Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/302

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
288
Haakon Haakonsſøn.

Sturlasſøn, der kunde regnes for Tilhængere af Thord, hvis Nærfrænder de vare, men Jon, hans Broderſøn, ſynes at have været en ubetydelig Perſonlighed, og den ærgjerrige Thorgils, der ſom Søn af hans Fætter Bødvar paa Stad ikke var ham fuldt ſaa nær beſlægtet, ſynes allerede at have lagt Planer til ſin egen Forfremmelſe, uafhængige af Thords Interesſer. Thorgils havde været heldig nok til, ſtrax efter ſin Ankomſt til Norge 1244, at blive nøje bekjendt med den mægtige Brynjulf Jonsſøn paa Hvaal, der ſiden fulgte med ham til Bergen og anbefalede ham til Kongen. Ogſaa Aron tog ſig ivrigt af ham, og anholdt om Hirdmandstitlen for ham; denne opnaaede han vel ikke ſtrax, og maatte endog, ſom vi have ſeet, nødtvungen blive tilbage hos Kongen ſom Gisſel for Thord Kakales Troſkab, hvorover han ikke undlod, af og til at ytre Utaalmodighed, men ikke des mindre vidſte han dog at vinde baade Kongens og Dronningens Yndeſt, i Særdeleshed efter Ildebranden i Bergen 1248, hvor han udmerkede ſig ved ſin Iver og Driſtighed under Slukningen[1]. Ved Thords Ankomſt til Throndhjem i 1250 kunde Thorgils ſaaledes betragtes ſom Kongens erklærede Yndling, en Yndeſt, Thorgils ogſaa gjengjeldte med den ſtørſte Hengivenhed og ubrødeligſte Troſkab, og ſandſynligviis havde Kongen allerede i længere Tid kaſtet ſine Øjne paa ham ſom fortrinligt ſkikket til at ſendes ud til Island i Stedet for Thord, dog ej ſom øverſte Befalingsmand, men kun ſom kongelig Lensmand i Borgarfjorden. Hvad Finnbjørn Helgesſøn angaar, da maatte han vel, ſom Agmunds Broder, ſnarere helde til Gisſurs end til Thords Side: han ſynes at have været vel anſkreven hos Kongen, der maaſkee ved hans Hjelp haabede at ſkaffe ſig et ſaadant Fodfæſte paa Øſterlandet, ſom han allerede havde erhvervet i Borgarfjorden og tildeels paa Nordlandet. Foruden de her nævnte Mænd var der ogſaa en heel Deel andre, mere eller mindre anſeede Islændinger i Følge med enhver af dem, ſom deres Venner eller Undergivne. Saaledes var der paa den Tid næſten, kan man ſige, en heel islandſk Coloni i Throndhjem, mellem hvis enkelte Medlemmer der dog juſt ikke var det bedſte Forhold, efter ſom de hørte til det ene eller til det andet Parti, og da Hovedmændene uophørligt intrigerede mod hinanden og ſøgte at vinde Tilhængere, herſkede der altid en vis Urolighed i deres Lejr, og de ſamme Kjevlerier fortſattes her i en mindre Maaleſtok og paa fredelig Viis, ſom paa Island foregik

  1. Thorgils’s Ophold hos Brynjulf og ſenere hos Kongen, beſkrives udførligt i Sturlunga Saga, VIII. Beretningen om Livet paa Hvaal er iſær læſeværdig, fordi den giver en ypperlig Foreſtilling om Omgangstone, Skikke og Sæder i de fornemme Mænds Huſe paa de Tider. Den hele Fortælling om Thorgils’s Ophold og Hændelſer i Norge er meddeelt i Overſættelſe af R. Keyſer i Saml. til det norſke Folks og Sprogs Hiſt. I. S. 305 fgg., hvortil vi her hen viſe. I Beretningen er der for Reſten nogle chronologiſke Unøjagtigheder.