Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/258

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
244
Haakon Haakonsſøn.

og rede afſted ſom gale; han bad dem i det mindſte ikke ride ſaa afſindigt, og ſendte en Mand forud med den Befaling, at de i alle Fald ikke ſkulde ride forbi den nærmeſte Gaard, Alftaartunga[1]. Denne Gang blev han adlydt, dog rimeligviis meſt af den Grund, at de fleſte ikke var i Stand til at komme længer. Da han ſelv kom ind paa Gaarden, hvor han atter havde til Henſigt at oppebie Kolbein og vove en Dyſt, fraraadte en af hans Mænd ham det paa det indſtændigſte, da det var tydeligt nok at forudſee, at Mængden af hans Folk ſtrax vilde tage Flugten, medens han og de faa hedre Mænd, der havde Æresfølelſe nok til at forblive hos ham, ganſke vilde ligge under for Overmagten. Han kunde ikke andet end give disſe Foreſtillinger Medhold, og beſluttede ſig til at drage videre; men ſagde at de, hvis Heſte vare udmattede, ligeſaa godt førſt ſom ſidſt kunde ſøge Friſted i Kirken paa Gaarden. Strax ſtimlede henved tredive Mand derind. Thord ſøgte med de øvrige hen til Broen over Alftaa; det tog nogen Tid ud, inden alle kom over, og aldrig faa ſnart havde de naaet den anden Bred, førend hele Flokken adſplittede ſig, og hver tog ſin Vej. Thord bad dem endelig at holde ſig ſammen, men forgjeves; tilſidſt havde han kun 60 Mand, ſine egne nærmeſte Venner, tilbage. For Sikkerheds Skyld lod han Broen kaſte af efter ſig. Forfølgerne vare ſaa nær efter dem, at et Par af Thords Mænd, der havde redet forbi Kirken, men ſiden betænkte ſig, og vilde løbe ind i den, ikke naaede ſaa langt, men bleve dræbte paa Kirkegaarden. Kolbeins Mænd løb til Kirkedøren, for at ſee hvem der var derinde, men da han ſelv kom til, ſagde han at de bare ſig dumt ad, ſom nu gave ſig Tid til ſligt i Stedet for at ſætte efter Thord, der maaſkee allerede havde faaet ſaa ſtort Forſpring, at de ej kunde indhente ham. Alle Mand ſtyrtede nu ned til Aaen, men det tog lang Tid inden de kom over, da Broen var afbrudt, og imidlertid naaede Thord og hans Følge lige til Hitaraa, og kom over denne[2]. Medens Teit Styrmesſøn og Kolbein Gran her ſtandſede lidt for at vande deres Heſte, kom de hurtigſte af Kolbeins Mænd ned til den anden Side af Aaen, men hendte ſtrax tilbage, da Thord gjorde Mine til at angribe dem; ſiden kom Hovedſtyrken efter, men Thord havde da allerede faaet tilſtrækkeligt Forſpring. Imidlertid vare Forfølgerne ikke længere borte, end at alle de af Thords Flok, hvis Heſte bleve udmattede — og det har ikke ſaa faa — faldt i deres Hænder; de bleve alle afvæbnede, nogle ogſaa mishandlede.

  1. Denne Gaard ligger ved Alftaa, der falder i Faxafjorden et Par Miles Vej veſtenfor Borgarfjorden.
  2. Hitaraaen løber parallel med Alftaa omtrent en Miils Vej længer mod Nordveſt, og ligger allerede inden Grændſen for Thornesthing.