vættes fiendsk, og Sturla heller ikke saa venskabeligt stemt, som man ifølge deres Frændskabsforhold kunde have Ret til at vente, hvorfor han burde tage sig i Vare. Men kort derefter kom der en nok saa venlig Hilsen til Thorgils fra Ravn og Sturla, at de gjerne ønskede at have en Samtale med ham, hvortil de bestemte Dag og Sted, samt tilsagde Grid, anmodende ham om et lignende Tilsagn. Thord indfandt sig til Mødet, hvor ogsaa, foruden Ravn og Sturla, Kolbein Gran og Nikolas Oddssøn vare tilstede. Fra begge Sider var Modtagelsen meget venlig, og Ravn spurgte Thorgils ivrigt om Nyt fra Norge. Men medens Ravn og Thorgils talte sammen, tog Sturla Thord Hitnesing til Side og spurgte ham, hvordan Forstaaelse der egentlig var mellem Gissur og Thorgils; om man maaskee nu kunde forsøge paa at faa denne Forbindelse opløst, og Thorgils bragt over paa deres Side. Thord svarede, at sligt ej var at tænke paa: Thorgils vilde ikke for nogen Priis bryde sit Løfte til Kongen, om han just ikke havde saa meget tilovers for Gissur; men derimod, tilføjede Thord, var der flere som syntes at det vilde klæde Sturla bedre at holde Venskab og Frændskab med sin Brodersøn Thorgils, end at staa i Forbund med hans Fiender. Sturla undskyldte sig med at Thorgils havde viist sig saa overhaands anmassende og vanskelig at komme til Rette med ved deres Sammenkomst paa Helgafell. I det samme hørte de, at Ravn og Thorgils bleve højrøstede, og ilede til: .Thorgils havde gjort Fordring paa nogle Ejendomme, som Nikolas Oddssøn havde faaet af Snorres Efterladenskab med sin Hustru, der var en Systerdatter af Snorre[1]. Ravn sagde, at det skulde ikke staa paa med en saadan Ubetydelighed som disse Gaarde, naar Thorgils kun vilde slutte sig til deres Parti, medens hans Venskab med Gissur kun vilde bringe ham Skam og Skade. Thorgils bad ham spare sine Advarsler, men derimod selv vogte sig for at gjøre ham imod, da det ikke vilde bekomme ham vel; hvad Kongen havde overdraget ham, vilde han kræve, hvad enten den, der sad inde dermed, heed Ravn eller Nikolas. Nikolas svarede at han ikke agtede at give Slip paa, hvad han havde i sin Varetægt, for noget Menneske, førend Thord kom hjem, og Sturla og Ravn lovede ham deres Bistand. Et Par af Thorgils’s Venner foresloge, at alene Sturla og Thorgils som Frænder skulde tale med hinanden. Thorgils sagde at han ikke vilde være Ven af andre end dem der viste ham Venskab, ikke Frænde til andre end dem der viste ham Frændskab. En af de Tilstedeværende ytrede sin Forundring over at saa forstandige Mænd ikke kunde indsee, hvor galt dette bar i Vejen.
- ↑ Hans Hustru heed Gyda, hun var en Syster af Egil Salmundssøn, og Datter af den for omtalte Salmund Austmand, der havde haft Tilhold paa Reykjaholt, og Snorres Syster Helga.
