Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/278

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
264
Haakon Haakonsſøn.

de nærmeſte. Eyfjordingerne ſynes ikke at have gjort mindſte Mine til at forene ſig med ham, af Frygt for Kolbeins Overmagt. Flere af Thords Skibe bleve tagne, og da Mandſkabet ſøgte over til de andre, bleve de ſaa overfyldte, at de vare nær ved at ſynke. Thord vilde alligevel ikke fly, men kæmpede med mageløs Udholdenhed og Tapperhed, førſt paa Svarthøvdes Skib, dernæſt paa den ſaakaldte Ognarbranden, hvor han ſtillede ſig aller fremmeſt i Stavnen og ſelv opfordrede Nordlændingerne til at binde an med ham, om de torde. Man greb, hvad man fik fat paa, og brugte det ſom Vaaben. Boløxer og Haandøxer kaſtedes fra det ene Skib til det andet; man brugte Sæl- og Hval-Harpuner, Sejlbomme, Aarer, Bænke, o. ſ. v.; med ſaadant Raſeri blev der ſtredet. Men nu begyndte flere af Thords Skibe efterhaanden at liſte ſig bort, og det, hvorpaa han ſelv befandt ſig, var ſaa lekt, at man uagtet idelig Øſten dog neppe kunde holde det fra at ſynke. Alligevel bad han ſine Mænd, da man meldte ham det, ikke gjøre ham og ſig ſelv den Skam at fly fra Striden. De hade ham da ſelv at ſee efter; men da han nu gik agter til Øſterrummet, benyttede de ſig af dette Øjeblik til at hamle tilbage, og lægge fra. Dette var Tegnet til almindelig Flugt, og ſaaledes var Slaget til Ende. Kolbeins ſtørre Skibe var tunge under Aarerne; han maatte derfor oppebie Havgulen for at kunne ſejle, og hindredes derved fra umiddelbart at forfølge de flygtende. Tre af Thords Skibe bleve liggende efter, af Mangel paa Folk, de øvrige kom uhindret til Land ved Aarnes i Trekyllesfjorden, og de trætte Krigere kunde endog tage ſig nogen Hvile. Her underſøgte de deres Tab. Af deres Flok bare forholdsviis kun faa faldne, men de fleſte af dem vare ſaarede, nogle endogſaa meget haardt. Derimod vare en ſtor Mængde af Kolbeins Mænd — ſom det ſiden viſte ſig over 80 —, dræbte og end flere ſaarede[1]. Derfor var Thord heller ikke ſaa misfornøjet med Slagets Udfald, ſom man ſkulde have ventet. Han lod ſine Mænd kalde ſammen der paa Stranden „til Huusthing“, og takkede dem i en lang og ſmuk Tale for deres gode Biſtand. Han ytrede endog, at fra denne Dag af havde hans og Kolbeins Lykke viſt ſkiftes om, ſaa ſtort et Folketab, ſom Kolbein ganſke ſikkert maatte have lidt. Han forordnede, at da de havde miſtet for mange Sejl og Aarer, til at det kunde nytte dem at prøve paa at undkomme til Søs for Kol-

  1. Saaledes Sturlunga Saga VII. 32. Nogle yngre Haandſkrifter af de isl. Annaler angive, at efter hvad man antog, ſkulde der være faldne tilſammen 120 Mand, (Isl. Ann. S. 116), men dette er aabenbart for meget, og man ſkulde næſten friſtes til at antage at Hangsnesſlaget her er forvexlet med Floaſlaget. Af Thords Flok faldt der, med nogle, ſom ſiden, efter at være faldne i Fiendens Hænder, bleve aflivede, neppe flere end i det højeſte ſyv eller aatte.