Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/311

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
297
1252. Islandſke Begivenheder. Thorgils tilbageviiſt af Veſtfjordingerne.

og Manden kunde beſtemme, hvormeget de vilde give, ſom dem ſelv ſyntes; Hauk udredede da en Deel Malt, Korn og anden Madvare, medens Huusfruen gav Thorgils en Ring; dette undſaa han ſig ikke ved at tage imod, ligeſom han ogſaa, idet han nu reed videre, heelt ud til Snefjeldsnes, gjeſtede alle de mere anſeede Bønder undervejs og modtog Gaver af dem, ſkjønt de ikke hørte under det ham overdragne Diſtrict, uden for ſaa vidt ſom han maatte anſee ſig berettiget til at underlægge ſig hele Veſterlandet, hvis dets Høvdinger ikke godvilligt underkaſtede ſig Kongen. Det var ogſaa nærmeſt i dette Øjemed, at han foretog denne Rejſe veſtover. Han havde en Sammenkomſt med ſin Farbroder Sturla Thordsſøn paa Helgafell. De havde tidligere været gode Venner; Thorgils havde endog, ſom ovenfor omtalt, været med ham paa Toget mod Brand Kolbeinsſøn for 8 Aar tilbage, og her viiſt ſig overvættes ivrig. Han haabede nu for dette Frændſkabs og Venſkabs Skyld at kunne faa Sturla dragen over paa Kongens og ſit Parti. Men Sturla, ſom var Thord Kakale tro, haabede tvert imod af ſamme Grund at kunne faa Thorgils lokket over til Modpartiet, og i det de ſaaledes gjenſidigt ſøgte at overtale hinanden til Frafald, blev Stemningen mindre og mindre venſkabelig imellem dem. Sturla erklærede Thorgils reent ud, at han og alle Thords Tilhængere vare meget forbitrede over Kong Haakons Foranſtaltninger. De ſkiltes ad i fuldkomment Uvenſkab, og Thord vendte tilbage til Reykjaholt med endnu mindre Udſigt, end nogenſinde før, til at vinde Fodfæſte i de Dele af Veſtfjordene, ſom adløde Sturla og Ravn.

Imidlertid havde Thord Kakale, ſiden han ikke ſelv kunde komme til Island, ſendte ſine troe Tilhængere, Kolbein Gran og Are Ingemundsſøn, for at ſee til hans Venner i Hjemmet og beſtyrke dem i deres Troſkab mod ham. De landede ved Ørebakke, og begave ſig ſtrax veſtover, til Sturla og Ravn. Den ſidſte havde nu, for at være Sturla ſaa meget nærmere, opſlaaet ſin Bolig paa Saudafell i Dale. Kolbein lod ſig det, maaſkee efter Thords Inſtrux, være højſt magtpaaliggende at opmuntre Thords Tilhængere til ej at lade det blive ved den blotte Vægring af at indlade ſig med Thorgils og Gisſur, men i Forening at vove et raſkt Skridt imod dem, for ſaaledes paa een Gang at ſkaffe ſig disſe uvelkomne Gjeſter til Landet af Halſen. De lyttede alt for gjerne til hans Raad, og Virkningen deraf gav ſig ſnart tilkjende i en ſaadan Gjæring blandt Gemytterne og Urolighed paa de Kanter, at det endog ſpurgtes til fjernere Egne. Abbed Brand fandt ſig endog foranlediget til at advare Thorgils, idet han med et Bud, ſom ſkulde afgaa til Biſkop Henrik i Hole, ſendte ham et Brev, hvori han raadede ham til at viſe ſtørre Maadehold og opføre ſig ſkikkeligere i Heredet, end Rygtet meldte, ſamt tillige underrettede ham om at Ravn Oddsſøn var ham over-