og Kolbein ved dennes listige Tilstilning havde ført i Eenrum. Hvor vidt Kolbein fra først af har pønset paa Svig, er vanskeligt at sige; vi skulde dog være tilbøjelige til at tro, at han, medens han endnu befandt sig paa Sygelejet, og en Tid derefter, saa længe han følte sig svag og afkræftet, endnu havde de bedste Forsætter, men at disse tabte sig, og gave Rum for træske, egennyttige Planer i samme Forhold, som hans Kræfter vendte tilbage[1].
Om Vaaren synes Kolbein at være bleven nogenledes frisk. Men hans Krigslyst og Forbitrelse mod Sturlungepartiet var nu ogsaa lige saa heftig, som nogensinde, og han forberedede et nyt ødelæggende Kun mod Vestfjordene, ved hvilket man især skulde lægge an paa at overfalde og dræbe de fornemste fiendtlige Høvdinger. Navnlig havde Kolbein et ondt Øje til Sturla Thordssøn, fordi han nu havde taget bestemt Parti med Thord, og han haabede tillige at kunne fælde Thord Kakales Broder, den unge, uforsigtige Torne, der, keed af at opholde sig paa det eensomme Fagerø, havde taget sin Bolig paa Reykjaholt ved Kroksfjorden, hvor flere urolige Hoveder, navnlig den for omtalte Asbjørn Gudmundssøn, som Thord var bleven keed af, fordi han blev alt for vigtig og kjephøj, samlede sig til ham. Til Kroksfjorden, ved hvilken baade Reykjaholt og Stadarhool, Sturlas Gaard, ligge, hiint paa Nordsiden, dette paa Sydsiden, var der ikke langt over fra Rutafjorden. Tume havde selv, efter Asbjørns Opfordring, benyttet sig heraf og gjort et Tog over til Rutafjorden og faret heelt voldsomt frem, men uden dog at udrette synderligt af Betydenhed, og Asbjørn selv omkom paa Vejen ved uforsigtigt at ride ud paa en svag Iis, der brast under ham[2]. Om Vaaren, strax efter Paaske-Ugen (altsaa efter 10de April) reed Kolbein hjemmefra med en heel Deel Eyfjordinger og Skagfjordinger, til hvilke der ogsaa, efter som han kom længer og længer vestover, sluttede sig Mænd fra Hunafjordens og Rutafjordens Hereder, indtil Skaren voxede til 360 Mand. Paa Stad i Rutasjorden deelte Kolbein sin Skare i to Flokke, af hvilke han sendte den ene for at opsøge Sturla Thordssøn, enten paa Stadarhool i Saurbø eller paa Sælingdalstunga i Laxaadalen, og tage ham af Dage, saavel som Bjørn Drumb; selv drog han med den anden vester mod Reykjaholt for at overrumple Tume. Gils-
