Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/268

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
254
Haakon Haakonsſøn.

at udholde en lagvarig Krigstilſtand for hans Skyld paa Prøve: de merkelige Skridt, han nu foretog ſig, og ſom vi her ville berette, give alle tre Gjetninger Rum. I Løbet af Vintren — det maa enten have været ſtrax før eller ſtrax efter Juul — ſtevnede han alle de fornemſte Bønder paa Nordlandet ſammen til et Møde paa Geldingaholt, og holdt en lang Tale for dem, hvori han gjennemgik den hele Fejde mellem ham og Thord lige fra dens Oprindelſe, og opregnede hvor mange Mænd der paa begge Sider vare faldne, ſamt endelig tilbød ſig, for at ſkaffe dem Fred, at forlade Landet, overlade Thord hele ſit Herredømme, og paa den Maade gjøre ham Fyldeſt for hans Faders og Broders Drab; de vilde ſaaledes nu faa Thord og hans Naade at holde ſig til. Men herom vilde de intet bore, deels, ſom de ſagde, fordi de ikke ønſkede at tjene nogen anden end Kolbein, ſaa længe han levede, deels og fordi de frygtede for at Thord vilde tage alt for haard Straf over dem for hvad de havde forbrudt imod ham. Siden de altſaa ikke vilde gaa ind paa dette Forſlag, ſagde Kolbein, maatte de da finde ſig i at ligge ude i bevæbnede Flokke hele den øvrige Deel af Vintren, for at forſvare Pasſerne til Skagafjorden, Vatnsdalen og Videdalen, ſamt tillige være rede til, paa førſte Vink om Thords Nærmelſe at møde frem Mand af Gaarde til fuld Almenning. Hertil erklærede de ſig villige, hvor byrdefuldt det end maatte falde dem. Imidlertid viſte Kolbein ſig for ſaa vidt endnu fredeligt ſindet, ſom han anmodede den før omtalte Thorſtein Hjaltesſøn om at drage til Thord paa hans Vegne for at foreſlaa en Stilſtand indtil næſte Thing. Thorſtein erklærede ſig villig til at fare, hvis han fik en brav Mand med ſig, og da Kolbein overlod ham ſelv Valget, valgte han den norſke Skibsfører Eyvind Bratt, der denne Vinter opholdt ſig paa Island[1]. Før Afrejſen havde Thorſtein og Eyvind en Samtale med Kolbein, for at faa vide, hvad Vilkaar de kunde byde Thord, og Thorſtein bad ham endelig for Guds Skyld byde ſaadanne Vilkaar, at Thord kunde være bekjendt at modtage dem. Kolbein ſagde da, at de kunde hode billigt Forlig. Men ved „billigt Forlig“, indvendte Thorſtein, kunde Thord umuligt forſtaa andet end at han ſkulde faa ſine Ejendomme igjen. Paa dem bilde Kolbein dog ej give Slip uden efter Lov og Dom; han havde faaet dem med Lov og Ret, ſagde han. Videre Beſked fik Thorſtein og Eyvind ikke, førend de rede bort, men Kolbein blev i Følge med dem til Jøkulsaa, og ved Afſkeden ſpurgte Thorſtein ham, om han ikke vilde tillade at man gjorde Thord noget gunſtigere Tilbud, derſom det ſkulde viſe ſig, at han alle-

  1. Eyvind nævnes allerede oftere i det Foregaaende ſom tilſtedeværende paa Island og deeltagende i Begivenhederne; ſe ovenfor III. S. 1000.