Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/24

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
10
Haakon Haakonsſøn.

havde den paalidelige Knut Jarl til at varetage ſine Interesſer i den Deel af Landet, behøvede han heller ikke ſelv at være tilſtede der.

Allerede ved her ovenfor at omtale de navnkundigſte Høvdinger i Norge paa denne Tid have vi ved flere af dem antydet, hvilke Syſler de havde. Nøjagtigt at gjøre Regnſkab for, hvorledes Syſlerne vare fordeelte, er umuligt. Vi have ſeet, at Knut Jarl havde Naumdølafylke, halve Throndhjem og halve Sogn, medens Gregorius Andresſøn havde Borgeſysſel: disſe vare, ſaa vidt vides, de ſtørre Forleninger i enkelt Mands Værge, eller et Slags Statholderſkaber, overdragne disſe Herrer paa Grund af deres bøje Byrd. Paa Haalogaland havde vel, ſom ovenfor nævnt, Paal Vaagaſkalm meſt at ſige, men der maa ogſaa have været andre Sysſelmænd, hvis Navn ej kjendes, da Haalogaland var deelt i flere Syſler. Navnlig er det ubekjendt, hvo der nu havde den nordligſte Sysſel og Finneferden. Hvad den ſøndre Deel af Throndhjem angaar, da havde ſom nys bemerket, Agmund Krokedans rimeligviis endnu Sysſel i Orkedalen, Sigurd Biſkopsſøn paa Nordmøre, Arne Blakk i Raumsdal, Peter Paalsſøn paa Søndmøre, Brynjulf Jonsſøn og Iſak i Bo i den anden Halvdeel af Sogn[1], Gaut Jonsſøn i Søndhordeland, og Baard paa Heſtbø i Ryfylke. Men hvo der havde Sysſel i Fjordene og Nordhordeland, vides ikke; man ſkulde her ſnareſt gjette paa Haakons Søn, Sigurd Kongsſøn, der altid regnes blandt de ypperſte Høvdinger. Ligeſaa lidet erfares der, hvo der havde Sysſel paa Agder. I Viken havde, ſom oven nævnt, Simon Kyr Sysſel, aabenbart paa Sydſiden af Svineſund, eller i den nordre Deel af Ranafylke; Gunnar Kongsfrænde havde, i det mindſte i 1249, Elveſysſel eller den ſydligſte Deel, men derforuden nævnes Lodin Gunnesſøn og hans Søn Jon Lodinsſøn, Jon Drottning og flere, ſom Sysſelmænd i i Viken[2]. Flere af de ſidſt nævnte have da formodentlig haft deres Syſler paa Veſtfold og i Oslo. Paa Oplandene var Munan Biſkopsſøn den meſt anſeede Sysſelmand, men foruden ham maa der have været mange andre.

Af Rigets Biſkopper var, ſom vi allerede vide, Erkebiſkoppen, Sigurd, i ret god Forſtaaelſe med Kongen, og maaſkee endnu mere Askell i Stavanger, hans forrige Capellan. Man merker heller ikke andet end at Kongen ſtod i det bedſte Forhold til Arne i Bergen. Med Paal i Hamar var Tviſten forlængſt bilagt, og nu, ſiden Hertug Skule var død, var det heller ikke ſandſynligt, at den kunde blusſe op paany,

  1. Om Iſak i Bø ſe Haakon Haakonsſøns Saga Cap. 109, jvfr. ovenfor III. S. 682.
  2. Se iſær Haakon Haakonsſøns Saga Cap. 285.