Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/255

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
241
1242. Islandſke Begivenheder. Stilſtand med Sønderlandet.

de ej kunde enes, ſkulde Steinvar alene raade. Bønderne ſkulde ikke øve Fiendtligheder mod Thord, førend Gisſur kom tilbage til Landet: da ſkulde Forliget uden videre være hævet, men kom Gisſur ikke, ſkulde det fremdeles ſtaa ved Magt. Herpaa gave Thord og Bønderne hinanden Haandſal. Thord forblev paa Breidabolſtad, indtil Biſkoppen og Steinvar afſagde Voldgifts-Kjendelſen. Dette ſkede paa Biſkops-Tunga, hvor Thord til den Ende begav ſig hen. Den lød paa, at alle de ſtørre Bønder i det hele Diſtrict, der laa under Gisſur Thorvaldsſøn, ſkulde tilſammen udrede fem Hundreder, og alle de ringere, for ſaa vidt de betalte Thingfarekjøb (eller efter nyere Udtryksmaade „ſtode i Skattemandtallet)“, tilſammen tre Hundreder[1]. Derved fik Thord dog en Tærepenge for ſig og ſin Flok, og, hvad mere er, det anerkjendtes herved, at Retten var paa hans Side. Altſaa var der nu ſluttet en foreløbig Separatfred eller Stilſtand mellem Thord og Sønderlandets Bønder. Havde han end ikke faaet Tilhængere her, ſaa havde han dog vundet ſaa meget, at denne Deel af Landet indtil videre var neutral under Kampen mellem ham og Kolbein. Det var merkeligt nok, at han med ſin ubetydelige Styrke kunde drive det dertil, men hans faſte, krigerſke Holdning, ja endog hans Heftighed ſynes at have indjaget Bønderne Reſpect[2].

Thord forlod nu Sønderlandet og begav ſig tilbage til Borgarfjorden. Men imidlertid havde Kolbein ikke været ledig paa Nordlandet, men ſamlet ſtore Skarer baade fra de øſtlige og veſtlige Hereder i Fjerdingen, tilſammen 700 Mand. Hjalte Biſkopsſøn vilde, at man ſkulde drage den ſaakaldte Kjøl til Sønderlandet, men Kolbein beregnede rigtigt, at Thord nu allerede maatte være dragen veſtover, og meente derfor at man gjorde retteſt i at lægge Vejen over de veſtlige Hejder, nemlig den ſaakaldte Tvidøgra (To-Døgers-Hejden)[3], hvorved de vilde komme lige

  1. Efter Beretningen „ſer Alen for „Øren“ vilde dette udgjøre 160 Ører (Sølvſpecier), eller efter de nuværende Værdiforhold omtrent ſvare til 1700 Spdlr.
  2. Sturlunga Saga, VII. 6—8.
  3. Uagtet „Dœgr“ nu ofte bruges i Betydningen „Døgn“ (24 Timer), er dog den rette, gamle Betydning ½ Døgn, eller 12 Timer: Tvidøgra betegner ſaaledes en Heid, ſom man brugte en Dag og en Nat til at overfare. En Levning af den gamle, urigtige Brug af Ordet er det, naar „Jevndøgn“ al Almuen kaldes „Jamdøger“, det vil ſige et Døgn hvor hvert Døgr, Dagen og Natten, ere lige lange. „Jevndøgn“ er egentlig meningsløſt. Den her omhandlede Held, Tvidøgra, ligger mellem Gnupsdalen, (ſaaledes kaldes den øverſte Deel af den Dal, gjennem hvilken Midfjord-Aaen ſtrømmer ned til Midfjorden, en Arm af Rutafjorden paa Nordlandet) og Hvitaa-Dalen, øverſt i Borgarfjords- eller Tveraathings-Diſtrictet. En af de øverſte Gaarde i denne Dal er Gilsbakke.