Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/298

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
284
Haakon Haakonsſøn.

vet indeholdt ogſaa en Befaling til ham, at han ſkulde komme over til Norge. Hertil kunde Thord naturligviis ikke have nogen Lyſt, da han maatte være temmelig ſikker paa, at Kongen for det førſte ej vilde lade ham ſlippe tilbage, og at det ſaaledes i det mindſte for en Tid vilde være forbi med hans Magt og Anſeelſe. Men paa den anden Side var han Kongens eedſvorne Hirdmand, og forpligtet til at adlyde ham; Snorres Exempel var afſkrækkende, og viſte at Kongens Arm kunde ramme endog den mægtigſte Mand paa Island, iſær nu, da han kun behøvede at lade Gisſur ſlippe løs. Han vovede dog paa, endnu at forblive et Aar i Landet. Men, ſom det ſynes, for dog at gjøre noget, hvorved Kongens Planer tilſyneladende befordredes, og derved ogſaa hans Unaade maaſkee kunde formildes, beſluttede han at tvinge de anſeede Sæmundsſønner, Philip og Harald, til at begive ſig til Norge og underkaſte ſig Kongen. Dette var at forbedre en allerede ſlet Sag ved en endnu ſlettere Handling, thi Philip og Harald vare ſtille, rolige Mænd, der ikke ſad nogen til Fortrængſel, og de vare desuden Brødre af Thords egen Svoger, Halfdan Sæmundsſøn. Ogſaa Aron Hjorleifsſøn, der nu ved Thords Biſtand havde faaet ſin Fredløshedsdom ophævet, lod ſig bruge dertil. En Nat reed Thord, ledſaget af Aron og mange andre, til Hvaal, hvor Philip boede, tog ham med ſkaanſelløs Voldſomhed til Fange[1], og aftvang ham det Løfte, at han endnu ſamme Sommer ſkulde forlade Øen. Umiddelbart derfra ſendtes Aron til Harald Sæmundsſøn i Odde, for at faa ham til at følge med til Thord, der imidlertid begav ſig til Kelde. Harald, ſom havde den bedſte Tro til Aron, der endog forſikrede, at han, om det behøvedes, ſkulde tage ham i Forſvar, fulgte med; men da han kom til Thord, fordrede denne, at han ſkulde forlade Landet. I Stedet for at tage hans Parti, taug Aron ſtille, og Harald maatte aflægge Løftet, ligeſom Broderen. Kort efter begav Thord ſig til Things. Her havde han, ſom for, næſten uindſkrænket Raadighed. Men denne Indflydelſe benyttede han ej til at underſtøtte Agmund, ſom man efter hans tidligere Forſikringer til ham ſkulde have ventet. Muligt, at han frygtede Sæmund, der var omgiven af et talrigt Følge, og hvis Magt nys endog var forøget ved Erhvervelſen af nogle flere Godord, han havde frataget et Par Frænder; ſnarere ſynes dog Thord den hele Tid at have ſpillet under Dække med ham og kun at have villet ledet Agmund ud paa en glat Iis. Thi viſt er det, at han reent ud ſlog Haanden af Agmund. Agmund

  1. En af Thords Ledſagere, den raa Rane Kodraansſøn, vilde endog ſlaa Philip med en Pidſk, men Philips Kone Thordis holdt en Kappe for og hindrede Slaget fra at ramme ham. Sturlunga Saga, VII. 51.