Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/261

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
247
1243. Islandſke Begivenheder. Thord dømmes fredløs paa Althinget.

han bragte fra Kolbein. Thord rejſte ſtrax derned, viſtnok med de bedſte Forhaabninger. Men disſe ſkuffedes ſnart, thi Bødvar meldte ham, at Kolbein ikke havde villet gaa ind paa nogen af hans Betingelſer. De, ſom Kolbein lod fremſætte, vare af den Beſkaffenhed, at Thord umuligt kunde modtage den. Thord ſagde at Bødvar havde ladet ſig beſnakke, og vendte tilbage igjen til Myre, ikke bedre faren end før. Vaaren nærmede ſig, og han maatte tænke paa nye Udruſtninger. Man fortalte at Kolbein vilde udruſte Skibe og drage til Søs til Veſtfjordene. For at ikke ogſaa de nærmeſte Fartøjer i disſe ſkulde falde i hans Hænder, ſaavel ſom for at kunne møde ham paa Søen, ſendte Thord den forhen omtalte, raſke Asbjørn Gudmundsſøn med 20 Mand, fremdeles under Navn af Gjeſter, til Steingrimsfjorden og de ſaakaldte Strande, med den Befaling at tage alle de ſtørre Skibe, de forefandt, og bringe dem til Dyrafjorden. Asbjørn udførte hans Befaling, og fik fat paa fire eller efter en anden Beretning ſov Skibe, men plyndrede derhos ſaa henſynsløſt, og begik ſaa mange Voldſomheder, ja Gruſomheder mod dem, der ikke ſtrax vare villige til at give Slip paa Skibe, Vaaben eller andet Gods, at han derved ſnarere ſkadede Thords Sag end gavnede den; blandt Almuen opſtod almindelig Forbitrelſe, og Thord ſelv ytrede ved hans Tilbagekomſt megen Misfornøjelſe. Derimod var man vel ſnarere tilfreds med, at en anden af Thord udſendt Trop overfaldt den nys omtalte Røver, Thorarin Balte, og tog ham af Dage[1].

Rygtet om, at Kolbein agtede at udruſte Skibe mod Thords Tilhængere i Veſtfjordene, var ganſke rigtigt; han ſamlede alle de ſtørre Fartøjer, han kunde faa fat paa, og ſendte dem veſtover under Anførſel af ſin Svoger, Brodde Thorleifsſøn; ſelv vilde han drage derhen over Land med en betydelig Styrke, for at Thord, ængſtet og forfulgt baade til Lands og Vands, ikke længer ſkulde finde noget Tilhold der. Men førſt vilde han overvære Althinget, for der at faa Thord erklæret fredløs, thi med deſto ſtørre tilſyneladende Ret kunde han ſiden forfølge ham, eller endog, om han fik ham i ſin Magt, lade ham dræbe. Til den Ende havde han allerede i Løbet af Vinteren ſendt nogle Mænd til Thora Gudmundsdatter, Gisſurs Moder, paa Tunger, og ladet dem modtage hendes Fuldmagt til at ſagſøge Thord, Dugfusſønnerne, Navn Oddsſøn, Seir Styrmesſøn, og flere andre, i alt femten, fordi de Høſten forud, ſaaledes ſom det ovenfor er berettet, havde aflagt hende hiint uvelkomne Beſøg. Da der ingen var paa Thinget til at ſvare paa Thords og hans Ledſageres Vegne, medens derimod Kolbein og Hjalte ſtillede ſig med en ſtor Skare Folk lige ved Dommerne, lod det

  1. Sturlunga Saga, VII. 12—14.