Maade havde Bjørn allerede, som det ovenfor er berettet, sat Klostret i Pant til Hertug Skule, for at faa Penge til Rejsen, skjønt han tildeels foretog denne i Skules egen Interesse; men disse Penge bleve efter hans Paagribelse atter tilstillede Klostret. Nu derimod drev han det samme Spil endnu frækkere og i en større Maalestok. Da han rimeligviis kom til Rom under den lange Vacance efter Coelestin den 4des Død, og maatte oppebie det ane Pavevalg for at faa sin Sag afgjort, har han naturligviis seet sig saa meget mere nødsaget til at rejse Penge paa hvad Maade skee kunde. Bjørn var imidlertid heldigere i Rom, end man skulde have ventet, thi man seer af det følgende, at han virkelig maa være bleven løst af Bannet, og af Paven paany indsat i Bestyrelsen af Klostret[1]. I hvad Traade han har draget, for at udvirke dette, kan nu ej angives; men det er i alle Fald vist, at han selv var en talentfuld Mand og dygtig Underhandler, som nok forstod at indsmigre sig hos dem, han ønskede at vinde, og det saaledes ikke er at undres over, om han har vidst at erhverve Pave Innocentius’s Yndest og faa ham paa sin Side, især da det er aabenbart, at han kom ganske i Forkjøbet før alle sine Modstandere, og at Paven ikke blev underrettet om det sande Forhold, førend det var for silde. Men Bjørn, der vidste hvorledes Sagerne stode i Norge, hvilken Overhaand Kongen nu havde faaet, og hvor nødvendigt det var at have ham paa sin Side under det Uvejr, der ved hans Hjemkomst ventede ham, benyttede ogsaa, som man erfarer, Lejligheden til at stemme Innocentius gunstigt for Kongen, hvilket desuden netop under de forhaandenværende, nys antydede Omstændigheder, der gjorde det ønskeligt for Innocentius at skaffe sig saa stor Bistand mod Kejser Frederik, som muligt, maatte være forholdsviis let. Hvo veed, om ikke ogsaa Kongen selv, da han frigav Abbed Bjørn, underhaanden kan have givet ham det Hverv, at stemme Paven gunstigt for ham, og sat det heldige Resultat af slige Bestræbelser som Betingelsen for sin fuldkomne Tilgivelse og eftertrykkelige Bistand? Det er vanskeligt at sige noget med Sikkerhed herom, da Sagaen kun nævner Begivenhederne, saaledes som de udvortes fremtraadte, uden at berøre de indre Drivfjedre og hemmelige Forhandlinger. Vist er det, at da Bjørn om Vaaren 1244 kom tilbage til Norge, medbragte han, som det heder, et Brev fra Paven „saa fagert som neppe noget Pavebrev hidtil var kommet til Norge“[2]. Brevet er ej længer til, og vi kunne derfor ikke vide, hvor vidt det svarede til hiin prægtige Beskrivelse, men at det var
