Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/308

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
294
Haakon Haakonsſøn.

eller mindre end et Brev fra Kongen udelukkende til Thorleif, ſom her fik ſtrenge Iretteſættelſer, fordi han havde ſiddet Kongens tidligere Brev overhørig; han truedes med alvorlig Straf, derſom han ikke underſtøttede Gisſur og Thorgils efter bedſte Evne. Thorleif bød ej længer nogen Trods, men erklærede ſig villig til at bøde efter gode Mænds Skjøn, fordi han, ſom han ſagde, var kommen ſenere til Kongen, end denne havde beſtemt ham Tiden. Videre trængte Thorgils ikke for dette Sinde paa Bønderne om Anerkjendelſe, men Egil Salmundsſøn, Snorres Syſterſøn, der for Tiden boede i Reykjaholt, maatte efter gjentagen Anmodning og ſaa godt ſom tvungen afſtaa Thord Beſiddelſen af denne Gaard, hvorhen Thord efter Mødet begav ſig. Dette var hans førſte Optræden blandt Borgfjordingerne. Den var intet mindre end ſkikket til at vinde ham ſelv eller Kongens Sag Tilhængere[1].

Anderledes gik det Gisſur, der var bleven beſkikket til Forſtander for Hereder, hvor han allerede beſad Indbyggernes Hengivenhed. Saaſnart han bar landet, begav han ſig med Finnbjørn og Abbed Brand, der havde modtaget ham ved Ankomſten, veſter til Skagafjorden, tilſtevnede et talrigt Møde, og lod her Kongebrevene oplæſe; og alle de Tilſtedeværende, naturligviis med Undtagelſe af Eyjulf Thorſteinsſøn, ſamtykkede med Glæde i at antage Gisſur til Høvding. Eyjulf, ſom havde indfundet ſig paa Mødet med ſit Følge, men ſom nu paa denne Maade blev afſat fra Befalingen over Skagafjorden, ytrede ikke ſtort, da dette ej vilde have nyttet til noget, men arbejdede ſiden deſto ivrigere, aabenbart og hemmeligt, mod Gisſur. Paa dette ſamme Møde er vel ogſaa rimeligviis Finnbjørn Helgesſøn bleven anerkjendt ſom Forſtander for de nordøſtlige Hereder. Han reed i det mindſte ſtrax nord til Reykjadal og opſlog ſin Bolig paa Grenjadarſtad. Hvor vidt Eyfjordingerne nu ſtrax underkaſtede ſig Gisſur eller ej, eller om der overhoved var Eyfjordinger tilſtede ved Mødet, vides ikke. Rane Kodraansſøn boede vel endnu, trods ſin Fredløshed, paa Grund, ſom Thord Kakales Fuldmægtig, men det ſynes ikke rimeligt, at Eyfjordingerne længer end nødvendigt ſkulde have ſkjøttet om at erkjende ham ſom Høvding for det hele Diſtrict. Dog lader det til, at Gisſur for det førſte ej befattede ſig med Eyjafjorden, hvor Thord Kakale havde ſine fleſte Tilhængere og Beſiddelſer, og at Rune ſaaledes en Tidlang har vedligeholdt ſin Myndighed[2]. Fra

  1. Sturlunga Saga, VII. 9.
  2. Endnu i 1253 finde vi ham paa Grund i Eyjafjorden „ſom den der foreſtod Thord Kakales økonomiſke Anliggender“ (Sturl. Saga IX. 2), medens derimod Eyjulf, ſom vi ville ſee, maatte rippe op fra Skagafjorden. Rane omtales tidligere i ſamme Aar ſom mægtig og farlig (VIII. 16).