Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/305

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
291
1244. Islandſke Begivenheder. Ormsſønnernes Drab.

unn paa Dødslejet havde bedet om, at de fra nu af troligen vilde holde Venſkab og godt Svogerſkab med hinanden, hvorhos han med mange fagre Ord bad Sæmund at tage noget Henſyn til den Fodermangel, ſom dette Foraar herſkede i Egnen, og ikke ride med før ſtort Følge om til ſine Thingmænd. Uagtet Sæmund tidligere havde troet at merke Uraad med Henſyn til Agmunds Sindelag, havde dog Abbed Brand, der ſelv var ført bag Lyſet af Agmunds tilſyneladende Oprigtighed, beroliget ham ſaaledes, at han nu ikke nærede Skygge af Mistanke, og ſaaledes med Lethed overliſtedes af Agmund, der Fjortendedags-Dagen efter Steinunns Død[1] lagde ſig i Baghold for ham, tog ham til Fange med hans attenaarige Broder Gudmund og et Par andre Mænd, og lod begge Brødrene ſtrax halshugge[2],. Dette vakte almindelig Forbitrelſe, iſær for Gudmunds Skyld, der var meget afholdt og Eyjulf Thorſteinsſøn, Ravn Oddsſøn, Sturla Thordsſøn og Thorleif i Garde havde i den Anledning et Mode, hvorved fornemmelig Eyjulf og Ravn, Sæmunds Svogre, beklagede det ſkede, og raadſloge øm, hvorledes man ſkulde faa det hevnet, uden dog at beſtemme ſig til noget ſtørre Foretagende i Fællesſkab, førend det havde viiſt ſig, at Thord ikke ſelv kom hjem. De vedtoge imidlertid, og lovede hinanden gjenſidigt, at forſvare de Herſkaber, de forvaltede, imod Gisſur, om han ſkulde komme hjem, og hvilken ſom helſt anden. Alligevel troede de at bemerke, at Thorleif i Garde ikke viſte nogen ſynderlig Iver; de fik ogſaa ſenere et Slags Bekræftelſe derpaa ved et Brev, ſom indløb fra ham til Eyjulf, juſt ſom denne havde et ſtort Gjeſtebud hos ſig; han meldte der, at det neppe kunde nytte at angribe Agmund, da han boede ſaa nær Kirken, at han naar ſom helſt med Lethed kunde ſøge ſin Tilflugt i den. Paa Thinget ſamme Sommer var det lykkets Odd Thorarinsſøn, en af Agmunds Venner og Broderſøn af Abbed Brand, at faa Rane Kodraansſøn, Befalingsmanden i Eyjafjord, dømt fredløs Skogarmand for hans Brutalitet ved Overfaldet paa Philip Sæmundsſøn, og det tragtet Eyjulf Thorſteinsſøn var tilſtede paa Thinget med 720 Mand: han har altſaa enten ikke turdet, eller ikke villet tage ſig af den voldſomme Rane. Gisſur Thorvaldsſøns ældſte Søn Hall havde nu ogſaa naaet Ynglingsalderen, og viſte hvad man kunde vente ſig af ham, i det han lod en af

  1. Steinunn døde, ifølge Sturlunga Saga VII. 56, Løverdag før Paaſke (30te Marts), Ormsſønnerne bleve dræbte Løverdag efter Paaſke (13de April). Til denne Dag henføres og deres Drab i et Nekrologium.
  2. Sturlunga Saga VII. 56, 57. Beſkrivelſen over Ormsſønnernes Drab er ſærdeles omſtændelig og rørende, og maa ganſke viſt være nedſkreven efter et Øjevidnes Beretning.