig ved Aamotsvadet paa Vestsiden af Hvitaa, Kyndelmissedag.
Til bestemt Tid indfandt Biskoppen sig paa Pladsen, skjønt Hvitaaen var stor og vanskelig at komme over, ligeledes samlede der sig en heel Deel Bønder, efter forudgangen Opfordring, og flere kom siden til. Strax efter indtraf ogsaa Ravn og Sturla, men gjorde Holdt et Stykke derfra, og vare ej at bevæge til at komme nærmere, førend de havde forvisset sig om at Thorgils ikke laa skjult i Nærheden for at spille dem et Puds. Da gik de hen til Biskoppen og hilsede ham, men han taug, thi de vare endnu under kirkeligt Forbud. Efter at man havde talt lidt om ligegyldige Sager, spurgte endelig Biskoppen, hvad Forlig de vilde byde Thorgils. De svarede at det ej var deres Sag at hode noget, men kun at høre paa hvad Biskoppen bød; de havde ikke sendt Bud efter Biskoppen og forlangt Modet, men han efter dem. Biskoppen sagde nu til Thord Hitnesing, at han skulde fremsætte Thorgils’s Betingelser. Disse vare, sagde Thord, at han vilde have Borgarfjorden i Fred og til uhindret Raadighed, saavel som alt, hvad Kongen havde overdraget ham til Forvaltning, samt derforuden Erstatning for Overfaldet paa ham i Stavaholt efter sex Mænds Dom, lige mange opnævnte fra hver Side. De svarede, at man ikke maatte indbilde sig, at de skulde ville opgive Borgarfjorden, eller noget andet, dem af Thord overdraget District, førend denne selv tilskrev dem derom; de erkjendte ikke nogen Ret for Kongen til at forordne om Heredernes Forvaltning. Nordmanden Eystein
