paa en afsidesliggende Gaard inde i Skoven. Her troede de sig saa sikre, at de gik i Bad og lagde sig til at sove, hvad de vel kunde trænge til. Men de havde ikke sovet længe, førend man vækkede dem med den Besked, at en Flok af Kolbeins Mænd kom ridende til Gaarden. I Hast sprang de op, skøde Brynjerne og Staalhuerne ind i Ovnen, og løb ud; Thord søgte til Skoven, Svarthøvde til Hestene, og reed afsted saa fort han kunde. Fienderne satte efter ham og troede allerede at have ham i sin Vold, da de havde faaet ham.ud paa en brat og høj Fjeldhammer. Men Svarthøvde stødte Hesten ud over Skrenten, og styrtede sig selv efter; der laa saa megen Løssne under, at hverken han eller Hesten kom til Skade; Forfølgerne vovede ikke at Mure ham det Spring efter, og vendte tilbage: saaledes slap han fra dem. Siden, da de vare borte, vendte han tilbage til Gaarden og tog sine Vaaben, hvorpaa han reed vestover til Saudafell, og foor siden ud til Fagerø. Ogsaa Thord undkom fra Forfølgerne til sin Gaard Eskeholt, men blev siden fældet af Orm Bjørnssøn, fordi han havde været med ved hans Broder Kløings Drab[1].
Den paafølgende Vinter var alt roligt, men Kolbein unge holdt dog den hele Tid en Skare Folk under Vaaben, og fordeelte derhos sterke Vagtposter paa forskjellige Steder, navnlig paa Oos i Midfjorden nær ved Grændsen mod Vestfjordene; denne Post blev til et sandt Røverrede, da Befalingsmanden, Thorarin Balte, trak mange slette Folk til sig, der ranede og begik andre Voldsomheder rundt omkring i Egnen. Thord Kakale opholdt sig paa Fagerø indtil Juul, men siden hist og her paa Fastlandet, og havde en Sammenkomst med Brødrene Bødvar paa Stad og Sturla Thordssøn, hvorved han især henvendte sig til Bødvar med Anmodning om Hjelp. Men Bødvar undskyldte sig med sit Svogerskab til Kolbein, og sagde at man dog først maatte forsøge, om ikke et mindeligt Forlig kunde bringes i Stand. Han tilbød selv sin Tjeneste som Megler, og da Thord modtog Tilbudet, begav han sig nord til Flugumyre, efter at Thord havde nævnt ham de Vilkaar, han vilde modtage. Thord opholdt sig imidlertid først hos sin Ven Baard paa Sande, siden paa et Par andre Gaarde ved Breidafjorden, indtil han endelig, ved Faredagstid, opslog sin Bopæl paa Myre i Dyrafjorden. I Begyndelsen af Fasten (1243) fik han Bud fra Bødvar, at han skulde komme til ham paa Helgafell, og høre, hvad Svar
- ↑ Sturlunga Saga, VII. 11–20.
