Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/260

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
246
Haakon Haakonsſøn.

paa en afſidesliggende Gaard inde i Skoven. Her troede de ſig ſaa ſikre, at de gik i Bad og lagde ſig til at ſove, hvad de vel kunde trænge til. Men de havde ikke ſovet længe, førend man vækkede dem med den Beſked, at en Flok af Kolbeins Mænd kom ridende til Gaarden. I Haſt ſprang de op, ſkøde Brynjerne og Staalhuerne ind i Ovnen, og løb ud; Thord ſøgte til Skoven, Svarthøvde til Heſtene, og reed afſted ſaa fort han kunde. Fienderne ſatte efter ham og troede allerede at have ham i ſin Vold, da de havde faaet ham.ud paa en brat og høj Fjeldhammer. Men Svarthøvde ſtødte Heſten ud over Skrenten, og ſtyrtede ſig ſelv efter; der laa ſaa megen Løsſne under, at hverken han eller Heſten kom til Skade; Forfølgerne vovede ikke at Mure ham det Spring efter, og vendte tilbage: ſaaledes ſlap han fra dem. Siden, da de vare borte, vendte han tilbage til Gaarden og tog ſine Vaaben, hvorpaa han reed veſtover til Saudafell, og foor ſiden ud til Fagerø. Ogſaa Thord undkom fra Forfølgerne til ſin Gaard Eſkeholt, men blev ſiden fældet af Orm Bjørnsſøn, fordi han havde været med ved hans Broder Kløings Drab[1].

24. Thord Kakale dømmes fredløs. Fejde paa Veſterlandet.


Den paafølgende Vinter var alt roligt, men Kolbein unge holdt dog den hele Tid en Skare Folk under Vaaben, og fordeelte derhos ſterke Vagtpoſter paa forſkjellige Steder, navnlig paa Oos i Midfjorden nær ved Grændſen mod Veſtfjordene; denne Poſt blev til et ſandt Røverrede, da Befalingsmanden, Thorarin Balte, trak mange ſlette Folk til ſig, der ranede og begik andre Voldſomheder rundt omkring i Egnen. Thord Kakale opholdt ſig paa Fagerø indtil Juul, men ſiden hiſt og her paa Faſtlandet, og havde en Sammenkomſt med Brødrene Bødvar paa Stad og Sturla Thordsſøn, hvorved han iſær henvendte ſig til Bødvar med Anmodning om Hjelp. Men Bødvar undſkyldte ſig med ſit Svogerſkab til Kolbein, og ſagde at man dog førſt maatte forſøge, om ikke et mindeligt Forlig kunde bringes i Stand. Han tilbød ſelv ſin Tjeneſte ſom Megler, og da Thord modtog Tilbudet, begav han ſig nord til Flugumyre, efter at Thord havde nævnt ham de Vilkaar, han vilde modtage. Thord opholdt ſig imidlertid førſt hos ſin Ven Baard paa Sande, ſiden paa et Par andre Gaarde ved Breidafjorden, indtil han endelig, ved Faredagstid, opſlog ſin Bopæl paa Myre i Dyrafjorden. I Begyndelſen af Faſten (1243) fik han Bud fra Bødvar, at han ſkulde komme til ham paa Helgafell, og høre, hvad Svar

  1. Sturlunga Saga, VII. 11—20.