Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/271

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
257
1244. Islandſke Begivenheder. Kolbeins Tog til Veſtfjordene.

fjordbotnen, det inderſte af Kroksfjorden, aftaltes ſom Samlingsſted paa Tilbagetoget. Førend begge Afdelinger ſkiltes ad, bad han den, der drog ſydefter, at fare ſaa krigerſk frem ſom muligt, og mindes Thords Vatnsdalstog. Imidlertid havde man opdaget dem fra den veſtlige Side af Rutafjorden, og der ſendtes Iilbud om deres Komme til Sturla. Denne lod ſig ſtrax ro ud til Øerne, medens andre ſkyndte ſig veſter til Tume, og advarede ham. Emne beſluttede ligeledes at ſøge Tilflugt paa Øerne og lod et Fartøj ſætte frem, men troede dog, at det endnu ikke havde nogen Nød, og ſendte Bjørn Køgil med et Par andre ind i Kroksfjorden før at volde Udkig til Heſt, og pasſe paa, naar Fienden nærmede ſig. Men det lykkedes Kolbein at overraſke Udkigsmændene ſelv, der ſynes at bane været mindre paapasſelige end de burde, da de endog gik til Sengs om Natten paa nærmeſte Gaard, i Stedet for at bolde ſig ude, til Heſt. De bleve alle tre dræbte, dog Bjørn førſt efter et fortvivlet Forſøg paa at undkomme. Det lykkedes ſaaledes Kolbein at komme til Reykja-Hole og overrumple Tante, førend denne endnu havde forladt Gaarden. Man ſaa herfra tydeligt hans Skare nærme ſig, men faa ubegribeligt trygge vare de fleſte, at uagtet Fruentimmerne paaſtode, det var Ryttere, ſagde dog alle Mandfolkene at det kun var en Flok Kvæg; ifølge den Tids Overtro, der vel endnu ikke ganſke bar tabt ſig, meente man derfor ſiden at Tume og de øvrige maatte være „fejge,“ d. e. allerede ved en uundgaaelig Skjebne beſtemte til da at ende ſit Liv. Uagtet de alle kom ud, førend Fienderne naaede frem til Gaarden, havde de dog ikke Beſindelſe til at ſlutte ſig ſammen og ſøge Værn paa et dertil bekvemt Sted, men løb hver til ſin Kant, nogle til Kirken, andre til Stranden, og bleve ſaaledes enkeltviis dræbte, ſkjønt hver for ſig værgede ſig kjekt. Emne blev ſaaret og tagen til Fange. Han tilbød ſig at forlade Landet, derſom Kolbein vilde ſkjenke vant Livet, men herimod proteſterede Skagfjordingerne paa det beſtemteſte, og han blev halshuggen (19de April 1244)[1]. Kolbein tilbragte Natten paa Reykja-Hole, hvor alle Heſte og alt Løsøre blev ranet. Videre fortſatte han ikke ſin Ferd, men tiltraadte Tilbagetoget. Imidlertid havde den anden Afdeling under de voldſomſte Mordſcener paa de Gaarde, de kom forbi, trængt frem lige til Laxaadalen,

  1. Saaledes angives Dagen i det islandſke Nekrologium, Langebeks Scr. III. S. 509. I Sturlunga Saga ſtaar det og, at det var en Tirsdag, og 19de April faldt i 1244 paa en Tirsdag, men i Udgavens Text S. 52 ſtaar der einni natt fyrir Jónsmessu biskups, hvilket er urigtigt, hvis det ſkal overſættes „een Nat før Biſkop Jons Mesſe“ (23de April), da Dagen derved vilde blive 22de April, der var en Fredag; man bør altſaa kjer kun forklare det „en Nat før Jonsmesſe“.