Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/318

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
304
Haakon Haakonsſøn.

at redde ſit Liv. Heri var Thorgils ſtrax enig med ham, og det blev da beſluttet, at de ſkulde ride nord til Biſkoppen. De klædte ſig paa, tog ſine Vaaben, og ſtege til Heſt. Da de vare komne et Stykke fra Gaarden, meddeelte han ſine Mænd Beſlutningen, ſom vandt alles Bifald. De ſatte nu afſted, alt hvad de kunde, op ad Reykjadalen, til Kalmanstunga, og derfra over Tvidøgrahejden ned til Gnupsdal, ved Midfjord-Aaen, hvor de ankom Fredag Aften (20de December); derfra rede de fremdeles over Fjeldhalſene fra Dal til Dal, idet de kun undte ſig liden Søvn; de kom om Søndagen til Videmyre i Skagafjorden, hvor de oppebiede en af Følget, hvis Heſt var bleven halt, og indtraf endelig Mandag ved Middagstider paa Hole, juſt ſom Biſkoppen gik til Aftenſang; det var nemlig Thorlaksmesſe, den 23de December. Biſkoppen modtog dem paa det bedſte, dog uden at ſpørge dem om Nyt; da gik En hen til ham og hviſkede nogle Ord til ham: Biſkoppen ſpurgte derpaa, om de ikke agtede at overholde den for Højtidsdagen forordnede Faſte. „I Kveld ikke“ ſvarede Thorgils. „Men I ville dog vel ikke nyde Kjød i Kveld,“ ſagde Biſkoppen. „Vi have allerede ſpiiſt Kjød idag,“ var Thorgils’s Svar. „Saa ſkaf dem Kjød baade godt og digert,“ ſagde Biſkoppen til ſine Folk. Da Biſkoppen kom tilbage fra Aftenſangen, fortalte Thorgils ham i Eenrum den hele Sammenhæng, hvormed Biſkoppen var meget vel tilfreds. Og hvad Samvittighed Thorgils maaſkee end kan have gjort ſig over Eedsbrudet, ſaa blev dog viſt alle Betænkeligheder bortryddede, da Biſkoppen den førſte Juledag, efter endt Prædiken, forkyndte den forſamlede Mængde omſtændeligt, hvad der var foregaaet mellem Thorgils, Ravn og Sturla, erklærede disſe tvende ſaavel ſom alle dem, der ydede dem Biſtand, for Landsforrædere, og lyſte dem i Forbud eller den mindre Excommunication, forbeholdende ſig, ſom han ſagde, at ſætte dem i formeligt Ban, naar han hørte om flere ſlette Handlinger, de maatte begaa[1]. Han bød tillige alle dem, der agtede hans Ord, at ſtaa Thorgils bi, anviſte ham Ærespladſen ved ſin Side, da man gik til Bords, og indbød ham til at blive der med alle ſine Mænd hele Julen. Bedre Medhold kunde Thorgils ikke ønſke ſig, og han maatte nu betragte ſig ſom fuldkommen løſt fra ſin Eed[2].

Ravn og Sturla havde ventet en god Stund oppe paa Blaaſkogahejden i den Tanke at Thorgils vilde komme. Men i Stedet for Thorgils kom en af hans Folk, og meldte at de ikke maatte vente ham.

  1. Om Forſkjellen mellem den mindre Excommunication eller Forbud og den ſtørre eller Ban, ſe Keyſer „den norſke Kirkes Hiſtorie“. I. 191.
  2. Sturlunga Saga VIII. 11—15. Ved Juleſelſkabet hos Biſkoppen var ogſaa baade Aron Hjørleifsſøn tilſtede og Nordmanden Eyſtein hvite med ſin Huſtru Jorunn; de vare alle tre Biſkoppens Gjeſter den Vinter.