Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/252

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
238
Haakon Haakonssøn.

Tunga eller Biskopstunga lidt nordenfor Skaalholt[1]. Hans Moder Thora Gudmundsdatter forestod Gaarden, men alt Bohave og Forraad var bragt ind i Kirken, faa at man ikke forefandt noget som helst spiseligt uden en Ringe med Fløde. Nogle af hans Mænd vilde derfor slagte en Deel Kvæg, men Thord forbød dem det, da det vilde tage for lang Tid: Krigsmænd, sagde han, maatte vide at nøje sig med den Spise, som til enhver Tid var for Haanden. Man kan see, at han ikke for intet havde været blandt Hirdmændene i Norge og hørt om de gamle Birkebeiners Disciplin. Han fik nu vide, at Hjalte Biskopssøn havde samlet en Deel Folk tiede i Moen„ og bød derfor hver Mand sadle sin Hest; det var nemlig hans Hensigt at angribe Hjalte, og han befalede allerede dem, der bedst kjendte Vejen, at ride forud. Men hans Broder Tume sagde at sligt ikke var at tænke paa, og at de, der var af samme Mening som han, skulde følge ham øst over Aaerne. Skaren deelte sig da i to Flokke, af hvilken den ene samlede sig om Tume, den anden om Thord; men efter flere fornuftige Mænds Forestillinger lod Thord sig bevæge til at give Slip paa den dumdristige Angrebsplan, og heller følge med Tume østover, hvor de dog havde Udsigt til at faa nogen Understøttelse. Han kom om Aftenen til Kelde, hvor han nu atter opfordrede sin Svoger Halfdan til at yde ham Bistand. Men Halfdan søgte fremdeles Udflugter. Det hjalp saa alligevel ikke noget, om han greb til Vaaben, sagde han. Thord bad ham da kun at skaffe Folk, saa kunde han jo selv sidde hjemme. Halfdan sagde, at han først maatte tale med sine Brødre herom. Steinvar, Huusfruen, var meget vred, men det hjalp ikke. Thord maatte drage bort med uforrettet Sag. Han stevnede nu til Breidaholstad i Fljotslid, hvor den af os tidligere omtalte Orm Bjørnssøn, Gissur Thorvaldssøns Brodersøn og paa en Maade Snorre Sturlassøns Stifsøn, boede. Orm havde, som vi vide, haft Deel med i Raadslagningerne mod Snorre, skjønt han ikke havde villet deeltage umiddelbart i hans Drab[2]. Men han hørte dog til deres Tal, over hvilke Thord havde at søge Hevn, og da det desuden var nødvendigt at skaffe Flokken Underholdning, medens det dog ikke gik an at røve fra Venner eller sagesløse Folk, var det ej andet end rimeligt, at han, naar Lejlighed gaves, lod sine Fiender betale Gildet, og saaledes for en Tid slog sig ned paa Breidaholstad, hvor han tog for sig, som om han var

  1. Søndre Reykjadal ligger paa Sydøstsiden af Borgarfjorden; fra den har Thord saaledes taget en Fjeldvej til den øvre Deel af Aarenes-Thing, hvor han kom ned til Laugardal et Par Mile vestenfor Geyser, og derfra drog til Tunga; om denne Gaard se ovenfor III. S. 1006.
  2. Se ovenfor III. S. 1001, 1002. Som Søn af Hallveig Ormsdatter kunde Orm, saavel som Broderen Kløing„ kaldes Snorres Stifsøn.