Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/309

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
295
1252. Islandſke Begivenheder. Gisſur i Skagafjorden.

Skagafjorden drog Gisſur, ledſaget af Biſkop Henrik, umiddelbart til Sønderlandet, over Hejderne, men ſendte dog i Forvejen Bud til ſine Sønner, at de ſkulde møde ham halvvejs, oppe i Hvinverjadal[1], med 70 Mand. Selv medbragte han thi Mand fra Skagafjorden. Han havde ikke ſeet ſine Sønner paa flere Aar, og de vare imidlertid voxede op til ſmukke, haabefulde Ynglinger; Hall var 19, Isleif 16, og Ketilbjørn 14 Aar; det var derfor et ſærdeles glædeligt Gjenſyn, da de mødtes. Han afſkedigede nu ſit Følge fra Skagafjorden, og begav ſig ned til ſin Gaard Kaldadarnes paa Sønderlandet, hvor han tilbragte Vintren, og, merkeligt nok, nu førſt holdt formeligt Bryllup med ſin Huſtru Gro Alfsdatter, da han tidligere, ſom det ſynes, ej havde kunnet faa Gejſtlighedens Tilladelſe dertil, rimeligviis formedelſt Slægtſkab; han bar derfor maaſkee ſelv under ſit Beſøg ved Pavehoffet erhvervet ſig Dispenſation. Nei var ſaaledes intet i Vejen; baade Abbed Brand, og, ſom det ſynes, Biſkop Henrik, vare tilſtede ved Brylluppet[2].

34. Thorgils Skardes forgjeves Beſtræbelſer for at beholde Herredømmet i Borgarfjorden. Han overfaldes og fanges paa Stavaholt indgaar nødtvunget Forlig, men bryder det.


De af Kongen indſatte Befalingsmænd imøde ſaaledes tiltraadt deres Poſter, om man kan bruge dette Udtryk; men den eneſte, der ſad virkelig faſt i Sadlen, og havde nogen betydelig Magt, var Gisſur. Finnbjørn kunde fra ſit indſkrænkede, afſidesliggende Diſtrict ikke virke ſtort, og maatte ganſke være afhængig af den mægtige Gisſur. Thorgils vilde have kunnet formaa meget, hvis hans Diſtrict havde været ham hengivent, men Stemningen her var ham jo, ſom vi have ſeet, ſaa fiendtlig ſom muligt, og han vilde vel neppe engang have kunnet holde ſig der et Øjeblik, hvis han ikke havde omgivet ſig med en talrig Skare, til hvis Underhold hans Indtægter ej vare tilſtrækkelige. Denne uſikre Stilling gjorde ham det imidlertid nødvendigt at holde ſig inde med Gisſur, ſom Kongen havde befalet, uagtet han naturligviis ſom Sturlung ikke kunde have noget tilovers for ham, ja ſnarere maatte frygte og hade ham. Da han derfor ud paa Hoften hørte at Gisſur paa en Rejſe omkring Sønderlandet var kommen til Kjalarnes-Kanten, benyttede han lig heraf til at opſøge ham, og traf ham i Vide-Kloſter, hvor alt, ſom

  1. Om Hvinverjadal, ſe ovenfor I. 1. S. 536. Det var en ubeboet Fjelddal øverſt oppe paa Hejden mellem Skagafjorden og Sønderlandet.
  2. Sturlunga Saga, VII. 61.