Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/293

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
279
1247. Islandske Begivenheder. Thords Tilbagekomst som Eneherre.


liges Politik, idet han derved desto lettere troede at faa Island skatskyldigt under sit Herredømme[1].

31. Thord Kakales Herredømme paa Island og Tilbagekaldelse til Norge.


Thord og Biskop Henrik rejste endnu inden Sommerens Udgang over til Island, uden dog, som det synes at drage i samme Skib. Thord landede ved Vestmanna-Øerne[2], og begav sig først til Kelde paa Sønderlandet, hvor hun traf sin Svoger Halfdan og Syster Steinvar, der ikke længe havde kunnet bolde ud paa Grund, fordi Thords Mænd, der ligeledes skulde have Tilhold paa Gaarden, vare dem alt for uregjerlige; siden reed han nord over Fjeldet til Grund, og efter et kort Ophold her drog han ud, for i Kongens Navn at underlægge sig Landet, idet han begyndte med Borgarfjorden. Her havde allerede, som det oftere er nævnt, Kongen ladet Snorre Sturlassøns betydelige Efterladenskab i faste Ejendomme og tillige, som det synes, Godord, erklære hjemfaldne under sig eller Kronen, og, saa vidt man kan skjønne, forlenet Thord med dem allerede ved hans første Udfart til Island i 1242; om han end senere havde frataget ham denne Forlening og overdraget den til Gissur, saaledes som vi ovenfor have antaget, saa faldt det dog af sig selv, at den nu først og fremst maatte blive ham gjengiven som en Hoved-Grundvold, paa hvilken hun skulde bygge sin hele Virksomhed i Kongens Interesse. Han underlagde sig derfor – og det lader ikke til, at han mødte den mindste Modstand, – hele Heredet, hvis Bestyrelse han overdrog Thorleif i Garde, efter først at have ladet ham tilsværge sig Troskabseed. Bessastad m. m. tog han under sin umiddelbare Forvaltning saavel som Reykjaholt, hvor han agtede at tilbringe Vintren (1247–48). Dog aflagde han først Sturla Thordssøn et Besøg paa Stadarhool, rimeligviis for herfra at lade Underkastelses-Bud udgaa til Indbyggerne i de nordlige Egne af Vestfjordene, og det følgende Aar (1248), i Fasten, da han var vendt tilbage til Reykjaholt i Følge med Sturla, kom ogsaa baade Ravn Oddssøn og Einar Thorvaldssøn fra Vatnsfjorden til ham, og tilsagde ham Lydighed paa alle de øvrige Vestfjordingers Vegne. Biskop Sigvard indfandt sig

  1. Sturlunga Saga, VII. 46, 47. Haakon Haakonssøns Saga Cap. 257; jvfr. ovenfor S. 41.
  2. Paa Vestmanna-Øerne medtog Thord et stort Parti Viin, som Svarthøvde havde opkjøbt for ham i Norge, da han, saaledes som det ovenfor er berettet, drog derover med Eyvind Bratt i 1245. Svarthøvde havde opholdt sig et Aar f Norge, og kom hjem, just som Thord forlod Island 1246. Han efterlod derfor Vinen paa Vestmannaøerne indtil videre. Man seer heraf, at Thord agtede at fore et stort Huus, og beverte godt.