Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/281

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
267
1244. Islandſke Begivenheder. Gisſurs Tilbagekomſt.
28. Gisſur Thorvaldsſøns Tilbagekomſt. Kolbeins Forlig med Thord og Død. Thord bliver Herre i Eyjafjorden.


Imidlertid var, ſom det allerede ovenfor er omtalt, Gisſur Thorvaldsſøn kommen tilbage til Island. Hvad han i disſe tvende Aar havde foretaget ſig i Norge, hvor han havde opholdt ſig, hvad der bevægede Kong Haakon til at lade ham faa Tilladelſe til at rejſe, og hvilke Betingelſer han ſatte ham: om alt dette nævne Sagaerne intet, og man kan her ene og alene gjette ſig frem. Saa meget ſeer man af det følgende, at Gisſur fremdeles optraadte ſom Kongens Mand og den, der virkede, eller i det mindſte ſkulde virke, i hans Interesſer. Og derfor er det vel rimeligt, at Kong Haakon, ſom maa have fundet at Thord alene havde ſine egne Interesſer for Øje, og ikke vilde eller maaſkee ikke engang kunde varetage de kongelige, nu har fundet det paa Tide at ſende Gisſur ud, for at drive Sagen med Kraft. Han har maaſkee ogſaa med Forfærdelſe bort om de Voldſomheder, der øvedes paa Øen, fornemmelig af Kolbein og hans Tilhængere, og derfor paalagt Gisſur, førſt og fremſt at bringe Fred og Ro til Veje. Det berettes udtrykkeligt, at Erkebiſkop Sigurd i Aaret 1245 enten virkelig ſatte Nordlændingerne (altſaa Kolbein og hans Tilhængere) i Ban, eller i det mindſte truede dem dermed[1]. En foreløbig Truſel herom har maaſkee Gisſur Thorvaldsſøn medbragt. I det mindſte giver dette os Nøglen til at forklare den fredelige Stemning, der nu aabenbart beſjælede Gisſur, ſaavel ſom Kolbeins pludſelige Omſkiftning i ſit Sindelag mod Thord. Anderledes kan man neppe forklare de Beſtræbelſer for at ſlutte Forlig, der nu, ſom det vil ſees, fandt Sted fra Kolbeins Side, uden nogen tilſvarende fredelig Tilnærmelſe fra Thords, da denne ſnarere viſte ſig mere fiendtligt ſtemt mod ham end nogenſinde. Skulde maaſkee Biſkop Botulf, der 1243 vendte tilbage til Norge, have ſkildret Tilſtanden paa Øen med mørke Farver, og foreſlaaet Kongen at ſende Gisſur ud? Skulde Kolbein, da han fik Bud om at Gisſur var kommen hjem og ønſkede at tale med ham, juſt ſom han ſtod i Begreb med at ſejle ud til Søſlaget paa Fluen, af den Grund have vægret ſig ved at møde Gisſur, at han frygtede for at de Erender, denne bragte med fra Kongen og Erkebiſkoppen, maaſkee kunde være hans krigerſke Henſigter i Vejen, og han derfor heller vilde opſætte at mødes med ham, indtil han havde faaet udrettet, hvad han bildet Uſandſynligt er det ikke. Saaſnart Gisſur, der landede ved Eyre paa Sønderlandet, var kommen hjem, var et af hans førſte Skridt at indgaa Forlig med Jon, Sturla Sighvatsſøns Søn, altſaa med Hen-

  1. Islandſke Annaler ved 1245.