Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/277

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
263
1244. Islandſke Begivenheder. Floa-Søſlaget.

ſammen. Det var tidligt om Morgenen, ſtrax efter Solopgang, altſaa i hiin nordlige Bredde ikke længe efter Midnat, Løverdagen den 25de Juni, i den øſtlige Deel af Skien, nærmere Skagen. Da Thord kom i Skudmaal fra Kolbeins Skibe, lod han ogſaa ſine lægge i Orden og lenge ſammen. Derpaa gik han hen i Forſtavnen af ſit Skib, og talte, ſiges der, med klar og mandig Stemme til Eyfjordingerne og de øvrige Mænd fra Herederne nordenfor Yxnadalsheid, tilbydende dem Grid med mange venlige, gode og opmuntrende Ord. Men da Kolbeins Venner borte dette, og med Rette frygtede for at mange af Krigerne i deres Flaade, hvis Frænder vare faldne paa Ørlygsſtad for Kolbeinsmændenes Haand og endnu laa ubødte, ſkulde lade ſig bevæge til Frafald, raabte En af dem højt: „ti ſtille, din Djevel; vent aldrig noget Forlig; det ſkal gaa dig ſom din Broder Tume paa Reykja-Hole, ja ſaa meget værre, ſom du ſelv ſtiller dig frem til Maal for vore Spyd!“ I det ſamme blev der iſtemt Hærſkrig, og Kolbeins Mænd begyndte Striden ved at ſende en Regn af Spyd og Slette over paa Thords Fartøjer. Fra Thords Side blev man dem ikke Svar ſkyldige, og ſnart kom man hinanden ſaa nær, at man fra begge Sider begyndte at bruge Stavnljaaer„ for at hale Fartøjerne over til hinanden. Og nu blev der i henved 8 Timer kæmpet med en Heftighed og Forbitrelſe, hvis Lige man hverken havde ſeet i Tronkrigene i Norge eller hidtil i Fejderne paa Island. Paa begge Sider var Mandſkabet godt udruſtet; Thord og hans bedſte Mænd bare de gode Angrebs- og Forſvars-Vaaben, han havde ſkaffet ſig fra Norge, andre havde Ringbrynjer; Kolbeins Mænd gave dem heller ikke noget efter i Bevæbning. Men Thord havde et langt ſtørre Forraad af Stene, og derhos vare alle hans Mænd kjekke, haandfaſte Krigere, medens der blandt Kolbeins Folk var en heel Deel, der ikke duede ſtort; derfor havde Thord, uagtet ſin langt ringere Folkeſtyrke, i Begyndelſen afgjort Overvegt. Thords Mænd begyndte allerede at entre Kolbeins Skib, og bleve kun med Anſtrengelſe drevne tilbage. Men da lod Kolbein, der formedelſt ſit ſvagelige Legeme ikke ſelv kunde blande ſig mellem de ſtridende, men ſtod oppe paa Kaſtellet paa ſit Fartøj og commanderede, en Deel af ſine Skibe løſe ſig af Tengſlerne og ro omkring for at falde Thord og hans Mænd i Ryggen. Dette lykkedes fuldkommen. Thords Mænd kæmpede ſaa ivrigt, at de ikke vidſte af, førend Fienderne vare komme bag paa dem. Dette afgjorde Dagens Lykke. Thord havde ikke Folk nok til at ſætte imod begge de fiendtlige Afdelinger, og medens han vendte ſig mod det ſidſte ubelejlige Angreb, entrede et af de fiendtlige Skibe og med egen Haand ſpiddede Anføreren mod Maſten, halede Kolbeins Mænd hans eget Skib til ſig, ſaa at det ryddedes, og Beſætningen maatte frelſe ſig over paa