Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/321

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
307
1253. Islandſke Begivenheder. Forligs-Underhandlinger.

ham endog forlade Heredet, da man ellers ikke vilde lade dem i Fred. Biſkoppen, ſom indſaa, at der under disſe Omſtændigheder ej var at tænke paa for Thorgils at vinde noget Herredømme i Skagafjorden, og ſom vel heller ikke ſkjøttede om at lægge ſig ud med Gisſur for hans Skyld, tilbød ſig nu at underhandle paa hans Vegne med Ravn og Sturla om Forlig, for at han atter, om muligt, kunde komme til Borgarfjorden. Thorgils modtog Tilbudet — han havde egentlig intet andet Valg — og det blev tillige beſtemt, at Biſkoppen ſkulde ſammenkalde et Møde af Bønderne i Heredet, og tale Thorgils’s Sag, om det lod ſig gjøre. Thord Hitneſing ſkulde paa Thorgils’s Vegne ledſage Biſkoppen, men Thorgils ſelv blive tilbage i Skagafjorden. Biſkoppen tiltraadte ſtrax Rejſen, ſkjønt det var Vintertid og ikke godt at komme frem. Fra Rutafjorden ſendte han Bud til Ravn og Sturla, at de ſkulde møde ham i Borgarfjorden, og da han var kommen over Hejden og ned til Reykjaholt, ſendte han ligeledes Bud til Skaalholt efter Abbed Brand, for at ogſaa han ſkulde være tilſtede ved Modet. Navn og Sturla lovede ſtrax at komme, ſelv femtende, og betingede ſig, at heller ikke Biſkoppen maatte komme mandſterkere, derimod maatte gjerne ſaa mange af Heredsbønderne indfinde ſig, ſom vilde. Mødet ſkulde holdes paa det ſædvanlige Sted, nemlig ved Aamotsvadet paa Veſtſiden af Hvitaa, Kyndelmisſedag.

Til beſtemt Tid indfandt Biſkoppen ſig paa Pladſen, ſkjønt Hvitaaen var ſtor og vanſkelig at komme over, ligeledes ſamlede der ſig en heel Deel Bønder, efter forudgangen Opfordring, og flere kom ſiden til. Strax efter indtraf ogſaa Ravn og Sturla, men gjorde Holdt et Stykke derfra, og vare ej at bevæge til at komme nærmere, førend de havde forvisſet ſig om at Thorgils ikke laa ſkjult i Nærheden for at ſpille dem et Puds. Da gik de hen til Biſkoppen og hilſede ham, men han taug, thi de vare endnu under kirkeligt Forbud. Efter at man havde talt lidt om ligegyldige Sager, ſpurgte endelig Biſkoppen, hvad Forlig de vilde byde Thorgils. De ſvarede at det ej var deres Sag at hode noget, men kun at høre paa hvad Biſkoppen bød; de havde ikke ſendt Bud efter Biſkoppen og forlangt Modet, men han efter dem. Biſkoppen ſagde nu til Thord Hitneſing, at han ſkulde fremſætte Thorgils’s Betingelſer. Disſe vare, ſagde Thord, at han vilde have Borgarfjorden i Fred og til uhindret Raadighed, ſaavel ſom alt, hvad Kongen havde overdraget ham til Forvaltning, ſamt derforuden Erſtatning for Overfaldet paa ham i Stavaholt efter ſex Mænds Dom, lige mange opnævnte fra hver Side. De ſvarede, at man ikke maatte indbilde ſig, at de ſkulde ville opgive Borgarfjorden, eller noget andet, dem af Thord overdraget Diſtrict, førend denne ſelv tilſkrev dem derom; de erkjendte ikke nogen Ret for Kongen til at forordne om Heredernes Forvaltning. Nordmanden Eyſtein