Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/22

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
8
Haakon Haakonsſøn.

dermand, er uviſt; ſenere hen ville vi finde ham ſom en af Kongens dygtigſte og til de vigtigſte Hverv anvendte Krigshøvdinger. Blandt de meſt anſeede af disſe nævnes derhos den før omtalte Munan Biſkopsſøn, Lendermand paa Hedemarken, men forreſten, ſom det lader, neppe af nogen høj Byrd, thi den Omſtændighed, at hans Fader havde været Biſkop, gjør her intet til Sagen; han maa være fød, medens Faderen endnu var underordnet Gejſtlig, og uagtet Cølibatsbudet ej var gjennemført i Norge, var det dog paa denne Tid i det mindſte ingen Ære, at have en gejſtlig Mand til Fader. Man kan ſaaledes viſt regne ſaavel ham, ſom Erkebiſkop Peters Søn, Sigurd, ligeledes kaldet Biſkopsſøn, og Lendermand, ſom ham, til de fra forholdsviis Ringhed nys ophøjede Herrers Tal. Dette gjelder ogſaa ganſke ſikkert den aller førſt under Haakarlehøſten 1233 omtalte Gunnar Kongsfrænde, hvilken Skule Jarl da lige frem lod høre, at han tidligere have befundet ſig i en højſt underordnet Stilling[1]. Formodentlig har han da, ſom det tidligere er antydet, enten været en af Kongehuſets færøiſke Frænder, eller, hvad der er endnu ſandſynligere, en af Kong Haakons mødrene Frænder fra Varteig. Til den her omhandlede Klasſe af hvad man nu vilde kalde Parvenus, hørte ſandſynligviis ogſaa Baard i Heſtbø, Sysſelmand i Ryfylke og i det mindſte ſenere hen Lendermand. Han nævnes nemlig ikke tidligere end 1239, da han, ſom vi have ſeet, var Hertugens Sysſelmand, men øjeblikkelig ved Efterretningen om at Hertugen havde ladet ſig give Kongenavn, viſte ſin Loyalitet ved at begive ſig til Kongen og underkaſte ſig ham. Da man heller ikke kjender hans Faders Navn, er der ſtørſte Sandſynlighed for at han ej var af nogen gammel Familie, og at hans Gaard Heſtbø paa Finnø ſnarere er kommen i hans Beſiddelſe under Borgerkrigene, end at den har været nogen Ættegaard. Andre, meer eller mindre anſeede Krigshøvdinger, tildeels Sysſelmænd, tildeels ogſaa kun „Sveiterhøvdinger“ og Skibsbefalingsmænd, ſom Paal Gaas, Aslak Guus, Hallvard Guldſko, Lodin Lepp, Ivar Englesſøn o. fl., ville i det følgende blive nævnte, man veed ikke det mindſte om deres Herkomſt, og det rimeligſte er at de alle hørte til dem, der ſelv, eller hvis Fædre tjente ſig op ſom Birkebein-Krigere. Om Ivar Englesſøn vide vi, at han omkring 1248 og ſandſynligviis tidligere, var Fehirde hos Kongen[2], og at han blev brugt i flere vigtige Sendelſer, ligeſom Lodin Lepp.

Den fornemſte verdslige Høvding i Landet næſt begge Kongerne var Knut Jarl. Kongen havde noget efter Hertug Skules Fald givet ham

  1. Se ovenfor III. S. 887.
  2. Sturlunga Saga VIII. 4. Her ſtaar Eyla-Jarl, hvilket ogſaa ſynligt er Skrivfejl.