Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/296

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
282
Haakon Haakonsſøn.

ikke meget til at ſkjønne, at Thord egentlig kun ſørgede for at befæſte ſin egen Magt, uden Henſyn til Kongens Interesſer, der nu for ſaa vidt faldt ſammen med Indbyggernes Ønſker, ſom begge Parter attraaede Fred og Lovlighed, og afſkyede al Undertrykkelſe, medens Thords Herredømme derimod hvilede ſom et tungt Aag over Landet, og han ſelv, ifølge det gamle vel bekjendte Voldsherſker-Princip: „væk Splid, ſaa raader du bedre“, ſnarere befordrede end ſtandſede Fejder mellem de Høvdinger, der endnu ikke formeligt vare faldne ham til Fode. Et Beviis herpaa fik man i den Maade, hvorpaa han blandede ſig ind i en Strid, der af en temmelig ubetydelig Aarſag var opſtaaet mellem den nys nævnte Sæmund Ormsſøn paa Svinafell og Agmund Helgesſøn paa Kirkebø. Sæmund ærgrede ſig nemlig over at Agmund, der var gift med hans Faſter Steinunn, i Betragtning af hans Ungdom og ſit Svogerſkab til hans afdøde Fader Orm ſøgte at tilrive ſig Beſtyrelſen af Heredet, hvilken Sæmund meente tilkom ham, ſom den egentlige Høvdings ømt; derfor tog den heftige og forfængelige Sæmund Anledning af det ubetydeligſte til at lade Agmund føle ſin Uvilje, og viſe at han ikke agtede at lade ſig ſpille paa Næſen. Efter at have ſtevnet Agmund, hos hvem hans unge Broder Gudmund endnu var til Opfoſtring, for Rettens Fornegtelſe, gjorde han voldelig Indførſel hos et Par af hans Undergivne, der begge tyede til Agmund og klagede deres Nød for ham, uden at han endnu gjorde noget derved. Da Thinget kom, vilde Sæmund, der indfandt ſig heel mandſterk, endog anklage Agmund og hænde Dom over ham, men hans Farbroder Abbed Brand fik ham dog afſnakket dermed. Paa dette Thing var det, at Sæmund, ſom nys berettet, holdt ſig ſaa ivrigt til Thord, aabenbart for at ſikre ſig hans Biſtand mod Agmund, og ſtrax efter var det, at han egtede Thords Broderdatter Ingunn. Thord, hos hvem Brylluppet ſtod, bad Sæmund udtrykkeligt ikke at lade ſig gaa paa af Agmund eller bøje ſig for ham, ſaa ſtor Folkeſtyrke og mægtigt Svogerſkab, ſom han nu havde. Disſe Ord kunde ej udlægges anderledes, end at Thord derved tilſagde ham ſin Biſtand, om den ſkulde behøves. Med Hovedet fuldt af dette førte Sæmund ſin unge Kone hjem, gjorde et ſtort Selſkab, hvortil han og indbød ſin Broder Gudmund fra Kirkebø, og havde mange hemmelige Samtaler med ham. Følgen af disſe viſte ſig ſnart, da Gudmund meldte Agmund, at han ikke længer ønſkede at opholde ſig hos ham, men vilde have ſin Arv udbetalt. Agmund havde ingen Lyſt til at føje ham heri, men gjorde det dog tilſidſt paa ſin Kone Steinunns Bøn; hvorefter Gudmund med hele ſin betydelige Arvepart begav ſig til Sæmund, og tog ſin Bolig hos ham. Strax efter Julen (1249) ſamlede Sæmund 80 Mand, og drog med dem, ſaavel ſom Gudmund, der blev med, uagtet hans Moder