Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/243

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
229
1242. Islandſke Begivenheder. Thord Kakale vender tilbage.

ligefrem gjorde Fordring paa den hele Arv efter Snorre, og at denne Fordring af nogle blev anerkjendt, af andre blev beſtreden. For Kongen bar det af yderſte Vigtighed, ved Erhvervelſen af virkelige Beſiddelſer at vinde det førſte egentlige Fodfeſte paa Øen, og vænne Indbyggerne til at ſee Kongemagtens Attributer, Kongsgaarde og Krongodſer, ved Siden af deres egne Ejendomme; ej alene kunde han ved at bortforlene dem til ſine Tilhængere ſkaffe disſe, naar det gjaldt, en pasſende Underholdning, men Bortforleningen ſelv var atter en kongelig Regjerings-Act, der viſte Øens Indbyggere, at en Kongemagt nu havde rejſt ſig imellem dem. Sandſynligviis har Gisſur Thorvaldsſøn viiſt ſig noget utilbøjelig til at anerkjende denne Kongens Fordring eller paa andre Maader mishaget ham, ſiden han ikke ſtrax vendte tilbage til Island, men forblev i Norge henved tre Aar, hvilket vil ſige det ſamme ſom at Kongen ikke tillod ham at forlade Landet, medens han derimod nu endelig bønhørte Thord Sighvatsſøn Kakale, og tillod ham at vende tilbage til ſit Fædreland, efter fem Aars Fraværelſe, eller, hvad man lige ſaa godt kan kalde det, Landflygtighed. Hvad Overeenskomſt der ſluttedes mellem Kongen og Thord før dennes Afrejſe, eller paa hvad Betingelſer han fik drage hjem, nævnes ikke, uagtet dog ſynes ſom om en ſaadan Overeenskomſt maa have fundet Sted. Ved den brave Aron Hjørleifsſøns Beſtræbelſer var Thord nu kommen paa en god Fod med Kongen, og optagen i hans Hird[1]. Der tales i det Følgende, efter at Thord endnu engang havde været hos Kong Haakon, om Løfter, han havde gjort denne, der ſees at have været af ſamme Slags, ſom de, Broderen Sturla tidligere havde paataget ſig, nemlig at virke for Islands Underkaſtelſe under den norſke Krone; ligeledes ſee vi, at han underlagde ſig Snorre Sturlasſøns forrige Beſiddelſer, hvoraf man maa ſlutte at han har været forlenet med dem. Men i Sturlungaſagaen nævnes der intet om, naar hiint Løfte blev givet, og det rimeligſte er derfor unegteligt, at Løftet allerede er givet eller Overeenskomſten ſluttet ved hans førſte Overrejſe i 1242.

Sandſynligviis var det fra Bergen, at Thord Kakale nu ſatte ud for efter faa mange Aars Forløb at gjenſee ſin Fædreneø, hevne ſine Frænder, og maaſkee virke for Kong Haakons Interesſer. I Følge med ham,

  1. Dette ſtaar ikke med tydelige Ord i Arons Saga, men maa ſluttes deraf, at Thord førſt virkelig havde anholdt om at blive Hirdmand, hvilket Kongen dengang, ſom Thord ſelv troede, efter Arons Indſkydelſer, havde negtet, og at Kongen ſiden, da Aron havde indlagt Forbøn for ham og anholdt om at Kongen vilde tage en Beſlutning, der kunde være Thord til Hæder, ſvarede, „at han vilde føje ſig efter hans Bøn, og at Thord kunde blive ved hans Hof“. Dette kan ikke forklares paa anden Maade end at Thord blev Hirdmand.