fire Fylker i Thrøndelagen, sandsynligviis Indhered, til Len saavel som Naumdølafylke, hvorhos han havde ladet ham beholde sin tidligere Forlening, Halvdelen af Sogn[1]. Det er allerede forhen nævnt, at Knut siden under sin Underkastelse 1227 viste Kongen ubrødelig Troskab, og, uagtet han havde været gift med Skules Datter, øjeblikkeligt trak sig fra ham, da han begyndte sine sidste Stemplinger mod Kongen[2]. Knut havde nu for Tiden sit meste Tilhold i Nidaros, hvor han var sine Forleninger nærmest. Han beskrives som stor af Vext og smuk at see til, vel oplært i boglig Lærdom derhos begavet med god Forstand og flere sjeldne Indsigter, navnlig i Stenenes hemmelige Kræfter, særdeles beleven og gavmild, men som saa mange norske Høvdinger paa den Tid var han alt for hengiven til Drik, hvorved han omsider endog forkortede sit Liv; han skal desuden, naar han blev beruset, have været meget voldsom og ustyrlig[3]. Det lader ikke til, at Knut giftede sig efter sin Hustrues Død, heller ikke havde han, saa vidt vides, Børn med andre Fruentimmer. Hans Forbindelser med Sverige synes ganske at have været afbrudte, uagtet den Erikske Kongestamme, hvortil han hørte paa mødrene Side, endnu var i Besiddelse af Tronen.
Uagtet Kong Haakon, ligesom hans Forgængere, endnu hyppigt rejste om i Landet, var dog Bergen nu hans egentlige Hovedresidens, som han især forskjønnede med Bygninger, og hvor han navnlig søgte at indrette sit eget Herberge smukt og bekvemt, som det siden skal vises. Bergen kan derfor fra denne Tid af indtil Aarhundredets Slutning kaldes Norges verdslige Hovedstad. Naar Kongen forlod Bergen for længere Tid, var det som oftest for at drage til Viken, hvor især de politiske Forhold i Nabolandene udkrævede hans Nærværelse. Han havde da sædvanligviis sit Tilhold paa Slotsbjerget i Tunsberg, eller i Oslo. Til Nidaros kom han sjelden; deels laa det nu for langt afsides, naar man skulde holde forsvarligt Øje med hvad der stede i Danmark eller Sverige, og i behørig Tid være ved Haanden naar det gjaldt; deels var det vel ikke Kongen, saa godt han end stod sig med Gejstligheden, behageligt, at være lang Tid sammen med den mægtige Erkebiskop. Saa længe han
- ↑ Haakon Haakonssøns Saga, Cap. 248. I Sturlunga Saga VIII. 7 staar der ligefrem at Kongen havde sat Knut til Jarl i Throndhjem. Han havde, heder det ved 1246, siddet der tre eller fire Aar, altsaa maa han have faaet Forleningen omtrent ved 1242.
- ↑ Merkeligt nok havde Knut, som man seer af den saakaldte Kong Valdemars Jordebog (Langebeks Scr. rer Dan. VII. S. 536) endnu i 1254 Godset Gotulfrud i Fjærehered i Halland, som han havde faaet i Len af Kong Valdemar, aabenbart da han besøgte ham med Skule Jarl i 1228, og denne, som det heder, fik halve Halland, se ovenf. III. S. 745.
- ↑ Haakon Haakonssøns Saga Cap, 311, jvfr. Sturlunga Saga VIII. 7.
