Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/299

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
285
1250. Islandſke Begivenheder. Thord drager atter til Norge.

vovede ikke engang at viſe ſig paa Thinget, men holdt ſig ſkjult, og da Sæmund nu fornyede den Anklage imod ham, ſom han paa forrige Thing efter Abbed Brands Foreſtillinger havde taget tilbage, fremſtod der ingen til at ſvare paa Agmunds Vegne, og han dømtes fredløs. Sæmund begav ſig umiddelbart fra Thinget til Kirkebø for at holde Feransdom efter Agmund. Efter Omſtændighederne viſte han her nogen Humanitet mod ſin Faſter Steinunn, for ſaa vidt han lod hende beholde Halvparten af Boet, efter at Kirkens Ejendom var fraſkilt, ſamt derforuden alle de enkelte Stykker, hun paaviſte ſom ſine, uagtet hans Mænd ogſaa vilde fratage hende disſe. Men hvad der blev bortført ſom Agmunds Part, var allerede heel betydeligt, nemlig 30 Køer, unge Gjeldfæ til 12 Koers Verd, 4 Plogoxne, 100 voxne Sauder, 50 Beder, 70 aarsgamle Sauder, 20 Heſte, 25 Sviin, 50 Gjæs, 12 Skjolde, 12 Spyd, 6 Staalbuer, 6 Brynjer og 10 Kiſter, ſamt endeel Sengklæder. Da man drog af Gaarde med dette, græd Steinunn, og nogle af Sæmunds Folk gjorde ſig lyſtige derover. Han ſatte dem til Rette derfor, men Steinunn ſvarede, at hun enſede ikke Godſet, der var dem vel undt, hvis de endelig behøvede det, men hint græd ved at tænke paa hvad der vilde følge ovenpaa alt dette. Hun gik derpaa til Kirken, bad for dem alle, og anraabte Gud om, at han vilde være ſaa naadig, hvis det ſkulde komme til aabenbare Fiendtligheder mellem hendes Mand og hendes Broderſønner, da ikke at lade hende opleve dem. Hendes Bøn gik i Opfyldelſe, thi hun døde allerede Paaſkeaften 1252, efterat hendes Broder, Abbed Brand, havde faaet meglet et Forlig mellem Sæmund og Agmund, ſaaledes ſom det i det følgende ſkal berettes[1].

Thord Kakale begav ſig fra Thinget hjem til Grund, og forberedede ſig til ſin Afrejſe, ſom han ikke længer torde opſætte. Han indbød alle ſine Venner til ſig til et feſtligt Afſkeds-Gilde, og ordnede her, hvorledes det ſkulde forholdes med Beſtyrelſen af Herederne under hans Fraværelſe. Eyjafjorden overdrog han til en af ſine ivrige Tilhængere, men for Reſten, ſom det ſynes, en raa og voldſom Kriger, ved Navn Rane Kodraansſøn; han ſkulde bo paa Grund. Eyjulf Thorſteinsſøn, der var bleven gift med en uegte Datter af Sturla Sighvatsſøn, ſkulde ſtyre Skagafjorden og derhos, ſom man maa antage, Herederne ſtrax veſtenfor; Thorleif i Garde ſkulde foreſtaa Borgarfjorden, og endelig, — hvad man af det følgende kan ſlutte, uagtet det ikke udtrykkeligt ſiges — Ravn Oddsſøn og Sturla Thordsſøn, der begge vare tilſtede ved Gjeſtebudet, Veſtfjordene, ſamt derhos have Tilſyn med Thorleif i Garde. Sæmund Ormsſøn, der ogſaa var en af Gjeſterne — det bedſte Tegn paa at han og Thord vare

  1. Sturlunga Saga, VII. 55, 56.