Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/262

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
248
Haakon Haakonsſøn.

ſig ej hindre, at Fredløshedsdommen afſagdes, men den opvakte almindelig Misfornøjelſe; man fandt at Kolbein havde gjort alt for meget Væſen af en Ubetydelighed, og Thord ſelv og hans Venner kaldte denne „Sekt“ eller Domfældelſe en „Flødeſekt“, fordi det var notoriſk, at de ikke havde nydt andet under deres Aften— og Natte-Ophold paa Tunga end hiin Fløde, ſom de forefandt, medens de derimod med ſtørſte Samvittighedsfuldhed havde overholdt Kirkefreden, ſkjønt de vidſte at Kirken var fuld af alſkens gode Sager[1]. Saa vidt man kan ſkjønne, blev de fredløsdømte oven i Kjøbet ſatte i Ban af Biſkoppen[2]. Kolbein, Hjalte og Orm Bjørnsſøn rede umiddelbart fra Thinget med 700 Mand til Veſterlandet og Dalene ved Breidafjorden. Sturla Thordsſøn var da juſt paa Sælingdalstunga[3]. Kolbein maa vel have fundet, at han allerede havde plejet for meget Venſkab med Thord; .han ſendte derfor en Deel Folk hen med den Befaling at tage ham af Dage. Sturla blev dog i Tide advaret og undkom til Saurbø, medens Kolbeins Mænd ſøgte efter ham overalt i Huſet, ſaavel ſom i Kirken, med dragne Sverd, og ranede alt hvad de kunde faa fat paa. Siden drog Kolbein med hele Flokken til Saurbø, men Sturla var imidlertid kommen ud til Kroſsſuud, hvor han traf Dugfusſønnerne med flere, og nu ikke længere vægrede ſig ved at tage aabenlyſt Parti for Thord, men lovede at fare ſydefter og ſamle alle de Folk, han kunde faa fat paa. Men da Dugfusſønnerne efter nogle ubetydelige Fegtninger med Kolbeins Mænd kom tilbage til Fagerø, der fremdeles var deres Standqvarteer, erfarede de til deres Ærgrelſe, at Sturla den hele Tid havde ſiddet ſtille uden engang at gjøre mindſte Forſøg paa at ſamle Folk. Saa ſtor Overvindelſe koſtede det den ſtille, fredeligt ſindede Mand at kaſte ſig ind i en blodig Fejde, ſkjønt han dog nu endog havde et Attentat mod ſit eget Liv at hevne. Efter hans Raad blev der ſendt ſkyndſomt Bud efter Thord, der imidlertid havde ſamlet indtil 30 Skibe, med hvilke han laa paa Vagt yderſt ved de nordveſtlige Fjorde for at pasſe paa Brodde Thorleifsſøn, der allerede havde viiſt ſig med 8 Skibe i Iſafjorden. Thord havde i Førſtningen tænkt paa at angribe ham, men da Telt Styrmesſøn foreſtillede ham, at Broddes Mandſkab, der meſtendeels beſtod af Fiſkerfolk og Arbejdsmænd, ikke vilde gjøre ſynderlig Skade, ſaa at man ej burde enſe dem, foretrak han at drage ſydover til Breidafjorden, hvor Mængden af hans Venner befandt ſig. Det viſte ſig ogſaa, at Telt havde Ret, og at Brodde ikke var ſynderlig farlig; thi efter kort Tids Forløb ſejlede han

  1. Sturlunga Saga, VII. 15.
  2. Dette maa man ſlutte af hvad der nedenfor berettes, S. 271.
  3. Sælingdalstunga, Bolle Thorleiksſøns og ſenere Snorre Godes Hjem, hørte til Laxaadals-Strøget inde ved Hvammsfjorden.