Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/252

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
238
Haakon Haakonsſøn.

Tunga eller Biſkopstunga lidt nordenfor Skaalholt[1]. Hans Moder Thora Gudmundsdatter foreſtod Gaarden, men alt Bohave og Forraad var bragt ind i Kirken, faa at man ikke forefandt noget ſom helſt ſpiſeligt uden en Ringe med Fløde. Nogle af hans Mænd vilde derfor ſlagte en Deel Kvæg, men Thord forbød dem det, da det vilde tage for lang Tid: Krigsmænd, ſagde han, maatte vide at nøje ſig med den Spiſe, ſom til enhver Tid var for Haanden. Man kan ſee, at han ikke for intet havde været blandt Hirdmændene i Norge og hørt om de gamle Birkebeiners Diſciplin. Han fik nu vide, at Hjalte Biſkopsſøn havde ſamlet en Deel Folk tiede i Moen„ og bød derfor hver Mand ſadle ſin Heſt; det var nemlig hans Henſigt at angribe Hjalte, og han befalede allerede dem, der bedſt kjendte Vejen, at ride forud. Men hans Broder Tume ſagde at ſligt ikke var at tænke paa, og at de, der var af ſamme Mening ſom han, ſkulde følge ham øſt over Aaerne. Skaren deelte ſig da i to Flokke, af hvilken den ene ſamlede ſig om Tume, den anden om Thord; men efter flere fornuftige Mænds Foreſtillinger lod Thord ſig bevæge til at give Slip paa den dumdriſtige Angrebsplan, og heller følge med Tume øſtover, hvor de dog havde Udſigt til at faa nogen Underſtøttelſe. Han kom om Aftenen til Kelde, hvor han nu atter opfordrede ſin Svoger Halfdan til at yde ham Biſtand. Men Halfdan ſøgte fremdeles Udflugter. Det hjalp ſaa alligevel ikke noget, om han greb til Vaaben, ſagde han. Thord bad ham da kun at ſkaffe Folk, ſaa kunde han jo ſelv ſidde hjemme. Halfdan ſagde, at han førſt maatte tale med ſine Brødre herom. Steinvar, Huusfruen, var meget vred, men det hjalp ikke. Thord maatte drage bort med uforrettet Sag. Han ſtevnede nu til Breidaholſtad i Fljotslid, hvor den af os tidligere omtalte Orm Bjørnsſøn, Gisſur Thorvaldsſøns Broderſøn og paa en Maade Snorre Sturlasſøns Stifſøn, boede. Orm havde, ſom vi vide, haft Deel med i Raadſlagningerne mod Snorre, ſkjønt han ikke havde villet deeltage umiddelbart i hans Drab[2]. Men han hørte dog til deres Tal, over hvilke Thord havde at ſøge Hevn, og da det desuden var nødvendigt at ſkaffe Flokken Underholdning, medens det dog ikke gik an at røve fra Venner eller ſagesløſe Folk, var det ej andet end rimeligt, at han, naar Lejlighed gaves, lod ſine Fiender betale Gildet, og ſaaledes for en Tid ſlog ſig ned paa Breidaholſtad, hvor han tog for ſig, ſom om han var

  1. Søndre Reykjadal ligger paa Sydøſtſiden af Borgarfjorden; fra den har Thord ſaaledes taget en Fjeldvej til den øvre Deel af Aarenes-Thing, hvor han kom ned til Laugardal et Par Mile veſtenfor Geyſer, og derfra drog til Tunga; om denne Gaard ſe ovenfor III. S. 1006.
  2. Se ovenfor III. S. 1001, 1002. Som Søn af Hallveig Ormsdatter kunde Orm, ſaavel ſom Broderen Kløing„ kaldes Snorres Stifſøn.