Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/275

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
261
1244. Islandſke Begivenheder. Thords Søtog til Floen.

lideligſte Tilhængere, ſom Dugfusſønnerne, Ravn, Baard paa Sande, Nikolas Oddsſøn o. fl; paa hvert Fartøj ſatte Thord desuden et Par af ſine Hjemmefolk, ſom han kunde ſtole paa. Sturla Thordsſøn overdrog han at forſvare Herederne i hans Fraværelſe, for det Tilfælde at Nordlændingerne imidlertid ſkulde gjøre noget Angreb. Han ſtyrede derpaa med ſin lille Flaade nord over Iſafjordsdybet til de ubeboede Hornſtrande, Veſtfjerdingens nordligſte Punkt[1], hvor de laa vejrfaſte halvtredie Dag uden at kunne faa de nødvendige Levnetsmidler; derfra roede de ſig møjſommeligt frem til Trekyllesvik, hvor de ankom Onsdagen den 22de Juni, og hvor Nøden tvang dem til at fange og ſlagte en heel Deel Kvæg fra Græsgangene der i Nærheden. St. Hansdag kaldte han ſine Mænd ſammen til et Møde ude ved Trekyllesø[2]; her kom en vis Asgrim Bergthorsſøn fra Steingrimsfjorden til ham og ſagde, at Kolbein ligeledes ſamlede en Flaade og desuden agtede at ſende en Skare veſter over Land. Men Thord ſagde at dette maatte være et løſt og ugrundet Rygte, i alle Fald vilde Kolbein neppe kunne udruſte ſtørre eller bedre Søſtyrke end den, han forrige Sommer havde ſendt til Iſafjorden. Thord havde vel heller ikke den bedſte Tro til Asgrim, der tidligere paa hans Opfordring havde vægret ſig ved at gribe til Vaaben for ham. Da Asgrim havde forladt dem, holdt Thord en lang Opmuntringstale for ſine Folk, hvori han mindede dem om hvad de havde at hevne, bad dem at bruge ſig ſom de bedſt kunde, og indſkærpede dem, ikke at ſprede ſig ad, men ſtedſe at lægge alle ſammen ind til een Havn, hvor man da ſamlede ſkulde gjøre Landgang og øve Herverk. Vel vare de endnu ikke ſaa mandſterke, men naar de førſt kom til Eyjafjorden, tvivlede han ikke paa at de vilde faa Forſterkning. Man forſynede nu Skibene med det nødvendige Forraad af Haandſtene, og fortſatte derpaa Sejladſen øſter over Floen.

Asgrim havde dog ſagt alt for ſandt. Thi Kolbein, der ſynes at være bleven tidligt underrettet om Thords Forehavende, ſamlede alle de

  1. Hornſtrandene have ſit Navn efter Forbjerget Horn, af fremmede Søfarende ſædvanligviis kaldet Cap Nord.
  2. Trekyllesvik og Trekylles-Ø ligger paa Øſtſiden af den ſtore mod Nordveſt udgaaende Halvø, der dannes af Breidafjorden med dens indre Partier, Kroſsfjord og Gilsfjord, i Veſt, og Floen i Øſt. Paa den øſtlige Side af Floen, omtrent lige overfor Trekyllesvik, er Halvøen og Nesſet Skage, paa hvis øſtlige Side Skagafjorden gaar ind. Det Parti af Floen, eller den ſtore Bugt mellem Skage og Trekyllesvik, kaldes i ſin veſtligere Deel Strandafloen, efter „Stranderne“, der er Navnet paa det hele Strøg fra Horn til Steingrimsfjorden. Længer øſtligt kaldes den Hunafloen, efter Hunafjorden, ſom baade er den ſtørſte, yderſte og øſtligſte af de tre Fjorde, Bugten i ſin inderſte Deel danner, nemlig Hunafjord, Midfjord og Rutafjord.