blandt hvilke sikkert ogsaa Gissurs, om Vaaren til en Overeenskomst imellem dem, hvorved det bestemtes, at alt deres Mellemværende skulde underkastes Kong Haakons Dom, og at de til den Ende begge to den forestaaende Sommer skulde begive sig over til Norge. Kolbein skulde udrede til Thord 60 Hundreder i Rejsegodtgjørelse, og dette fremskaffedes ogsaa ganske rigtigt til Hvitaa, hvor Thord, som det synes, agtede at indskibe sig med den forhen nævnte Eyvind Bratt, der var afsejlet fra Island Høsten forud, men formedelst Storm havde maattet gjøre Venderejse og lægge op i Hvitaa, hvor Skibet maatte blive liggende hele den følgende Vinter[1].
Men Kolbeins Sygdom gjorde en uventet Forandring i alt dette. Da det leed ud paa Vaaren, blev han saa daarlig, at han maatte lægge sig til Sengs og følgelig ikke kunde tænke paa at rejse. Han lod da sende Bud efter Gissur, og meddeelte ham, da han kom, at han agtede at overdrage ham og Brand Kolbeinssøn alle sine Godord. Men Gissur svarede, at det nu ej var ham belejligt at overtage dem, hvorimod han var beredt til at staa Brand bi efter bedste Evne. Man maa antage, at Gissur ikke vilde udsætte sig for de uophørlige Angreb af Thord, som vilde blive Følgen af at denne ikke fik sine længe forvoldte fædrene Godord i Eyjafjorden tilbage; eller og havde han, ifølge den af os tidligere fremsatte Formodning, maatte give Kong Haakon det Løfte, ikke at indlade sig i nogen umiddelbar Kamp med Thord. Ogsaa Brand maa have erklæret, at han ikke agtede at befatte sig med Godordene i Eyjafjorden. Thi Resultatet af disse Overlægninger ved Kolbeins Dødsleje blev, at man sendte Bud til Thord, og tilbød ham hele hans Fædrenearv saavel som Høvdingdømmet over alle Hereder nordenfor Yxnadalsheiden, altsaa Eyjafjorden med de østligere beliggende Thingsokn, imod at han tilsagde Grid og indgik Forlig. Brand derimod skulde have alle Herederne vestenfor Yxnadalsheiden, altsaa Skagafjorden, Hunafjorden, Midfjorden og Rutafjorden, hvor de fleste Godord allerede tilhørte ham, skjønt han havde midlertidigt overladt Kolbein dem, og hvor han derhos var meget populær. Brand og Gissur skulde gjensidigt understøtte hinanden. Ved denne Raadslagning var ogsaa Brands Fader Kolbein Kaldaljos, saavel som dennes Dattersøn, Brands Syskendebarn, Abbed Brand Jonssøn[2] tilstede. At Thord modtog Tilbudet, forstaar
- ↑ Sturlunga Saga VII. 35.
- ↑ Naar Abbed Brand Jonssøn her, saavel som tidligere, ved Beretningen om Forliget ved Hvitaa-Bru, kaldes Abbed, da er dette egentlig en Anachronisme, da Brand ikke indviedes til Abbed førend i 1247, i hvilket Aar hans Formand Arnor frasagde sig sin Post. Men vi følge her Sagaskriverens Exempel, og det tør maaskee hænde, at Brand allerede flere Aar før sin Indvielse, som en højbyr-
