Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/23

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
9
1242—1250. Landets Høvdinger.

fire Fylker i Thrøndelagen, ſandſynligviis Indhered, til Len ſaavel ſom Naumdølafylke, hvorhos han havde ladet ham beholde ſin tidligere Forlening, Halvdelen af Sogn[1]. Det er allerede forhen nævnt, at Knut ſiden under ſin Underkaſtelſe 1227 viſte Kongen ubrødelig Troſkab, og, uagtet han havde været gift med Skules Datter, øjeblikkeligt trak ſig fra ham, da han begyndte ſine ſidſte Stemplinger mod Kongen[2]. Knut havde nu for Tiden ſit meſte Tilhold i Nidaros, hvor han var ſine Forleninger nærmeſt. Han beſkrives ſom ſtor af Vext og ſmuk at ſee til, vel oplært i boglig Lærdom derhos begavet med god Forſtand og flere ſjeldne Indſigter, navnlig i Stenenes hemmelige Kræfter, ſærdeles beleven og gavmild, men ſom ſaa mange norſke Høvdinger paa den Tid var han alt for hengiven til Drik, hvorved han omſider endog forkortede ſit Liv; han ſkal desuden, naar han blev beruſet, have været meget voldſom og uſtyrlig[3]. Det lader ikke til, at Knut giftede ſig efter ſin Huſtrues Død, heller ikke havde han, ſaa vidt vides, Børn med andre Fruentimmer. Hans Forbindelſer med Sverige ſynes ganſke at have været afbrudte, uagtet den Erikſke Kongeſtamme, hvortil han hørte paa mødrene Side, endnu var i Beſiddelſe af Tronen.

Uagtet Kong Haakon, ligeſom hans Forgængere, endnu hyppigt rejſte om i Landet, var dog Bergen nu hans egentlige Hovedreſidens, ſom han iſær forſkjønnede med Bygninger, og hvor han navnlig ſøgte at indrette ſit eget Herberge ſmukt og bekvemt, ſom det ſiden ſkal viſes. Bergen kan derfor fra denne Tid af indtil Aarhundredets Slutning kaldes Norges verdslige Hovedſtad. Naar Kongen forlod Bergen for længere Tid, var det ſom ofteſt for at drage til Viken, hvor iſær de politiſke Forhold i Nabolandene udkrævede hans Nærværelſe. Han havde da ſædvanligviis ſit Tilhold paa Slotsbjerget i Tunsberg, eller i Oslo. Til Nidaros kom han ſjelden; deels laa det nu for langt afſides, naar man ſkulde holde forſvarligt Øje med hvad der ſtede i Danmark eller Sverige, og i behørig Tid være ved Haanden naar det gjaldt; deels var det vel ikke Kongen, ſaa godt han end ſtod ſig med Gejſtligheden, behageligt, at være lang Tid ſammen med den mægtige Erkebiſkop. Saa længe han

  1. Haakon Haakonsſøns Saga, Cap. 248. I Sturlunga Saga VIII. 7 ſtaar der ligefrem at Kongen havde ſat Knut til Jarl i Throndhjem. Han havde, heder det ved 1246, ſiddet der tre eller fire Aar, altſaa maa han have faaet Forleningen omtrent ved 1242.
  2. Merkeligt nok havde Knut, ſom man ſeer af den ſaakaldte Kong Valdemars Jordebog (Langebeks Scr. rer Dan. VII. S. 536) endnu i 1254 Godſet Gotulfrud i Fjærehered i Halland, ſom han havde faaet i Len af Kong Valdemar, aabenbart da han beſøgte ham med Skule Jarl i 1228, og denne, ſom det heder, fik halve Halland, ſe ovenf. III. S. 745.
  3. Haakon Haakonsſøns Saga Cap, 311, jvfr. Sturlunga Saga VIII. 7.