Thord Kakales forrige Følgesvende aflive paa Bessastad. Hall indfandt sig selv med sine Brødre Isleif og Ketilbjørn samt en betydelig Skare Folk paa Thinget, og nær var det kommet til Slagsmaal mellem dem og Eyjulf, hvis ikke et Par anseede Mænd havde faaet de forsamlede Bønder til at lægge sig imellem. Kort efter det nys nævnte Gjestebud hos Eyjulf havde Sturla Thordssøn en Drøm, hvori han syntes see sin Fader Thord komme til sig, og melde, at et Skib var landet i Eyjufjorden, og at der ombord paa det var en Skovbjørn, der tilhørte Bødvar paa Stad. Dette, meente Sturla, kunde ikke betyde andet, end at Thorgils Skarde var kommen til Landet, eller i det mindste snart vilde komme, og det anede ham, at der nu forestod store Forandringer. Heraf kan man slutte saa meget, at Thords Venner, i alle Fald de forstandigere, som Sturla, vare ængstlige til Mode, og ikke ventede sig noget godt af Fremtiden[1].
Biskop Henrik, Gissur Thorvaldssøn, Thorgils Skarde og Finnbjørn Helgessøn tilligemed mange andre Islændinger, hvoriblandt ogsaa Aron Hjørleifssøn, indskibede sig alle tilsammen hos den oftere omtalte throndhjemske Skibsstyrer Eystein hvite, og landede i Eyjafjorden, ved Gaase, den 16de August[2]. Thorgils begav sig strax til sin Fader Bødvar paa Stad, hvor han lod alle sine Paarørende og Venner kalde sammen og det kongelige Beskikkelsesbrev oplæse for dem; de føjede sig derefter, og vare strax rede til at gjøre ham Følge til Borgarfjorden, som han efter Kongens Befaling skulde tage i Besiddelse. Hans egen Fader Bødvar fulgte med. Først tog man ind paa Stavaholt, hvor Bødvars Broder Olaf Hvitaskald da boede, og sammenkaldte et Møde af alle Heredsbønderne, tilligemed Høvdingen Thorleif i Garde, til et Sted i Nærheden. Her paa dette Møde traadte Olaf frem og indledede Forhandlingerne med at ønske Guds Naade over Forsamlingen, og dernæst bede alle de nærværende at modtage de Breve og Budskaber, en saa ypperlig Herre, som Haakon, sendte dem, med sømmelig Ærbødighed. Dernæst rejste Thorgils sig, og forkyndte at han havde ladet denne Forsamling tilstevne for at den skulde høre et Kongebrev, der skulde blive oplæst. Han udbad sig Taushed under Oplæsningen; siden kunde man
