Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/270

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
256
Haakon Haakonsſøn.

og Kolbein ved dennes liſtige Tilſtilning havde ført i Eenrum. Hvor vidt Kolbein fra førſt af har pønſet paa Svig, er vanſkeligt at ſige; vi ſkulde dog være tilbøjelige til at tro, at han, medens han endnu befandt ſig paa Sygelejet, og en Tid derefter, ſaa længe han følte ſig ſvag og afkræftet, endnu havde de bedſte Forſætter, men at disſe tabte ſig, og gave Rum for træſke, egennyttige Planer i ſamme Forhold, ſom hans Kræfter vendte tilbage[1].

26. Kolbein gjør et nyt Tog til Veſtfjordene. Tante Sighvatsſøns Drab. Thords mislige Stilling.


Om Vaaren ſynes Kolbein at være bleven nogenledes friſk. Men hans Krigslyſt og Forbitrelſe mod Sturlungepartiet var nu ogſaa lige ſaa heftig, ſom nogenſinde, og han forberedede et nyt ødelæggende Kun mod Veſtfjordene, ved hvilket man iſær ſkulde lægge an paa at overfalde og dræbe de fornemſte fiendtlige Høvdinger. Navnlig havde Kolbein et ondt Øje til Sturla Thordsſøn, fordi han nu havde taget beſtemt Parti med Thord, og han haabede tillige at kunne fælde Thord Kakales Broder, den unge, uforſigtige Torne, der, keed af at opholde ſig paa det eenſomme Fagerø, havde taget ſin Bolig paa Reykjaholt ved Kroksfjorden, hvor flere urolige Hoveder, navnlig den for omtalte Asbjørn Gudmundsſøn, ſom Thord var bleven keed af, fordi han blev alt for vigtig og kjephøj, ſamlede ſig til ham. Til Kroksfjorden, ved hvilken baade Reykjaholt og Stadarhool, Sturlas Gaard, ligge, hiint paa Nordſiden, dette paa Sydſiden, var der ikke langt over fra Rutafjorden. Tume havde ſelv, efter Asbjørns Opfordring, benyttet ſig heraf og gjort et Tog over til Rutafjorden og faret heelt voldſomt frem, men uden dog at udrette ſynderligt af Betydenhed, og Asbjørn ſelv omkom paa Vejen ved uforſigtigt at ride ud paa en ſvag Iis, der braſt under ham[2]. Om Vaaren, ſtrax efter Paaſke-Ugen (altſaa efter 10de April) reed Kolbein hjemmefra med en heel Deel Eyfjordinger og Skagfjordinger, til hvilke der ogſaa, efter ſom han kom længer og længer veſtover, ſluttede ſig Mænd fra Hunafjordens og Rutafjordens Hereder, indtil Skaren voxede til 360 Mand. Paa Stad i Rutaſjorden deelte Kolbein ſin Skare i to Flokke, af hvilke han ſendte den ene for at opſøge Sturla Thordsſøn, enten paa Stadarhool i Saurbø eller paa Sælingdalstunga i Laxaadalen, og tage ham af Dage, ſaavel ſom Bjørn Drumb; ſelv drog han med den anden veſter mod Reykjaholt for at overrumple Tume. Gils-

  1. Sturlunga Saga VII. 22.
  2. Sturlunga Saga VII. 20, 21.