Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/312

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
298
Haakon Haakonsſøn.

vættes fiendſk, og Sturla heller ikke ſaa venſkabeligt ſtemt, ſom man ifølge deres Frændſkabsforhold kunde have Ret til at vente, hvorfor han burde tage ſig i Vare. Men kort derefter kom der en nok ſaa venlig Hilſen til Thorgils fra Ravn og Sturla, at de gjerne ønſkede at have en Samtale med ham, hvortil de beſtemte Dag og Sted, ſamt tilſagde Grid, anmodende ham om et lignende Tilſagn. Thord indfandt ſig til Mødet, hvor ogſaa, foruden Ravn og Sturla, Kolbein Gran og Nikolas Oddsſøn vare tilſtede. Fra begge Sider var Modtagelſen meget venlig, og Ravn ſpurgte Thorgils ivrigt om Nyt fra Norge. Men medens Ravn og Thorgils talte ſammen, tog Sturla Thord Hitneſing til Side og ſpurgte ham, hvordan Forſtaaelſe der egentlig var mellem Gisſur og Thorgils; om man maaſkee nu kunde forſøge paa at faa denne Forbindelſe opløſt, og Thorgils bragt over paa deres Side. Thord ſvarede, at ſligt ej var at tænke paa: Thorgils vilde ikke for nogen Priis bryde ſit Løfte til Kongen, om han juſt ikke havde ſaa meget tilovers for Gisſur; men derimod, tilføjede Thord, var der flere ſom ſyntes at det vilde klæde Sturla bedre at holde Venſkab og Frændſkab med ſin Broderſøn Thorgils, end at ſtaa i Forbund med hans Fiender. Sturla undſkyldte ſig med at Thorgils havde viiſt ſig ſaa overhaands anmasſende og vanſkelig at komme til Rette med ved deres Sammenkomſt paa Helgafell. I det ſamme hørte de, at Ravn og Thorgils bleve højrøſtede, og ilede til: .Thorgils havde gjort Fordring paa nogle Ejendomme, ſom Nikolas Oddsſøn havde faaet af Snorres Efterladenſkab med ſin Huſtru, der var en Syſterdatter af Snorre[1]. Ravn ſagde, at det ſkulde ikke ſtaa paa med en ſaadan Ubetydelighed ſom disſe Gaarde, naar Thorgils kun vilde ſlutte ſig til deres Parti, medens hans Venſkab med Gisſur kun vilde bringe ham Skam og Skade. Thorgils bad ham ſpare ſine Advarſler, men derimod ſelv vogte ſig for at gjøre ham imod, da det ikke vilde bekomme ham vel; hvad Kongen havde overdraget ham, vilde han kræve, hvad enten den, der ſad inde dermed, heed Ravn eller Nikolas. Nikolas ſvarede at han ikke agtede at give Slip paa, hvad han havde i ſin Varetægt, for noget Menneſke, førend Thord kom hjem, og Sturla og Ravn lovede ham deres Biſtand. Et Par af Thorgils’s Venner foreſloge, at alene Sturla og Thorgils ſom Frænder ſkulde tale med hinanden. Thorgils ſagde at han ikke vilde være Ven af andre end dem der viſte ham Venſkab, ikke Frænde til andre end dem der viſte ham Frændſkab. En af de Tilſtedeværende ytrede ſin Forundring over at ſaa forſtandige Mænd ikke kunde indſee, hvor galt dette bar i Vejen.

  1. Hans Huſtru heed Gyda, hun var en Syſter af Egil Salmundsſøn, og Datter af den for omtalte Salmund Auſtmand, der havde haft Tilhold paa Reykjaholt, og Snorres Syſter Helga.