ikke meget til at skjønne, at Thord egentlig kun sørgede for at befæste sin egen Magt, uden Hensyn til Kongens Interesser, der nu for saa vidt faldt sammen med Indbyggernes Ønsker, som begge Parter attraaede Fred og Lovlighed, og afskyede al Undertrykkelse, medens Thords Herredømme derimod hvilede som et tungt Aag over Landet, og han selv, ifølge det gamle vel bekjendte Voldshersker-Princip: „væk Splid, saa raader du bedre“, snarere befordrede end standsede Fejder mellem de Høvdinger, der endnu ikke formeligt vare faldne ham til Fode. Et Beviis herpaa fik man i den Maade, hvorpaa han blandede sig ind i en Strid, der af en temmelig ubetydelig Aarsag var opstaaet mellem den nys nævnte Sæmund Ormssøn paa Svinafell og Agmund Helgessøn paa Kirkebø. Sæmund ærgrede sig nemlig over at Agmund, der var gift med hans Faster Steinunn, i Betragtning af hans Ungdom og sit Svogerskab til hans afdøde Fader Orm søgte at tilrive sig Bestyrelsen af Heredet, hvilken Sæmund meente tilkom ham, som den egentlige Høvdings ømt; derfor tog den heftige og forfængelige Sæmund Anledning af det ubetydeligste til at lade Agmund føle sin Uvilje, og vise at han ikke agtede at lade sig spille paa Næsen. Efter at have stevnet Agmund, hos hvem hans unge Broder Gudmund endnu var til Opfostring, for Rettens Fornegtelse, gjorde han voldelig Indførsel hos et Par af hans Undergivne, der begge tyede til Agmund og klagede deres Nød for ham, uden at han endnu gjorde noget derved. Da Thinget kom, vilde Sæmund, der indfandt sig heel mandsterk, endog anklage Agmund og hænde Dom over ham, men hans Farbroder Abbed Brand fik ham dog afsnakket dermed. Paa dette Thing var det, at Sæmund, som nys berettet, holdt sig saa ivrigt til Thord, aabenbart for at sikre sig hans Bistand mod Agmund, og strax efter var det, at han egtede Thords Broderdatter Ingunn. Thord, hos hvem Brylluppet stod, bad Sæmund udtrykkeligt ikke at lade sig gaa paa af Agmund eller bøje sig for ham, saa stor Folkestyrke og mægtigt Svogerskab, som han nu havde. Disse Ord kunde ej udlægges anderledes, end at Thord derved tilsagde ham sin Bistand, om den skulde behøves. Med Hovedet fuldt af dette førte Sæmund sin unge Kone hjem, gjorde et stort Selskab, hvortil han og indbød sin Broder Gudmund fra Kirkebø, og havde mange hemmelige Samtaler med ham. Følgen af disse viste sig snart, da Gudmund meldte Agmund, at han ikke længer ønskede at opholde sig hos ham, men vilde have sin Arv udbetalt. Agmund havde ingen Lyst til at føje ham heri, men gjorde det dog tilsidst paa sin Kone Steinunns Bøn; hvorefter Gudmund med hele sin betydelige Arvepart begav sig til Sæmund, og tog sin Bolig hos ham. Strax efter Julen (1249) samlede Sæmund 80 Mand, og drog med dem, saavel som Gudmund, der blev med, uagtet hans Moder
