næsten ubegribeligt. Han havde rigtignok været med Gissur og Kolbein paa Ørlygsstad, men uden at tage nogen synderlig fremragende Deel i Kampen, og havde i det mindste ikke forgrebet sig paa Sighvats og Sturlas Personer, saa at Thord visselig ikke derfor behøvede at tage en saa blodig Hevn over ham. Men Sagen var den, at han stod Thords Ærgjerrighed i Vejen, og denne havde nu saaledes løbet af med Thord, at man neppe kjender ham igjen. (19de April 1227).
Dette saakaldte Sammenstød paa Haugsnes (Haugsnessfundr) var det blodigste Slag, som hidtil havde staaet paa Island. Af Brands Hær faldt 70, af Thords 40, derforuden bleve mange saarede. Den nys nævnte Skald nævner endog 100 Mand som faldne alene paa Brands Side. Brand var kun 35 Aar gammel, da han faldt; hans gamle 70aarige Fader Kolbein tog sig hans Død saa nær, at han næsten ikke kunde nyde Søvn eller Spise; tilsidst maatte han lægge sig til Sengs og døde endnu samme Sommer. Thord reed lige fra Valpladsen til Flugumyre, hvor han tog sit Qvarteer, og lod kundgjøre almindelig Grid for hver den, der vilde komme til ham og underkaste sig Forlig. Heraf benyttede alle de sig, der havde deeltaget i Slaget, saavel som mange andre: de kom og aflagde ham Troskabs-Eed, hvorefter han tog alle Herederne under sig, og vendte derpaa tilbage til Eyjafjorden[1].
Thord havde saaledes virkelig opnaaet sit Ønske, at blive Herre over hele Nordlandet. Men endnu varede denne Herlighed ikke længe; thi Gissur Thorvaldssøn, der havde ladet for lang Tid gaa hen, inden han gjorde Alvor af at opfylde sit Løfte og komme Brand til Hjelp, samlede nu strax, da han borte den store Nyhed, en Deel Folk, i Alt henved 480, og begav sig med denne Skare til Skagafjorden, hvor han tog ind til Brands Enke, Jorunn, paa Stad, og lovede hende og Brands Sønner sit Venskab og sin Bistand. Her flokkede nu Skagfjordingerne sig til ham, og tilsagde ham Troskab og Lydighed, uden at ense deres tvungne Eder til Thord. Altsaa var Skagafjorden atter i Virkeligheden løsreven fra Thords Herredømme. Thord samlede vel, ved Efterretningen herom, en betydelig Skare for at drage imod Gissur, men hans Folk havde ikke længer saadant Mod paa at slaas som forrige Gang, og da nu tillige mange fredeligt sindede Folk lagde sig imellem, kom det omsider til et Forlig, hvorved baade Gissur og Thord forpligtede sig til at undergive deres Sag Kong Haakon til Afgjørelse, og til den Ende personligt at begive sig til Norge i Løbet af den anstundende Sommer. Dette Forlig blev besvoret af 12 Mænd fra begge Sider, uden at dog Gissur og Thord selv kom sammen. Denne Gang blev
- ↑ Sturlunga Saga VII. 39–42.
